Er glasset halvt fyldt eller halvt tomt? (Ud fra en sød, klog vits): Livssyn og perspektiv

– af Søren Lauritzen

Tænk på et glas. Der kan være 300 milliliter væske i det, og lige nu er der 150 milliliter. Er glasset halvt fyldt eller halvt tomt?

De fleste af os er stødt på det berømte spørgsmål før, typisk i forbindelse med livssyn: om man ser pessimistisk eller optimistisk på tingene. Men faktisk kan man lave en meget længere version af ‘historien’ / vitsen, som er mere underholdende (og tankevækkende), så det har jeg gjort på billedet her:

Foto: Frostbelagt glas med væske i. Tekst: Fortælling om perspektiver på hvorvidt galsset er halvt fyldt eller halvt tomt. (Søren Lauritzen)

(Klik eller tryk på billedet ovenfor for at gøre det større).

(Note: Henvisningen til Schrödingers kater en slags ‘inside joke’ for folk som interesserer sig for kvantefysik. Erwin Schrödinger (1887-1961) var en Nobelpristager i fysik, som lavede et tanke-eksperiment om en kat der kunne være enten levende, eller død, eller i en kvantefysisk tilstand hvor den var BÅDE levende og død, lige indtil det punkt hvor nogen iagttog den – så var den nødt til at være enten levende eller død. Som Schrödinger tanke-eksperiment ofte bruges i dag handler det nok mest om de uendelige muligheder der er på kvanteplanet – og det sandsynlige faktum at hvilke muligheder der bliver “virkelige” afhænger af bevidsthed og valg (forventninger, intentioner).

Den lille ‘fortælling’ på billedet ovenfor er en sød og sjov måde at sige noget klogt.

Det handler om vilje, valg og perspektiv / livssyn. Samt, i særdeleshed, om bevidsthed og oplevelse.

Perspektiver på glasset = perspektiver på alting (livssyn)

Forskellige mennesker med forskellige baggrunde ser forskelligt på glasset. Og glasset er jo bare et symbol, et eksempel – et eksempel på hvad-som-helst, et symbol på ALT: et symbol på livet og os selv.

Den måde vi ser på glasset, er den måde vi ser på os selv, andre og livet.

Eller, måske mere præcist:

De fleste af os ser alting på en bestemt måde, uanset om vi ser på et glas, os selv, andre, en situation, et valg eller livet som helhed.

Dette er vores perspektiv. Eller, om man vil, livssyn.

Vores perspektiv er super vigtigt, fordi det bestemmer hvad vi oplever, og hvordan vi oplever alt.

Som Neale Donald Walsch siger i citatet på billedet til venstre:

“Mit perspektiv skaber min opfattelse.”

Hvad betyder perspektiv, og hvorfor er det vigtigt?

Hvad er perspektiv? Ordet “perspektiv” kommer af latin “perspicere” som betyder at se igennem noget, f.eks. en rude eller linse.

Tegnere og kunstmalere taler om perspektiv når de skaber indtryk af rumlighed og dybde på et fladt papir eller lærred, men også når de, ligesom fotografer, skal beslutte sig for hvor de vil stå henne når de ser på det de vil afbillede, altså synsvinklen. Forfattere og filmmagere skal også beslutte hvilket perspektiv / hvilken synsvinkel de fortæller deres historie fra – ser vi tingene fra heltens eller skurkens perspektiv, eller ser vi det hele udefra og oppefra i et overordnet perspektiv?

Så …

Vores perspektiv er den linse vi ser alt igennem, men det er også en kombination af det sted vi står, når vi ser, og den vinkel vi ser på tingene fra, vores synsvinkel.

Hvor vi står er vores udgangspunkt, og det har meget at gøre med hvordan vi opfatter os selv, altså vores valgte identitet. Vores ideer om os selv påvirker i høj grad vores perspektiv, og det gør vores syn på livet, vores livssyn også.

