Hvad er bevidsthed og hvorfor er det så vigtigt?
– Det STORE billede (overordnet)

af Søren Lauritzen

Denne artikel er den første af flere, der handler om bevidsthed. Den fokuserer på det STORE billede, og fordi emnet er så enormt, samtidig med at det er fuldstændig basalt, fundamentalt og grundlæggende, så kan det godt være en udfordring at forholde sig til. Det er også den potentielle udfordring med indholdet at det strider mod det vi har lært i det eksisterende paradigme, og som vi derfor tror på. Men prøv at give artiklen en chance alligevel. Om ikke andet så er det en ret let læst introduktion til det nye, spirende paradigme.

[TOC]

Set med vores (etbevidstliv.dk) øjne er bevidsthed noget af det vigtigste der findes. Måske endda DET vigtigste. Men hvorfor – hvad gør bevidsthed mere vigtig end så meget andet?

For at få svar på det, og flere andre spørgsmål, må vi først lige se på dette …

Hvad er bevidsthed?
Det rette svar kræver de rette briller!

Gennem tiden har både filosoffer, religiøse mennesker, psykologer og flere forskellige grene af den moderne videnskab ihærdigt søgt efter svaret på det spørgsmål. Hjerneforskere, neurologer, biologer og andre håber at finde svaret i hjernen, men har ikke det store held med det. Hvorfor?

Sikkert fordi svaret kræver et større verdensbillede end det gamle fysisk-mekaniske paradigme (verdensforståelse, tænkemåde) tillader.

I den gamle verdensforståelse er den fysiske verden udgangspunktet for alting, så bevidsthed skulle være noget der var opstået i det fysiske univers. Måske ved et tilfælde, eller måske skulle bevidsthed opstå bare fordi kompleksiteten i et system (f.eks. den menneskelige hjerne) blev stor nok. Men for nu at sige det kort:

Med udgangspunkt i det forældede fysisk-mekaniske paradigme er det reelt ikke muligt at forstå bevidsthed.

For at forstå hvad bevidsthed er skal vi snarere over i et mere kvantefysisk eller helhedsbaseret paradigme (verdensforståelse), ja faktisk kan man kalde det et kvantefysisk, helhedspræget bevidstheds-paradigme. Det også er der vi på etbevidstliv.dk befinder os, rent forståelsesmæssigt.

Foto af hav, bølger og solnedgang. Tekst: Bevidsthed kan kun forstås i et nyt, kvantefysisk helhedspræget bevidstheds-paradigme.

Den Store Danske Encyklopædi har en udmærket artikel der giver et overblik over diverse forskellige, traditionelle forståelser og definitioner af bevidsthed, men her på etbevidstliv.dk ser vi ikke bare bevidsthed som f.eks. “psyken” eller “bevidste processer i hjernen” eller “det at være bevidst om sig selv”, men derimod som noget stort; noget meget, meget stort …

Bevidsthed er det mest omfattende der overhovedet findes. Og det mest grundlæggende.

For at forstå hvad det er vi mener, kan vi hente lidt hjælp fra en meget velanset nobelpristager:

“I regard consciousness as fundamental. I regard matter as derivative from consciousness. We cannot get behind consciousness. Everything that we talk about, everything that we regard as existing, postulates consciousness.”
~ Max Planck ~ (1858-1947), tysk fysiker og nobelpristager som regnes for en af kvantemekanikkens grundlæggere.

Max Plancks citat frit oversat til dansk med alternative oversættelsesmuligheder i [skarpe paranteser]:

“Jeg anser bevidsthed for grundlæggende. Jeg anser den fysiske, materielle verden som værende opstået fra [skabt af] bevidsthed. Vi kan ikke komme bagom bevidsthed [der er ikke noget bagved bevidsthed]. Alt hvad vi taler om, alt hvad vi anser for virkeligt postulerer [kræver] bevidsthed.”

Max Planck var fysiker, en af de “hårdeste” videnskaber vi har. Og alligevel mente han at bevidsthed er det grundlæggende, hvorimod den fysiske verden blot er en afspejling af bevidsthed. Uden bevidsthed, ingen fysisk verden, intet fysisk univers. Det er bevidsthed, der har skabt den verden vi oplever med vores fysiske kroppe.

