Af Birgitte Coste
Vi kommer til verden nøgne på alle måder – helt uden tøj, helt uden overbevisninger, helt uden identitet. Dog lærer vi meget tidligt, at den nemmeste måde at være til på, er at passe ind.
Vi lærer at gøre, hvad der skal til for at blive en del af den flok, vi befinder os i. Vi lærer lynhurtigt, at hvis vi er ‘lig med’ det, vi skal relatere os til, så accepteres vi nemmere. Med andre ord, vi danner en identitet … eller endda flere identiteter.
- Når vi går på arbejde, tager vi måske corporate-jakken på.
- Når vi er til familiemiddag, tager vi måske pleaser-hatten på.
- Når vi hænger ud med vennerne, snubber vi os måske en politisk ukorrekt rebel-cigaret
- Osv.
Ofte ender vi med at tage så mange mærkelige stykker ‘tøj’ og accessories på, at vi helt forsvinder … og meget tit rent faktisk har GLEMT, at vi har alt det tøj på. Vi tror, at tøjet er os. Vi tror, tøjet er vores identitet. Og alt afhængig af, hvor meget ‘tøj’ vi har på – hvor langt væk fra ‘os selv’ vi er – kan vi opleve alt fra let ubehag til decideret identitetskrise.
Når vi mærker dette, så handler det om at gå den modsatte vej:
Først skal vi identificere tøjet, så vi kan adskille os selv fra det. Dernæst handler det om at give slip på det. Ganske enkelt træffe en beslutning og lade tøjstykket falde til jorden. (Det kan dog være lettere sagt end gjort).
MEN når vi har givet slip på alt det, der ikke er os, er det kun ‘det-som-er’, der er tilbage. Og det kan være skræmmende, for man kan tro, at det da må være ingenting.
Men det er det stik modsatte. Det er alting, på reneste vis. Essensen. OS SELV. Der, hvor vi virker allerbedst, og hvor der er ro, kærlighed og glæde!
Hvad vil du læse nu?
Tilbage til hovedsiden for bloggen
Gå til Forsiden