Vi mennesker har desuden den fantastiske evne at vi kan sætte os i andres sted. Vi har indføling, empati, og ud over det så har vi forestillingsevne, fantasi. De evner gør, at vi let kan skifte vores perspektiv. Men hvor meget gør vi det, hvor meget bruger vi de evner?

Tegnere, malere, fotografer, forfattere og filmmagere bruger mange forskellige perspektiver, når de arbejder, men i dagligdagen glemmer mange af os at gøre det samme. I stedet holder vi fast i kun et enkelt perspektiv, et enkelt livssyn, nemlig “det vi plejer”.

Det er begrænset og begrænsende, både for vores bevidsthed, vores vilje og vores livsoplevelse, og derfor ikke godt for os.

Vi kan træne os selv til at se tingene igennem mange forskellige linser, fra mange forskellige ståsteder og fra mange forskellige vinkler. ISÆR når det vi ser på er noget, som vi har det lidt svært med. Det er en god lille øvelse at lege med, simpelt hen fordi den udvider vores perspektiv og vores bevidsthed, hvilket giver en bedre livsoplevelse.

Illustration: Tegning af damer fra 1920'erne i farverige kjoler som ligner fisk. Tekst: Vi kan med fordel træne os i at anlægge forskellige nye livssyn, fordi det udvider vores bevidsthed og giver os en bedre livsoplevelse. (Søren Lauritzen)

Hvilket perspektiv i ‘fortællingen’ er bedst?

Hvilket af de forskellige perspektiver / livssyn vi så på billedet er så det rigtige, det korrekte?

Selv om jeg personligt kan godt lide det perspektiv som den spirituelt oplyste mystiker og kvantefysikeren deler, så er svaret faktisk: Ingen af dem OG dem alle sammen. Flere af perspektiverne er direkte modstridende, men de er alle sammen mulige, og dermed gyldige. Det er perspektiver man kan have – og som folk rundt omkring i verden rent faktisk har.

Når vi har et bestemt perspektiv, så er der en masse andre perspektiver, som vi IKKE har. Det giver sig selv. Hvilket fortæller os, at perspektiver sætter grænser.

Er det ene perspektiv / livssyn bedre eller dårligere end det andet? Hvem ved? Men der er nogle ting man kan sige med sikkerhed:

Vores perspektiv / livssyn er spørgsmål om overbevisning, en slags trosspørgsmål. Eller mere præcist: et valg. Et bevidst eller (ofte) ubevidst valg.

Ethvert perspektiv er begrænset og begrænsende.

Og ethvert perspektiv har konsekvenser.

Yep, de forskellige perspektiver vi så på billedet har forskellige konsekvenser for de mennesker som vælger at have (=tro på) dem.

For eksempel:

Pessimisten versus optimisten

Såvel den evige optimist som den kroniske pessimist kan let beskyldes for at være “urealistiske”, men der hører lighederne også op.

En person som næsten altid ser pessimistisk på alting laver sig en dårlig (= ubehagelig) livsoplevelse, og er med ret stor sikkerhed hverken godt selskab eller særlig visionær (fordi pessimisten fokuserer på begrænsninger), for nu bare at tage tre typiske konsekvenser af pessimisme.

En person person som næsten altid ser optimistisk på alting kan til gengæld fint være visionær (fordi optimisten fokuserer på muligheder), vedkommende er sandsynligvis behagelig at være i selskab med og – vigtigst af alt – optimisten laver sig en meget bedre livsoplevelse.

Man kan derfor med en vis ret konkludere at optimisme er mere nyttigt og dermed “bedre” end pessimisme.

Maleri: Forskellige farver på hvid baggrund. Tekst: Citat af Curchill om optimisme.

“Jeg er optimist. Det synes ikke særlig nyttigt at være andet.”
~ Winston Churchill ~ (1874-1965), Britisk officer, politiker og forfatter. Premierminister 1940-45, og førte således sit land til sejr i Anden Verdenskrig. Genvalgt som premierminister 1951-1955. Modtog Nobel-prisen i litteratur i 1953. Anses for en af det tyvende århundredes store statsmænd.

