En forening for bevidstgørelse, helhed, bevidsthedsrevolution og empowerment

– ekstra interessant for professionelle menneskehjælpere som terapeuter, coaches, m.v.

Bevidsthedsforening i Danmark. Tegning af hænder, der former et hjerte.

Helt kort fortalt er Bevidsthedsforeningen en tværfaglig, non-profit forening med fokus på videndeling, netværk, samarbejde og socialt fællesskab for professionelle og semi-professionelle menneskehjælpere samt selvlærte eksperter i personlig og spirituel udvikling i Danmark.

Her er en lang række spørgsmål, som kan vise, om denne artikel – og den forening, som artiklen handler om – måske kunne være noget for dig:

HVAD DRIVER DIG?
• Bliver du motiveret af det at hjælpe andre og gøre noget godt i verden, mens vi er her?
• Synes du bevidsthed og arbejdet med mennesker er super spændende … måske noget af det mest spændende der findes?
• Kan du lide at se nye perspektiver og få ny læring via f.eks. møder, foredrag, workshops og kurser?
• Er du selv drevet af at ville skabe dig et bedre liv via personlig udvikling og transformation?

HVEM ER DU?
• Er du professionel ‘menneske-hjælper’? Eksempelvis:
– psykoterapeut, psykolog, læge, psykiater, krops-terapeut, natur-terapeut, anden type terapeut eller
– coach, facilitator, konflikt-mediator, clairvoyant, vejleder, shaman, psykedelisk terapeut eller
– semi-professionel ‘menneske-hjælper’ fordi du har medfødte eller optrænede evner eller
– selvlært ekspert, fordi du ved så meget om personlig + spirituel udvikling og transformation?

HVAD SAVNER DU?
• Er du selvstændig ‘menneske-hjælper’ og savner fællesskab, netværk og måske endda samarbejde?
• Oplever du at have en del viden og kunnen fra uddannelser og kurser, men mangler overblik, sammenhæng og helhed?
• Føler du, at du måske kunne blive endnu mere effektiv i dit arbejde med mennesker?

HVAD KUNNE DU TÆNKE DIG?
• Kunne du tænke dig at komme med i et tværfagligt, holistisk og udviklende fællesskab?
• Vil du gerne BÅDE skabe dig et bedre liv OG gøre dig til en mere effektiv menneske-hjælper?
• Har du savnet et samlende, tværfagligt overblik over det at hjælpe (dig selv og) andre til et bedre liv?

HVAD ER DU FRISK PÅ?
• Er du frisk på at lære noget nyt? På videreuddannelse? Og evt. på at dele din egen viden med andre?
• Lyder det attraktivt med læring om – og helhedsbaseret integration af – mange fag, teknikker og metoder?
• Er du interesseret i, hvordan man kan gøre det transpersonlige / “højere” bevidsthed praktisk i dagligdagen?

VIL DU GERNE SKABE DIG ET BEDRE LIV?
• Er du klar til at lære et nyt helhedsbaseret, kvantefysik bevidsthedsparadigme at kende?
• Ville du evt. turde overveje at lave en positiv bevidsthedsrevolution, som kan give dig et bedre liv?
• Ville du gerne lære at kunne hjælpe dine klienter / kunder med at lave sådan en positiv bevidsthedsrevolution?

OG …
• Kunne du tænke dig et ligeværdigt fællesskab om alt dette, både live / offline og online?

Så er denne forening sikkert lige noget for dig!

Hvorfor lave en tværfaglig, non-profit bevidsthedsforening med fokus på professionelle menneskehjælpere?

Vi, Birgitte og Søren, vil gerne gøre noget positivt og konstruktivt her i verden. At gøre noget, vi selv synes er godt, er en drivkraft for os – det motiverer os.

Vi er selv menneske-hjælpere (bevidsthedsguider og undervisere / bevidsthedslærere), og vi elsker at lære nyt og vil gerne lære af vores ‘kolleger’ og andre vidende, dygtige personer.