Eller, med andre ord …

Bevidsthed er det primære (det skabende), den fysiske verden det sekundære (det skabte).

Derfor skal bevidsthed ikke forstås som et fysisk fænomen, men derimod som “livet, universet og alting (bogstavelig talt), inklusive os selv” – og en skabende, organiserende og sammenholdende kraft, der samtidig også oplever det den skaber.

Foto af en farverig baggrund. Tekst: Bevidsthed er mest altomfattende og mest grundlæggende - og det som rummer og skaber den fysiske verden.

For mange er alt dette formentlig temmelig overraskende – det kan godt tage lidt tid at vænne sig til den måde at se bevidsthed på. Vi skal trods alt omstille os fra en gammel tænkemåde og forståelse af alting til en ny … fra det forældede fysisk-mekaniske paradigme til det nye, kvantefysiske, helhedsprægede bevidstheds-paradigme.

At beskrive bevidsthed er en stor opgave, for det kan bogstaveligt talt ikke blive større

Hvordan beskriver man noget (bevidsthed) som er det hele, alting?

Man kunne selvfølgelig kalde det “totaliteten af alt” eller, som vi tidligere gjorde, os selv, livet, universet og alting.

Ordet “enhed” er også fint nok – ikke mindst fordi fordi “enhed med alt” eller “alt er et” (på engelsk: “all is one(, one is all)“) er ret typiske måder mennesker beskriver oplevelsen af et meget højt bevidsthedsniveau. Så man kan godt sige at …

Bevidsthed er en meget stor enhed.

Og man kan med lige så stor ret sige:

Bevidsthed ER enhed.

Der er ikke noget at sige til, at mennesker som oplever bevidsthed på et meget højt plan (f.eks. på indre rejser, i dyb meditation, under nærdødsoplevelser eller ved spontan spirituel oplysning) beskriver det som en enhedsoplevelse. For det er præcis hvad det er.

Men selv om “enhed” er et godt ord, så er vi her på etbevidstliv.dk endnu mere glade for at beskrive livet, universet, os mennesker og alting som “helhed”:

“Helhed” er måske den allerbedste beskrivelse af bevidsthed:
– Bevidsthed er en meget stor helhed.
– Bevidsthed ER helhed.

Men hvad indebærer det at bevidsthed er en (meget stor) helhed?

Hvad er en helhed?

Først må vi lige gøre os klart hvad en helhed er. En helhed er en enhed (!) hvor der ikke mangler noget. En helhed er noget der kan stå for sig selv fordi det er som det skal være.

Dette er en super-interessant egenskab, fordi …

Hvis noget – her bevidsthed – er helt som det skal være, så er alle DELE af denne helhed også helt som de skal være … delene er også helheder.

Med andre ord:

Det-som-er, den store helhed (bevidsthed), fejler ikke noget, og det gør alle de mindre helheder som den store helhed består af (for eksempel os mennesker) heller ikke. Alting er helt som det skal være.

Eller sagt på en anden måde:

Alt er godt.

Hvad er det-som-er?

Hvis nogen skulle være i tvivl om hvad det er vi snakker om når vi siger “det-som-er”, så er det-som-er det samme som alting, hvilket er det samme som virkeligheden sådan som den FAKTISK er. (I modsætning til hvordan vi bilder os selv ind at virkeligheden er).

Det-som-er = livet, universet og alting (inkl. os mennesker) = virkeligheden i en mere absolut form = sandheden om hvordan tingene faktisk er = helhed = enhed = bevidsthed.

Stort? Yep. Det er svært at have i hovedet. Men det kan godt lade sig gøre, med lidt træning. Måske den vigtigste ting at forstå er at livet, universet, bevidsthed og vi mennesker er en og samme ting: en helhed.

Bevidsthed er en helhed, bestående af mindre helheder, der består af endnu mindre helheder …

En helhed kan fint bestå af flere, mindre helheder. Tænk på et puslespil. Det består af hele brikker (små helheder) som passer perfekt sammen og tilsammen danner en stor helhed.