Bevidsthedsprogrammering: Automatiseret bevidsthed og vilje

Hvem bestemmer hvad vi tænker, føler, vælger, gør og oplever? Hvem bestemmer vores perspektiv, vores livssyn? Det er der to svar på.

Det første svar, som ligger lige for, er at det gør vi selv. Vi har kontrol over vores bevidsthed og fri vilje til at vælge de ting. Men bruger vi den kontrol, og vælger vi frit? De fleste gør ikke, det meste af tiden.

Det andet svar, som er korrekt for langt de fleste af os langt det meste af tiden, er at vores bevidsthedsprogrammering bestemmer vores livssyn / perspektiv samt hvad vi tænker, føler, vælger, gør og oplever.

Bevidsthedsprogrammering er en måde at programmere og styre vores bevidsthed og vilje på.

Vi er født med nogle tendenser, nogle medfødte personlighedstræk, men derudover er vores bevidsthed og vilje er programmeret fra to sider: vores omgivelser og os selv.

Vores bevidsthedsprogrammering inkluderer både kulturelle og personlige meninger, normer, vaner, overbevisninger, vores ego (vores AI, vores kunstige intelligens) med videre.

Disse ting er meget mere styrende og kontrollerende end de fleste af os gør os klart. De får os til at tænke, føle, tro, vælge, handle, leve og opleve på bestemte måder – nemlig som bevidsthedsprogrammeringen dikterer.

Bevidsthedsprogrammering er automatisering af de to mest kraftfulde ting vi har: vores bevidsthed og vores vilje.

Hvis det lyder som om bevidsthedsprogrammering gør, at vi ikke er frie mennesker … så er det helt korrekt.

Jeg har kendt mennesker hvis livssyn / perspektiv var præget af at de troede visse meget negative ting om sig selv og livet, og samtidig benægtede andre, meget positive ting. De havde, ligesom alle andre, al mulig ret til at have disse overbevisninger, men … deres liv var bestemt ikke så godt som det kunne have været. Ja, i nogle tilfælde er det sådan set ikke helt forkert at kalde deres liv for lidt af et helvede.

Nogle af disse mennesker fortsatte deres mønster i al den tid jeg kendte dem, men andre (blandt andre nogle som var mine kunder som bevidsthedsguide) valgte på et tidspunkt at ændre deres bevidsthedsprogrammering, med meget positive resultater. Efter at have befriet sig fra diverse begrænsende, negative overbevisninger og udvidet deres perspektiv og livssyn, fik de skabt sig et meget bedre liv, både i form af en bedre livsoplevelse og i praksis (med parforhold, arbejde, osv.)

(Hvis du vil læse mere om bevidsthedsprogrammering, så kommer der snart en “søster-artikel” til denne artikel, der ligesom denne artikel tager udgangspunkt i den samme lille “historie” om glasset, men hvor vores indre programmering er i fokus).

Hvem bestemmer RENT FAKTISK over vores vilje og bevidsthed?

Det er der et meget kort svar på:

Ultimativt er det KUN os selv der bestemmer. Både over vores vilje, vores perspektiv og vores bevidsthed i det hele taget.

Derfor bestemmer vi også over vores livsoplevelse.

Men så længe vi er styret af ting som vi (ukritisk) har accepteret som sande og rigtige for længe siden (da vi var små) og nu ikke længere er opmærksomme på, selv om de styrer os, så er vi ikke fri, og vi bestemmer meget mindre end vi måske tror.

Det er selvfølgelig ikke så fedt at høre. Men sandt er det.

Løsningen er bevidstgørelse, som er det at bruge sin vilje plus sandheden og accept af det-som-er … til at gøre det ubevidste bevidst samt løfte, helbrede og udvide sin bevidsthed.

