– Er du interesseret i bevidsthed: tanker, følelser, overbevisninger, krop, energi og det transpersonlige?
– Har du lyst til at lære nogle nye, enkle tilgange til at få et bedre liv?
– Synes du det kunne være sjovt at bruge en weekend på personlig udvikling og på at udforske forskellige alternative metoder?
… Så er vores Bevidsthedseventyrer-kursus sikkert noget for dig!
Det er sjovt.
Det er anderledes.
Det er effektivt.
Selvom det er på hold, vil der være masser af personlig selvudvikling på tapetet.
Bevidsthedseventyrer-kurset er et selvstændigt weekendkursus, som vi kører en eller få gange om året. Her vil vi udforske udvalgte alternative, tværfaglige metoder, som kan gøre dig klogere på dig selv og livet, og som kan give dig indsigt samt give dig viden plus nogle enkle værktøjer, du bagefter kan bruge derhjemme alene eller med andre til at løse problemer og udfordringer – og skabe højere livskvalitet.
Kurset er kendetegnet ved leg, eksperimenteren og udforskning af forskellige lag i – og aspekter af – vores bevidsthed. Derfor har vi valgt at kalde det for ‘Bevidsthedseventyrer’. Som en frygtløs eventyrer tager du på spændende opdagelsesrejser i din bevidsthed samt kroppen, tankerne, følelserne, energierne og ånden.
Bevidsthedseventyrer-kurserne vil være forskellige fra gang til gang, da vi skifter mellem mellem diverse forskellige metoder og teknikker. På et enkelt weekendkursus vil vi generelt kunne nå at arbejde med 3-4 forskellige metoder. Vi vil gerne give dig mulighed for at prøve noget forskelligt, samtidig med at du får mulighed for at gå lidt i dybden.
I de fleste af øvelserne arbejder du sammen med en makker og alt efter stemning og ønsker, roterer vi, så du efter at have prøvet en given metode får en ny partner, eller du og din makker kan vælge at forblive makkere det meste af weekenden.
Metoderne og teknikkerne vil tage udgangspunkt i enten det kropslige, energetiske, tankemæssige, følelsesmæssige eller åndelige / bevidsthedsmæssige. Vi bestræber os altid på, at en weekend indeholder lidt af det hele.
Tværfaglige metoder og teknikker
Nogle af de retninger / metoder / teknikker, vi har ladet os inspirere til at arbejde ud fra fra er (bl.a.):
– Kinesiologi
– Enneagrammet
– Energipsykologi (tapping)
– Indre rejser
– Værdiafklaring
– Healing
– The Work
– The Journey
– Giv slip metoden
– Voice Dialogue
– Coaching
– Psykoterapi
… og så selvfølgelig …
– Bevidsthedsguidning
Hvem kan deltage?
Du behøver ikke have nogen som helst erfaring med noget som helst for at kunne deltage. Blot et åbent sind, nysgerrighed og ærlighed.
Nogle gange vil der også være deltagere, som går på vores bevidsthedsuddannelse. De vil deltage på linje med alle andre og / eller hjælpe til, hvor det er nødvendigt.
Holdet på minimum 4 deltagere og maksimum 8 deltagere samler du selv. Så får du og dine venner eller kollegaer jeres helt eget weekendkursus.
Hvor foregår det?
Stedet er ikke 100% fastlagt på forhånd. Det kan afhænge af deltagerantallet, og hvad der byder sig af muligheder. Men det vil typisk være i Københavnsområdet, eller eventuelt et sted i Nordsjælland.
Hvornår finder det sted?
Datoerne for weekenderne er ikke fastsat på forhånd, men meld dig og din gruppe til ved at kontakte os, og så sætter vi en dato.
Kurset er altid lørdag og søndag fra kl. 12-18 (inklusive små-pauser indimellem – frokost er ikke inkluderet). I enkelte tilfælde kan vi arrangere overnatning (som regel ikke gratis).
Hvad koster det?
Prisen pr. person for hele weekendkurset er 4.000 kr. Kaffe, te og snacks er inkluderet i prisen. Frokost og overnatning skal du i udgangspunktet selv sørge for – medmindre vi aftaler andet.
Vi glæder os til at se dig.
Mange kærlige hilsner
Søren og Birgitte
Er du frisk på mere?
Bevidsthedseventyrer er et kursus på intro-niveauet på bevidsthedsuddannelsen. Bevidsthedseventyrer kan tages som et selvstændigt kursus (ligesom Bevidsthedsudforsker-kurset og Bevidsthedspilot-kurset) – dvs. uafhængigt af selve bevidsthedsuddannelsen, og du kan tage så mange Bevidsthedseventyrer-kurser, som du har lyst til.
Hvis du gerne vil have en forsmag på, hvordan vi arbejder, og hvad du kan lære på vores uddannelse, så er dette weekendkursus en rigtig fin start.
Vores andre kurser
Bliv Bevidsthedsudforsker: |
Bliv Bevidsthedspilot |
Spændende halvdagskursus: |
Gå til Hovedsiden for kurser
Gå til Forsiden