Man kunne endda forestille sig at hver brik i puslespillet først skulle samles af endnu mindre brikker, ikke sandt? Altså små brikker der først skulle samles til større brikker, som så skulle samles til det færdige puslespil.

Man kunne også tænke på kinesiske æsker (æsker inde i æsker, inde i æsker) eller russiske matryoshka-dukker (en dukke inde i en dukke, inde i en dukke, osv.).

Foto af russiske matryoshka-dukker. Tekst: Bevidsthed er organiseret som helheder inde i helheder inde i helheder.

Det er præcis sådan bevidsthed (og livet, universet og alting) er organiseret:

Bevidsthed (livet) er en stor helhed der rummer mindre helheder, som igen rummer endnu mindre helheder, som igen rummer endnu-endnu mindre helheder … og så videre.

Eksempel: Vores fysiske kroppe

Vi kan se vores fysiske krop på den måde: Som en helhed (kroppen), der består af mindre helheder (organer), der består af endnu mindre helheder (celler), der består af endnu-endnu mindre helheder (molekyler) … og molekyler består af atomer og elektroner, som igen består af diverse subatomare partikler, som på en eller anden måde udgør eller er en del af et kvantefelt.

Analogi: Et hologram

Et måske mere traditionelt billede på bevidstheds natur er et hologram. Bevidsthed er som et hologram.

Et hologram er en slags fotografi i tre dimensioner. Man kan gå rundt om det og se det som billedet viser fra alle vinkler, så hvis hologrammet viser et billede af en mus, så kan man se musen både forfra, bagfra, oppefra, nedefra og fra siden. Næsten som om selve musen var støbt ind i den klump gennemsigtig plastic som hologrammet er lavet af.

Det måske allersjoveste ved et hologram er, at man kan slå eller skære det i stykker, og hvert stykke vil derefter have HELE billedet (af f.eks. musen) i sig. Hvis stykkerne bliver små, bliver billedet utydeligt, men man kan stadig se musen fra eksemplet både forfra, bagfra, oppefra, nedefra og fra siden – i hvert eneste stykke.

Sagt på en anden måde: Helheden ER delene og hver enkelt del ER helheden. Sådan er bevidsthed.

Pointen: Alt er som det skal være

POINTEN er at det hele er helheder, og der ikke er noget galt med noget. Heller ikke med os mennesker. Uanset hvad vi føler og mener og tror. Dårligt selvværd er altså dybest set en misforståelse, og det er alle de overbevisninger vi har om at vi selv, andre eller livet er “dårlige”, “forkerte” eller “mangelfulde” også.

(Ja, faktisk er nærved ALLE overbevisninger om ALT misforståelser, men det er (endnu) en fortælling til en anden gang).

Vi skal til at slutte, men lad os lige kort se lidt nærmere på hvad alt det ovenstående det betyder for os.

“A human being is a part of the whole, called by us “Universe”, a part limited in time and space. He experiences himself, his thoughts and feelings as something separated from the rest — a kind of optical delusion of his consciousness. The striving to free oneself from this delusion is the one issue of true religion. Not to nourish the delusion but to try to overcome it is the way to reach the attainable measure of peace of mind.”
~ Albert Einstein ~ (1879-1955), teoretisk fysiker, nobelpristager, skaber af relativitetsteorien, en af grundlæggerne af kvantefysikken, og en af vor tids mest kendte og respekterede videnskabmænd.

Bevidsthed og os mennesker
– Vi går typisk i alt, alt for små sko, når det drejer sig om vores syn på os selv

Vi mennesker er, som vi lige har set, bevidsthed – men vi forstår typisk os selv som mindre dele af livet universet og alting (dvs. af bevidsthed).

Så …

Alene fordi vi mennesker er bevidsthed, så er vi hele. Vi er som vi skal være.

Men selv hvis vi forstår os selv som mindre dele af bevidsthed, så er vi stadig hele. Hvorfor?

Fordi samtlige dele af en helhed nødvendigvis også må være hele … det kan ikke være anderledes. Hvis så meget som en eneste lille-bitte del af en helhed ikke var hel, så ville den store helhed heller ikke være hel. Men det er den. Bevidsthed er hel. Så vi er hele.