Vi skal ikke dybere ind i hverken bevidsthedsprogrammering eller bevidstgørelse her, det er bare vigtigt at forstå at vores bevidsthed og vilje er særdeles fleksible og kraftfulde, og at de allerede ER blevet programmeret så de styrer os … Men at magten stadig ligger hos os selv – her og nu.

Tilbage til glasset og dets tomhed eller ‘fyldthed’

Hvordan ser du på glasset? Ja, hvordan ser du på alting? Hvordan er dit perspektiv / livssyn?

Er din bevidsthed og vilje programmeret til at være optimistisk, pessimistisk, kynisk, bekymret, dogmatisk, filosofisk, videnskabelig, krævende, dominerende, tvivlende eller pragmatisk (eller katte-agtig)?

Eller måske en kombination? Måske er din bevidsthed og vilje programmeret til det ene på visse områder af livet, og det andet på andre områder? Sådan synes det at være hos mange af os.

Foto af et halvt fyldt (eller halvt tomt) glas ved nattetide, med refleksioner af byens lys.

Helt, helt grundlæggende er spørgsmålene nok:

– Er din bevidsthed åben og accepterende eller lukket og fordømmende?

– Er din vilje fri … eller ej?

En lukket og fordømmende bevidsthed hænger direkte sammen med en vilje som ikke er fri.

 
 

Eller sagt på en anden, lidt mere provokerende måde:

Mennesker, hvis bevidsthed er lukket og fordømmende har reelt mindre fri vilje end mennesker hvis bevidsthed er åben og accepterende.

Det lukkede og fordømmende kommer nemlig af bevidsthedsprogrammering, og når bevidstheden er stærkt programmeret og automatiseret, så er viljen det også.

Sagt på en mere positiv måde:

En stor, åben og accepterende bevidsthed en god måde at sikre at man har megen fri vilje.

Det er nyttigt at tænke over, at bevidstgøre sig om.

Det er godt at kende sit eget perspektiv / livssyn.

Det er godt at blive opmærksom på de områder hvor man er kommet til at sætte sin bevidsthed og vilje på auto-pilot.

Endnu mere nyttigt er det nok at gøre sig klart at …

 

Vores bevidsthed er super-fleksibel

Når det gælder vores bevidsthed, så er der overraskende lidt som er givet.

Vores perspektiv på alt (inklusive vores syn på livet, andre og os selv) er kun et valg og en vane.

Vi kan ændre vores valg og vaner som vi vil – når vi vil.

Forskellige valg, vaner og perspektiver har forskellige konsekvenser og giver forskellige oplevelser.

Dette er logisk og let at forstå. Vi ved det godt.

Men det er ikke altid vi gør noget ved det, heller ikke selv om det ville give os et (meget) bedre liv.

Hvorfor ikke?

For det første er vi bange for forandring – vi ved hvad vi har, ikke hvad vi får. (Der er bare det, at hvis vi ikke prøver noget nyt, så bliver det i HVERT FALD ikke bedre).

For det andet er en vane jo netop en vane – noget vi gør pr. automatik indtil vi AKTIVT træffer et andet valg og gør noget andet. Samt bliver ved med at gøre noget andet.

Og for det tredje er vi tilbøjelige til at tro, at hvad end det er for et perspektiv / livssyn vi selv har, så er det “godt”. Vi tror at vores valg, overbevisninger, vaner og perspektiv er “rigtige”. Også selv om de fungerer sub-optimalt og skaber situationer og oplevelser for os, som er ubehagelige. Hvilket de meget ofte gør – hvis ikke på det ene område af livet, så på det andet.

Vil du lade disse ting begrænse dig, eller vil du ikke? Valget er dit.

Okay. Nu ved vi at magten ligger hos os selv, og ingen andre steder.

Men kan vi, afslutningsvis, konkludere noget generelt om hvilken type perspektiv / livssyn der er værd at have?

Ja, det kan vi godt.

 
 
 
 
 
 
 
 

Den bedste type perspektiv / livssyn

Hvad man synes er bedst kommer selvfølgelig an på, hvad man synes er vigtigt – altså ens målestok.

