Kraftfuld personlig udvikling for dig, der ønsker alle glæderne ved et bevidst liv

Personlig udvikling … bevidstgørelse … et bevidst liv. Det er helt overordnet det, vi kan hjælpe dig med at opnå.

Okay, men hvad er et bevidst liv, og hvorfor skulle det være godt, vil du måske spørge. Vil det give mig lykke, indre ro, retning, meningsfuldhed, kærlighed, frihed og alle de andre ting, jeg drømmer om?

Ja, er det helt korte svar. Det kan det ganske enkelt ikke udgå at gøre med tiden. Og her er hvorfor:

Et bevidst liv er et liv, hvis indhold er helt bevidst og aktivt tilvalgt. Det er et liv, hvor muligheder, beslutninger og handlinger bestemmes ud fra det at lytte til dig selv (din intuition), din egen sandhed og værdier.

Det er med andre ord, et liv, hvor du er tro mod dig selv. Det lyder måske banalt, men det er det ikke. Langt de fleste mennesker er så vant til at gå på kompromis med sig selv, at de slet ikke er klar over, at de gør det. Valg træffes automatisk ud fra, ‘hvad de er vant til’, ‘hvad de bør’, ‘hvad folk siger’, hvad der forventes, og hvad normen dikterer.

Men hvad sker der mon, når man gør noget andet? Hvad sker der, når du lytter rigtig, rigtig godt efter dig selv?

Billede af marguerite: At være tro mod sig selv. Et Bevidst Liv

Med andre ord, du kommer til at fungere optimalt – som det er meningen, du skal.

Hvad kræver det af dig?

Det kræver først og fremmest et ønske om forandring. Dernæst åbenhed og (selv)ærlighed. Det er faktisk det. Resten hjælper vi dig med.

Om os

Vi er Søren Lauritzen og Birgitte Coste. Vi er Bevidsthedsguider samt undervisere og formidlere.

Vi har begge en coachuddannelse bag os samt masser af kurser i personlig udvikling. Derudover har vi begge erhvervserfaring fra det private erhversliv (Søren som cand.merc og Birgitte som antropolog).

Men den vigtigste erfaring har vi fået fra livet selv. Nogle gange som gaver. Andre gange i form af en gedigen lussing. Vi har oplevet på egen krop og sjæl, hvad der sker, når vi ikke er bevidste og ender med at træffe beslutninger ud fra frygt (normer, forventninger etc.). Og frygt som endelig beslutningstager i livet, virker ikke. Ganske enkelt.

Frygtens job er at beskytte dig, og det gør den ofte rigtig godt. Men den kan ikke hjælpe dig med ret meget andet. Den aner intet om at opnå større glæde, frihed og samhørighed. For at opleve dette skal vi et helt, helt andet sted hen, hvor vi ledes af noget med et meget større perspektiv, som er dybere og meget, meget klogere.

Det er dér, vi ønsker du skal være og leve dit liv i så vid udstrækning som muligt. Vi kan ikke sige andet, end at livet derfra er intet mindre end fantastisk.

Scroll to Top