Red dit parforhold med højere bevidsthed
– Parterapi København

Anderledes, nærværende og effektiv parterapi og ægteskabsrådgivning uden tidsbegrænsning med både en mandlig og kvindelig parterapeut i København NV.

Birgitte Coste og Søren Lauritzen fra Et Bevidst Liv

Parforhold og ægteskab er udfordrende! Vi er så tæt med hinanden, at det er både vidunderligt og svært. Men heldigvis: Parterapi kan hjælpe.

Har I svært ved at forstå hinanden? Er I uenige? Skændes I? Kan I næsten ikke snakke sammen mere? Er sexlivet dårligt eller på vågeblus? Har der været utroskab? Virker forholdet fastlåst og kedeligt, eller næsten håbløst? Er der bare masser af forskellige konflikter og problemer? Eller vil I bare gerne have fintunet jeres parforhold, så alt fungerer optimalt?

Vi kan hjælpe med det hele.

Vi er ikke som parterapeuter er flest. Vi er et dream team af erfarne parterapeuter, kvinde og mand (søster og bror), som arbejder sammen. Vores tilgang til arbejdet er unik, og vi kan formentlig hjælpe jer hurtigere og mere effektivt, end I forventer. Og på en behagelig, sjov, ikke “terapeutiserende” måde.

I ekstrem korthed sagt, så kommer I ikke til at opleve ret meget traditionel terapi hos os, men snarere en hyggelig og usædvanligt indsigtsgivende samtale med to søde, nysgerrige mennesker, som ikke er bange for at sige deres mening og give jer kærlige skub i retning af det, som vil virke for netop jer. (I kan læse mere om os her).

(Men hvis der er brug for terapi, så gør vi også det, vi kan bruge en hel vifte af forskellige typer).

I vores arbejde med jer starter vi som regel med at se jer enkeltvis, startende med den af jer som har mest lyst til at få hjælp. Vi mødes først med jer som par, når alle involverede er klar til det.

Så hvis du er i et parforhold (eller et polyamorøst forhold) og synes det skal være bedre, så kontakt os nu:

Kontaktdata på Søren Lauritzen og Birgitte Coste

Hvis du er nysgerrig på, hvordan andre kunder oplever det at arbejde med os, er du velkommen til at læse deres testimonials. Vil du gerne vide mere om parterapi og vores usædvanlige måde at gå til det på, så læs gerne videre her.

Her er et kort overblik over denne artikel, så kan du blot springe direkte til det, du gerne vil læse, hvis du ikke har tid til at læse det hele:

Genkender du nogle af disse udfordringer fra jeres parforhold?
Parterapi med os er helt unikt, meget fleksibelt og styret af jeres behov!
Få to parterapeuter samtidig: en kvinde og en mand
Få ubegrænset tid!
Personligt og intimt i en hjemmelig atmosfære!
Nærværende med fokus på, hvad der virker i praksis for netop jer!
Vores parterapi-arbejde er 100% tværfagligt!
Vi mødes i de ‘konstellationer’, der giver mening!
Prisen er altid den samme, uanset længen på sessionen!
I kan komme til os, eller vi kan komme til jer!

Moderne udgave af en klassisk kalligrafisk slut-på-teksten markør.]

Genkender du nogle af disse udfordringer fra jeres parforhold?
– Så kan vi hjælpe jer med parterapi (eller ægteskabsrådgivning)!

Hvis du oplever, at parforholdet eller ægteskabet næsten tager mere energi end det giver, så er det måske tid til parterapi eller ægteskabsrådgivning. Vi kan bl.a. hjælpe med følgende typiske parforholds-udfordringer, I måtte have:
 


“Vi kan ikke rigtig forstå hinanden og er ofte uenige!”

 
Mande- og kvindehoved formet som spørgsmålstegn: At forstå hinanden handler om virkelig at ville det. Resten klarer bevidsthed og kærlighed.Som partnere er man ofte meget forskellige, og uanset hvor tiltrækkende det kan være i starten, så kan det på sigt skabe problemer med den gensidige forståelse. For hvem ER den anden i virkeligheden? Hvorfor siger og gør han/hun som han/hun gør? Og: hvorfor går det mig på nerverne? Samt ikke mindst: Hvordan løser vi det?

Vi kan hjælpe jer. Vi kan ret hurtigt lære dig (eller bedre: jer begge) forbavsende godt at kende, og derefter vise jer den direkte vej tilbage til alt det, I allerhelst vil have med hinanden.