Her på www.etbevidstliv.dk er vi af den mening, at for det enkelte menneske er der ikke noget vigtigere end vores livsoplevelse.

Vores livsoplevelse er den perfekte målestok, for når vi bruger den, så får vi på alle måder gode resultater – både for os selv og vores omgivelser.

I det lys er der en meget simpel …

Generel tommelfinger-regel vedrørende vores perspektiv på alting:

Jo større, mere åbent og inkluderende vores perspektiv (livssyn) er, desto bedre.

Simpelt hen fordi et stort og åbent perspektiv er mere effektivt og giver en bedre livsoplevelse end et lille og lukket.

Hvilket igen har at gøre med bevidsthed.

Generel tommelfinger-regel om hvad der virkelig virker og giver os en god livsoplevelse

Nu hvor vi er i gang, så kan vi meget passende også formulere en mere overordnet tommelfinger-regel, som handler om vilje, bevidsthed, livsoplevelse og hvad der virker bedst. Det kan for eksempel gøres sådan her:

Jo større, mere åbne og mere fri vores bevidsthed og vilje er, desto bedre virker de, og desto bedre en livsoplevelse giver de os.

Sådan er det fordi det er både bevidstheds og viljens natur at være åbne, frie og ubegrænsede. Når de er det, så fungerer de efter hensigten, som de skal. Og eftersom vores perspektiv på livet, andre og os selv er en funktion af vores bevidsthed og vilje, så kan man sige det samme om perspektiv.

Det omvendte er naturligvis også tilfældet:

Jo mere lukket, ufri og begrænset vores bevidsthed, vilje og perspektiv / livssyn er, desto værre.

Foto: Storslået landskab med udsigt over bakker, hav og strand. Tekst: Jo mere åbne, fri og ubegrænsede vores bevidsthed, vilje og perspektiv er, desto bedre. (Søren Lauritzen)

Afslutning: Hvordan du åbner og befrier din bevidsthed, din vilje og dit perspektiv / livssyn

Det kan godt betale sig at befri sig fra diverse bevidsthedsbegrænsninger som f.eks. gamle traumer, skyggesider (sider af os selv, som vi ikke vil være ved) og diverse typer bevidsthedsprogrammering. Det er alt sammen stopklodser, og de er alle sammen unødvendige.

Første skridt er typisk altid at gøre sig bevidst om at man har disse stopklodser og hvad de går ud på, samt hvad de gør ved ens vilje, bevidsthed, perspektiv og livsoplevelse.

Opmærksomhed i sig selv kan af og til være nok.

Er det ikke det, så findes der mange gode metoder til at give slip på den slags begrænsninger, f.eks. The Work af Byron Katie, The Release Technique eller The Sedona Method, begge oprindeligt af Lester Levenson, PSYCH-K af Rob Williams og Bruce Lipton, The Lefkoe Method af Morty Lefkoe, eller min egen Giv Slip Metoden af som i øvrigt også beskrives (på engelsk) her og i denne bog.

Vi kan også vælge at gå direkte efter at skabe så åbent, frit og ubegrænset perspektiv som muligt.

Personligt har jeg meget fine erfaringer med simpelt hen at udskifte AL tro på begrænsninger og “umulighed” med følgende sætning:

“Det er muligt.”

Det var et valg jeg traf en aften for mange år siden, og som jeg derefter simpelt trænede mig selv i. Hver gang jeg tænkte ord som “umuligt”, “ikke muligt” eller “det kan ikke lade sig gøre”, så udskiftede jeg dem med “Det er muligt”. Hver eneste gang.

Jeg vil tro at jeg gjorde det i en lille måneds tid før det sad fast og kørte af sig selv, hvilket det har gjort siden. I dag anser jeg det for et vendepunkt i mit liv, såvel som en grundsten i mit perspektiv, mit livssyn.

Foto: Orangegult sneglehus på sandstrand. Tekst: Du kan med fordel vælge et mindset som siger "Det er muligt." (Søren Lauritzen)