Plus, som eksperter i bevidsthed har selv vi nogle ret unikke ressourcer, som vi har besluttet at dele gratis med verden, startende med vores kollega-menneskehjælpere her i Danmark.

Det inkluderer noget viden og indsigt, et unikt tværfagligt, helhedsbaseret system og nogle værktøjer, som – idet de ting bygger bro mellem “højere” bevidsthed og dagligdagen – kan gøre snart sagt enhver menneske-hjælper mere effektiv til sit arbejde med at hjælpe andre. Især da, hvis man først bruger disse værktøjer på sig selv og sit eget liv, inden man bruger dem på sine kunder / klienter [= ‘walk your talk’].

Det er derfor vi nu stifter en non-profit forening, hvis overordnede formål det er at gøre noget godt i verden via tværfaglig vidensdeling og det at hjælpe mennesker tilbage til helhed via større og “højere” bevidsthed. Det mere konkrete formål med foreningen er at være en ressource og et fællesskab for alle os, som gerne vil det gode i verden, og som – via tværfaglig integration og højere bevidsthed – ønsker at blive mere effektive som professionelle eller semi-professionelle menneske-hjælpere.

Beskrivelse af Bevidsthedsforeningens formål. Foto af gul påskelilje.

Vi har fået følgeskab af René Sønderbæk, som er natur-terapeut, spirituel mentor, forfatter og en sand ildsjæl indenfor bevidsthed og bevidstgørelse. René har valgt at ville være ‘primus motor’ i foreningen, så det vil ofte være ham, du kommer i kontakt med, når det handler om foreningen.

Vi selv kommer som sagt med nogle ting: Vi har nogle ting, der fungerer som en helt tværfaglig og meget kraftfuld ‘paraply’ for alle typer ‘menneske-hjælpere’ og deres forskellige fag, og vi har tænkt, at andre medlemmer på samme måde kommer med noget ekspertise, så vi – ud over det sociale – alle sammen kan blive fagligt og personligt beriget samt klogere og dygtigere til vores arbejde.

Vi kan simpelt hen skiftes til at holde små foredrag, mini-kurser og mini-workshops for hinanden – dog uden at nogen bliver tvunget til noget som helst … man skal også kunne være med uden at “præstere” med andet end sin deltagelse og sit nærvær.

Formålene med denne non-profit forening

Overordnet set er der to simple formål med foreningen: læring / udvikling og så fællesskab, det sociale.

Læring / udvikling er det primære formål. Det er en slags faglig forening, men TVÆRfaglig! Den er for mennesker som vil:

– gøre noget godt i verden ved at hjælpe andre mennesker
– lære noget nyt og udvikle sig både personligt og tværfagligt
– dele deres faglighed og deres personlige erfaringer med andre (eventuelt)
– opdage, at større (“højere”) bevidsthed kan være ‘samlende’ og mere effektivt
– være lidt sociale og skabe nye kontakter og netværk

Mange af os selvstændige føler at vi står ret alene med vores opgaver og udfordringer. Som selvstændig iværksætter er det nemt at føle sig ensom, men et fællesskab hjælper. Her er det altså et fællesskab med fokus på bevidsthed, udvikling, læring, faglig udveksling, sparring og måske endda samarbejde, og det sociale, fællesskabet (og måske endda muligheden for venskaber) er en dejlig, men også super vigtig bonus.

For selvstændige er skellet mellem privatliv og arbejdsliv ofte ret udvisket, og sådan er det også her: I foreningen er vi sammen for at lære noget som er nyttigt for os selv i vores private liv OG nyttigt rent fagligt i vores arbejde.