Vi har arbejdet med mennesker i årtier, vi har naturligt en rigtig god og intuitiv indfølingsevne, og vi anvender værktøjer som bl.a. Enneagrammet (en slags ego-/persontype-system), der er et fantastisk redskab til en dybere forståelse af både en selv og den anden. Når I forstår hinanden kan det skabe mere rummelighed og bringe jer tættere på hinanden.
 


“Vi kan næsten ikke finde ud af at snakke sammen mere!”

 
To blåmejser der ser ud til at tale sammen. God kommunikation er baseret i kærlighed. Parterapi kan hjælpeKommunikation er ofte både problemet og løsningen.

Vi kommunikerer ud fra dem, vi selv er, og eftersom vi alle sammen er unikke, så kan alene det være udfordrende. Desuden: Mænd og kvinder tænker, kommunikerer og reagerer forskelligt. Og endelig har de fleste af os aldrig rigtig lært hvad GOD og effektiv kommunikation er. For eksempel:

God kommunikation i et parforhold er helt baseret på en selv, ens egne behov og grænser, men er samtidig så vidt muligt tilrettet modtageren (partneren) – som jo også er unik og har behov og grænser.

Helt ideelt er det, når kommunikationen er baseret i kærlighed: BÅDE kærlighed til en selv OG kærlighed til den anden.

Vi kan lære jer at kommunikere bedre, så I begge kan være i parforholdet på en god måde, uden at nogen af jer går på kompromis med sig selv eller tromler den anden. Vi har forskellige effektive redskaber til at håndtere kommunikation, bl.a. det, vi kalder bevidst sprog, træning i kropssprog, håndtering af følelser og energier samt forskellige gode metoder til at løse konflikter.
 


“Vores sexliv fungerer ikke. Det er på vågeblus!”

Sex kan være totalt vidunderligt og er det ofte i starten af et forhold, hvor parterne er forelskede. Sex kan også blive ved med at være vidunderligt resten af den tid parterne er sammen, men ofte sker det ikke.

Det er der nogle typiske årsager til, herunder f.eks. at der er nogle ting om sex, som parterne simpelt hen ikke har lært (for dem lærer vi ikke i skolen, og vi kan kun sjældent læse om dem i artikler og bøger). Eller at der simpelt hen er nogle andre, underliggende problemer i parforholdet, hos den ene, den anden, eller jer begge. Eksempelvis kan der være gamle traumer eller udækkede behov – også nogle, som ikke nødvendigvis har noget med sex at gøre.

En anden interessant iagttagelse er, at de par som er bedst til simpelt hen at tale om sex som regel også er dem, der har det bedste sexliv.

Vi ved meget om sex og sexlivet og har en helt unik og effektiv tilgang til emnet, som vi kalder bevidst sex.

Vi kan også lære jer en masse om at forstå og håndtere jeres behov, igen ting, som vi desværre ikke lærer i skolen.

Og selvfølgelig kan vi hjælp jer med at løse diverse problemer udfordringer, som ligger nedenunder et sexliv, der ikke fungerer optimalt.

Alt i alt kan vi hjælpe jer med at gøre jeres sexliv meget enklere, nemmere, sjovere og ikke mindst mere tilfredsstillende.
 


“Jeg føler mig forrådt. Min partner har været mig utro!”

Utroskab i et ægteskab er skilsmissegrund ifølge lovgivningen, og i al fald er utroskab for mange et alvorligt tillidsbrud, som kan kaste parforholdet ud i en alvorlig krise og give anledning til vrede, sorg, stress samt andre psykiske og emotionelle problemer … Hvorfor skete det? Vil det ske igen? Er der noget grundlæggende galt med parforholdet? Eller med mig eller den anden? Hvad mere har partneren løjet om eller fortiet? Kan man nogensinde stole på sin partner igen?

I sådanne situationer arbejder vi med flere elementer samtidig:

– Dels gensidig forståelse og heling: begge parter skal forstå hinandens oplevelse af utroskaben (hvorfor opstod det, og hvordan opleves det at være i). Dyb forståelse er første del af vejen til heling.

– Dels afklaring og valg: Efter forståelsen skal parterne hver især afklares om forholdets fremtid. De skal træffe et overordet valg om, hvorvidt de vil arbejde på forholdet, eller om det bedste er at gå hver til sit. Det ene er ikke bedre end det andet. Det skal bare være det rigtige valg.