Det er derfor spirituelle lærere, mystikere, og folk der dyrker det at tage på store, dybe indre rejser (“psykonauter”) altid understreger at alt er som det skal være.

Men bare fordi disse mennesker (og denne tekst) siger det, behøver det jo ikke være rigtigt. Heldigvis kan hver enkelt af os teste det selv. For eksempel ved at tage på en stor, dyb indre rejse og få vores egen enhedsoplevelse.

Som dele af en helhed kan vi opleve … alt

Det er på grund af den allestedsnærværende tilstand af helhed at vi mennesker, som både har og er bevidsthed, kan bruge vores bevidsthed til at opleve såvel helheden (dvs. total bevidsthed, altså en enhedsoplevelse) som en hvilken som helst anden del af bevidsthed (livet) end den vi selv er.

For eksempel kan vi via vores bevidsthed opleve hvordan det er at være andet menneske, en delfin, et træ eller et bjerg (ikke i en “almindelig” bevidsthedstilstand, men i en “udvidet”). Det er faktisk ret almindeligt at opleve den type ting på indre rejser og i forbindelse med intens sex. Det er også beskrevet i rigt mål i bøger om bevidsthed af f.eks. Stanislav Grof.

Vi kan også skabe ting

Eftersom vi er bevidsthed, og bevidsthed er skabende, så kan vi mennesker også skabe vores egne oplevelser, vores eget liv og endda vores egen virkelighed. Det vi skaber kan godt inkludere den ide at vi selv IKKE er okay, at der er noget galt med os, at vi ikke er hele mennesker, og så videre. Hvilket naturligvis er unødvendigt, og giver os en ubehagelig oplevelse.

Heldigvis er sandheden stadig at alt er helhed. Det er derfor vores fysiske kroppe heler sig selv, og det ville vores følelser, psyke og energier også gøre – hvis vi blot kunne finde ud af – og turde – at tillade det.

Men alt det er historier til en anden gang.

Bevidstheds – og dermed vores egne – egenskaber
– Vi har glemt, at vi alle er kreative, skabende magikere

I det nye, mere præcise kvantefysiske, helhedsprægede bevidstheds-paradigme, så er det som nævnt bevidsthed der skaber og organiserer verden – og oplever den. Blandt andet igennem os mennesker.

Vi mennesker ER det samme som den ting der har skabt det fysiske univers, nemlig bevidsthed. Så vi har alle de samme egenskaber.

Og hvilke egenskaber er det så?

Kraft, energi, kreativitet, kærlighed og skaber-evne ligger lige for, men faktisk er det mest korrekte svar: ALLE EGENSKABER. Alle dem vi tænker på som positive, alle dem vi regner for neutrale, og alle dem vi anser for negative.

Bevidsthed har dem alle, og det har vi mennesker også. Det er godt at huske.

Diverse ideer og teorier om at mennesket grundlæggende er “godt” eller “ondt” (eller sågar “syndigt” eller andet mærkværdigt) kan vi altså god lægge til ro.

Mennesket er bevidsthed, og bevidsthed er DET HELE – alle tænkelige egenskaber.

Finten er, naturligvis, at vi kan bruge vores fri vilje til at vælge hvilke egenskaber vi vil fokusere på, styrke hos os selv, og identificere os med.

Vi kan sågar vælge at give slip på al identifikation og bare være ren bevidsthed, hvilket er yderst behageligt og effektivt.

Vores valg styrer vores oplevelse – både af os selv og af livet. Så der er god grund til at træffe velovervejede, bevidste valg, og god grund til at bevidstgøre os så meget som muligt.

Der er også god grund til at fokusere meget på vores egen oplevelse. For i sidste instans er det jo den der ER vores liv, ikke sandt?

Slut, men …

Så vidt vi (her på etbevidstliv.dk) nu er i stand til at forstå og kommunikere det på basis af egne oplevelser med bevidsthed, så er alt det ovenstående en ret præcis beskrivelse af … det hele.

Denne artikel har fokuseret på nogle af de vigtigste OVERORDNEDE ting om bevidsthed, og er kun ganske kort kommet ind på hvad det betyder for os. Det fokus vil blive uddybet i en artikel som kommer snart.