Formålene med foreningen er:

– at skabe et trygt forum (både online og fysisk) hvor professionelle og semi-professionelle ‘menneske-hjælpere’ kan møde hinanden og udveksle viden og erfaringer, netværke samt være sociale og opleve fællesskab med ligesindede

– at give medlemmerne mulighed for at lære af hinanden og udvikle sig (tvær)fagligt, både personligt og arbejdsmæssigt

– at skabe et fællesskab omkring interessen i, hvordan man gør ‘højere’ bevidsthed praktisk og skaber sig et bedre liv, plus hjælper andre med at gøre det samme

– overordnet set at gøre noget godt i verden via bevidstgørelse, integrativ tværfaglighed, og personlig ‘empowerment‘ (styrkelse) af en selv og så mange mennesker som muligt så nemt og hurtigt som muligt

 

(Med ‘menneske-hjælpere’ menes som tidligere kort nævnt altså f.eks. psykoterapeuter, coaches, kropsterapeuter, psykologer, læger, psykiatere, naturterapeuter, kinesiologer, healere, akupunktører, undervisere, facilitatorer, mediatorer / konflikt-mæglere, forfattere, vejledere, psykedeliske terapeuter, clairvoyante, zoneterapeuter, shamaner, hypnotisører, lyd-, lys- og aroma-terapeuter samt alle mulige andre terapeuter og alternative behandlere)

Vores mere personlige formål med foreningen

Helt personligt så vil vi – det vil sige Birgitte og Søren – gerne videregive noget viden og indsigt samt nogle værktøjer, som virker bevidstgørende og tværfagligt samlende samt hjælper foreningens medlemmer til BÅDE skabe højere livskvalitet til dem selv OG til at blive mere effektive som menneske-hjælpere, hvilket vil et bidrag til en bedre verden for os alle.

Det er sådan, vi føler, at vi på kort sigt kan gøre den største forskel i verden. Fordi for hver professionel menneske-hjælper vi hjælper, så hjælper vi igennem den person en masse mennesker, som er vedkommendes kunder og klienter eller patienter.

Vi har også nogle websites, inklusive dette, og på lidt længere sigt vil vi lave online kurser / e-kurser, både på dansk og på engelsk. Vi tænker, at hvis nogen i foreningen har interesse i det, så vil vi også gerne prøve vores nye metoder og vores online-kurser (eller dele af dem) af.

Hvis det (som vi håber) med tiden fører til, at vi får lavet nogle yderst let tilgængelige værktøjer som ALLE kan bruge, så vil vi gerne opnå, at medlemmerne kan optræne hinanden, nye medlemmer og andre, de måtte kende, i brugen af disse værktøjer (meget som f.eks. The Work af Byron Katie). Simpelt hen fordi det handler om udbredelse af bevidsthed og bevidstgørelse til så mange mennesker som muligt.

Foreningens værdigrundlag er meget simpelt

Dette er ikke en forening med diverse etiske eller moralske regler, som medlemmerne skal leve op til. Det kan man, hvis man vil, finde masser af andre andre foreninger, som går op i.

Værdigrundlaget for denne forening er så simpelt som, at man er åben, nysgerrig, interesseret i bevidsthed, læring og udvikling samt gerne vil hjælpe andre mennesker og derved gøre sin del af noget godt i verden.

Værdigrundlaget for bevidsthedsforeningen. Foto af grøn spire elller lille plante, lille træ, i jord, som holdes af hænder.

Foreningens aktiviteter

Eftersom målet er gensidig læring via integrativ tværfaglighed samt fællesskab med ligesindede, så forventer vi at fælles aktiviteter kan blive i form af bl.a.:

– fysiske møder
– foredrag, workshops, kurser og diverse (tvær)faglig træning (fysisk og / eller online)
– et online forum (som vi stabler på benene og tilbyder gratis)

Samt eventuelt – hvis det bliver helt vildt – måske også:
– ekskursioner
– et fælles ‘retreat‘ (retræte), hvor vi fordyber os i nogle emner og værktøjer samt nyder naturen og en blanding af alene-væren og hinandens selskab
– eksterne workshopholdere, måske fra udlandet, som skal have betaling for transport og/eller arbejde

Det handler om personlig og tværfaglig udvikling, så målet vil altid være at få nye perspektiver og udvide vores såvel vores verdensbillede som vores identitet som vores bevidsthed i det hele taget.