– Og sidst men ikke mindst skal viljen aktiveres i forhold til valget: Uanset hvad valget bliver, så vil vi arbejde med at booste viljen på det givne valg, så processen bliver nemmere og mere enkel. Vilje er desværre ofte en overset egenskab i valgsituationer, men en stærk og vedvarende brug af vilje er faktisk altafgørende for at kunne udleve det, man sætter sig for.
 


“Forholdet er ligesom dødt. Vi går rundt som zombier i forhold til hinanden!”

 
Ansigtstegning på fingre, der viser par, som sover. Illustrerer par, som er faldet i søvn.Et parforhold er en levende ting, som skal passes og plejes. Men nogle gange kan hverdagens praktiske opgaver have taget så meget over, at man helt har glemt, at man er kærester eller ægtepar. Uden egentlig at ville det, er man blevet mere som forretnings-partnere, der “driver” en familie. Det er nemt og trygt, men ikke særligt tilfredsstillende. Det er ikke godt nok.

Der kan også være andre gode grunde til at gnisten, lysten og måske endda interessen synes at være væk.

Vi har god erfaring med at genstarte “søvngænger-forhold”, og kan også hjælpe jer.
 


“Vi lever i et åbent forhold, vi lever polyamorøst, og det er udfordrende!”

Åbne forhold, herunder polyamorøse forhold, kan være helt vidunderlige, men de kan også være krævende.

(Polyamori er, når man har flere faste, kærlighedsbaserede forhold (som regel inklusive sex) samtidig, som alle parter kender til og accepterer – nogle bor sammen, andre gør ikke, og der er på alle måder masser af mulige kombinationer).

Åbne forhold og poly-forhold kan have præcis de samme udfordringer som en-til-en forhold, og derudover kan de også have helt deres egne udfordringer.

Måske den bedste hjælp man kan få til åbne, polyamorøse forhold er fra parterapeuter, som kender til den måde at leve på fra deres eget liv. Det gør vi.

Ud over den i de cirkler velkendte løsning som hedder “kommunikation, kommunikation, kommunikation!” så har vi en række erfaringer, løsninger, værktøjer og gode råd, som vi kan give videre til jer – med kærlighed.
 


“Der er bare så mange problemer i vores parforhold!”

Ud over de ovenfor nævnte, så kan der være mange andre udfordringer i et parforhold eller ægteskab, og de kan være af meget forskellig art og størrelse. Det kan være alt lige fra småting, der blot irriterer (rod og rengøring i hjemmet, børnepasning-, tids- og logistik-udfordringer i dagligdagen, mad- og indkøbstjanser etc.) til de større problemer som virkelig sætter parforholdet på prøve og kan føre til et parforhold i krise (f.eks. voldsom jalousi, stress, sygdom, dødsfald m.m.).

Uanset hvad jeres udfordringer er, uanset hvor fastlåst og håbløst det kan se ud, så kan vi hjælpe.
 


“Vores parforhold fungerer nogenlunde, men ikke perfekt. Kan vi gøre det toptunet?”

 
En guitar bliver tunet. Du kan også tune dit parforhold. Parterapi tilføjer højere bevidsthed til forholdet.Svaret er: Ja. Og vi kan hjælpe jer med det.

Efter vores mening er nogle af de vigtigste ingredienser i et godt parforhold, ægteskab eller polyamorøst forhold: ærlighed, åbenhed, kærlighed og bevidsthed. Bevidsthed er det oversete element.

Det er forbavsende hvad mere bevidsthed kan gøre for et parforhold – selv når det kun er den ene partner i et forhold, som giver sig selv mere bevidsthed, kan det gøre underværker. Det handler om at forstå sig selv og forstå den anden samt vide hvordan man skal takle kombinationen. Og så handler det også lidt om at forstå nogle grundlæggende ting i livet, som vi desværre ikke lærer noget om i skolen eller andre steder.

De ting hjælper vi med.

Kontakt os gerne nu:

Kontaktdata på Søren Lauritzen og Birgitte Coste
 


Parterapi med os er helt unikt, meget fleksibelt og styret af jeres behov!

Parterapi kan være alt muligt, og parterapeuter arbejder forskelligt.

Vi arbejder på en helt unik måde, meget fleksibelt og altid med jeres behov i centrum.

Vi arbejder overordnet med bevidsthed, men på en meget konkret og jordnær måde, der virker. Det er simpelt hen vores udgangspunkt: Tingene, hvad end de er, skal virke!