Vi forestiller os også, at nogle deltagere måske gerne vil etablere mindre grupper med særlige interesser som for eksempel – og dette er bare forslag som interesserer os selv:

– En gruppe som er fokuseret på at lære at lave samt støtte hinanden i at lave e-kurser (online kurser)
– En gruppe som er fokuseret på at lære om og støtte hinanden i at formidle via video og Youtube
– En gruppe som er fokuseret på at lære om og støtte hinanden i at formidle via podcasts (lyd)
– En gruppe som er fokuseret på skriftlig formidling f.eks. via websites, nyhedsbreve, magasiner, osv.
– En gruppe som er fokuseret på psykedelisk terapi og / eller psykedelisk integration
samt naturligvis
– En gruppe som er fokuseret på … hvad end nogen selv synes, de har lyst til og brug for

Bare så vi har et par vigtige ting på plads fra starten …

Penge: Vi synes, det skal være gratis at være medlem. Når vi har fælles udgifter til noget, f.eks. spisning eller leje af lokaler, ja, så deles de af os som deltager simpelt hen om udgiften, ganske som mange af os allerede gør med vores venner og familie, når vi går ud at spise, holder fest, eller hvad det nu er.

På lidt længere sigt, når foreningen forhåbentlig vokser og når en vis størrelse, så er det muligt, at det vil være en god ide med et kontingent, bare så vi har nogle penge på kistebunden at gøre godt med til f.eks. forudbetaling ved lokale-leje, eller hvor det ellers kan være påkrævet.

Medlemmer: Vores mål er en bred og varieret medlemsskare, hvor alle kan noget forskelligt. Det kan f.eks. være psykoterapeuter, coaches, psykologer, læger, psykiatere, konflikt-mediatorer, krops-terapeuter, natur-terapeuter, psykedeliske terapeuter, andre typer terapeuter, forskere, forfattere, facilitatorer, lærere / undervisere, vejledere, clairvoyante, shamaner, eller semi-professionelle og selvlærte eksperter indenfor bevidsthed, terapi, undervisning, personlig udvikling, spirituel udvikling, psykedelika, selvudvikling og positiv, menneskelig transformation i det hele taget.

Med andre ord: Det er en fordel at være åben for det nye, og en ulempe at være bange for det tværfaglige, hvis man gerne vil være med i foreningen.

Når disse første medlemmer bliver inspirerede, mere vidende, mere effektive og bedre til deres job med at hjælpe andre, så vil de positive effekter brede sig som ringe i vandet. Vi tror, det bliver en overraskende kraftfuld bølge af positiv forandring.

Ledelse af foreningen: Mange af os, som har deltaget i foreninger før, har oplevet hvordan det kan ‘gå op i hat og briller’ når der er for mange meninger og for lidt indsats. Som vi tænker det lige nu, så vil det derfor kun være en semi-demokratisk forening, idet vi (Birgitte og Søren) som stiftere har tænkt os at stå for ledelsen og det tungeste læs i foreningen. Men vi er yderst lydhøre over for ønsker og meninger.

Med ‘primus motor’ i foreningen, Rene Sønderbæk, har vi både fælles formål (at ‘gøre det gode i verden’ via udbredelsen af bevidsthed, helhed og tværfaglighed) og et rigtig godt, nært samarbejde, så han har en masse at skulle have sagt, og det er et godt eksempel på det princip, vi har tænkt os at gøre gældende, nemlig at indflydelse følger indsats.

Så vidt alt det mere praktiske om foreningen.

Her i den sidste tredjedel af artiklen vil vi gerne beskrive lidt nærmere, hvad baggrunden for vores arbejde og dermed for foreningen er.

Præmisset for vores fokus på bevidsthed:
– At arbejde med direkte med bevidsthed er nyttigt og effektivt

Vores (Birgitte og Sørens) arbejde – og dermed til dels også foreningen – er baseret på følgende simple observation:

Bevidsthed er meget kraftfuldt. Foto af solnedgang over bjerge.

Højere bevidsthed er nyttigt. Det kan hjælpe os mennesker ikke bare tilbage til helhed, men også tilbage til autenticitet, glæde/lykke, kærlighed, frihed (inkl. frihed fra frygt), harmoni, energi/lys, kreativitet, leg, humor, indsigt, klarhed, sundhed, empowerment (styrkelse) og indre ro.

Plus: Højere bevidsthed er bare effektivt; langt mere effektivt end lavere bevidsthed.

Ja, det lyder som mange meget store ting, men de ting er tilgængelige for os alle sammen – igennem vores bevidsthed og med brug af vores vilje.

Fordi det er så grundlæggende og påvirker ALT i vores liv, så er vores bevidsthed og vilje det mest kraftfulde, vi mennesker har. Vi skal bare lære at bruge vores vilje og bevidsthed på en god, konstruktiv måde.

Tre små glimt af indsigt:
– Øg din bevidsthed, gør det bedste for dig selv og vælg dit formål

Vores mangeårige forskning i bevidsthed har blandt andet lært os disse tre ting:

• Øget / mere / større / højere bevidsthed er efter alt dømme den mest direkte vej til et højere livskvalitet for den enkelte, men også til et bedre fungerende samfund og til en bedre fungerende verden.

• Det højeste bedste for den enkelte er præcis det samme som det højeste bedste for verden. Det ene fører direkte til det andet.

• Vi mennesker kan med stor fordel vælge det overordnede formål for os selv, at vi vil have a) en vedvarende god livsoplevelse (med helhed, kærlighed, glæde, mening, indre ro, osv.) og b) et godt liv i praksis (familieliv, kærlighedsliv, arbejdsliv, fritidsliv, osv.). Det formål fører til vores højeste bedste, hvilket igen fører til det højeste bedste for alle andre samt verden. Hvilket vil sige, at præcis det formål er verdens mest effektive ledestjerne.

De tre indsigter gør tingene meget, meget nemme:

Hver enkelt af os skal bare fokusere på det højeste bedste for os selv, så kommer vi helt automatisk til at være og gøre det højeste bedste for alle andre, og for verden.

Vi, Birgitte Coste og Søren Lauritzen, føler at det vil give os en god livsoplevelse og et godt liv i praksis at stifte sådan en forening, der helt gratis udbreder vores viden og metoder til så mange mennesker som muligt.

(Og ja, det føler vi også selv om vi faktisk lever af bruge den viden og de metoder til at hjælpe andre samt af at undervise andre i at gøre det samme – vi tilbyder bevidsthedsguidning samt kurser og uddannelser mod betaling).

Dine fordele som medlem


Via fysiske møder, begivenheder, videndeling og et onlineforum, får du:

  • Fællesskab, nye kontakter og netværk med ligesindede og andre selvstændige
  • Styrket dine faglige færdigheder tværfagligt og holistisk
  • Personlig udvikling og spirituel indsigt
  • En bevidsthedsbaseret ‘paraply’-forståelse af mennesker, livet og de store sammenhænge …
  • … som kan give dig både et meget tilfredsstillende overblik
  • … og øget effektivitet i dit arbejde med mennesker
  • … og et bedre liv

Og det er endda gratis.

Kan du se dig selv som medlem af foreningen?

Så tøv ikke med at kontakte foreningens ‘primus motor’, René Sønderbæk på enten email: emails95@gmail.com eller telefon: 41 29 81 91, så vi sammen kan hjælpe så mange mennesker som muligt til at få glæde af den viden, som højere bevidsthed tilbyder.
 

Information om Et Bevidst Liv

Portræt af Birgitte Coste og Søren Lauritzen fra Et Bevidst Liv.

Om Birgitte Coste og Søren Lauritzen.

FAQ (Ofte stillede spørgsmål) til Birgitte og Søren, Et Bevidst Liv.

FAQ (ofte stillede spørgsmål)

Gå til Forsiden

Scroll to Top