Vi er brobyggere. Vi bygger bro mellem mennesker, og mellem højere bevidsthed og dagligdagen. Vi gør højere bevidsthed praktisk, fordi det giver bedre livskvalitet.

Her er lidt mere information, herunder info om tid og priser, som du / I måske kan have glæde af at kende:

Få to parterapeuter samtidig: en kvinde og en mand

Hos os får I to parterapeuter samtidig: en kvinde og en mand (uden at det bliver specielt meget dyrere). Det er trygt for jer, det giver en god balance, OG det er mere effektivt, end når der kun er en parterapeut. Vi opnår gode resultater hurtigere, og det bliver billigere for jer.

Få ubegrænset tid!

Sessioner med os er ikke styret af tiden, men af jeres behov: En session tager den tid, den tager. Typisk mellem halvanden og tre timer. Prisen er den samme, uanset hvor længe det tager.

Personligt og intimt i en hjemmelig atmosfære!

At arbejde med os er afslappet og kærligt, det er som at møde to gode, nære venner. Parterapi hos os er sjældent svært, krævende eller ubehageligt, det er snarere hyggeligt og interessant, ofte endda sjovt. Det foregår ikke i en traditionel klinik, men i en hjemmelig atmosfære, som skaber intimitet og nærhed.

Nærværende med fokus på, hvad der virker i praksis for netop jer!

Vi har masser af teoretisk baggrund, men vi arbejder ikke ud fra teorier, vi arbejder ud fra jer som unikke mennesker, og hvad der virker i praksis. Vi er nysgerrige og ekstremt nærværende, så hos os bliver I “set”, hørt og forstået – hurtigt. Det er, når vi forstår hver af jer, at vi forstår dynamikkerne imellem jer, og kan hjælpe jer mest effektivt.

Vores parterapi-arbejde er 100% tværfagligt!

Vores baggrunde er ekstremt brede, og vi bruger hvad end der skal til i situationen, f.eks. samtaleterapi, psykoterapi, konflikthåndtering, Enneagrammet, coaching, kropsterapi, healing, mentoring, qigong, “tapping” (EFT), traumebehandling, kinesiologi, stressbehandling, skyggearbejde, familieterapi, og transpersonlig psykologi(inklusive forskellige typer indre rejser). Plus vores egne metoder og teknikker, som ofte går på tværs af ovenstående.

Vi har samlet vores overordnede viden og erfaring i et system, vi kalder Helhedsforståelsen, og givet os selv titlen Bevidsthedsguider. Men i parterapi er samtalen ofte det vigtigste, og de andre ting bruges bare, når der er behov for det.

Her er nogle nyttige links, du kan kigge nærmere på, hvis du vil vide mere om parterapi og lignende:

• Artikel om parterapi på den engelske Wikipedia: Couples therapy

• Artikel af en dansk klinisk sexolog og parterapeut (i bunden af siden er der sågar nogle gratis ressourcer): Parterapi – Hvad i alverden går det ud på?

• Artikel på engelsk med nogle konkrete øvelser: 25 Best Couples Therapy Techniques, Exercises, and Activities to Try

• Artikel på engelsk som nævner nogle (men langt fra alle) typer parterapi: What Is Couples Therapy?

Vi mødes i de ‘konstellationer’, der giver mening!

Parterapi hos os betyder ikke, at vi altid mødes med jer begge (eller ved polyamory (‘åbne’ kærlighedsforhold): alle) samtidig. Vi mødes med jer en eller flere ad gangen i de ‘konstellationer’, som der lige på det tidspunkt er brug for.

Prisen er altid den samme, uanset længen på sessionen!

En session varer som regel 2-3 timer (typisk nærmere de 3 timer), men uanset hvor langt vores møde er, og uanset hvor mange, der deltager, så er den samlede pris altid den samme: 3.000 kr.

I kan komme til os, eller vi kan komme til jer!

Vi kan mødes hos os i København NV eller hos jer et sted i Københavnsområdet (inkl. Frederiksberg, naturligvis). Hvis vi skal komme til jer (i Københavnsområdet), så læg 200 kr. oveni prisen til transport. Hvis vi skal rejse længere til jer, så aftaler vi nærmere. Vi kan også “mødes” online via f.eks. Skype eller telefon / telefonmøde.

Er der kærlighed og vilje, er der altid en løsning!

 
To svaner i en kærlighedsdans. Er der kærlighed og vilje, er der altid en løsning.Vores udgangspunkt er, at parterapi handler om tre ting: kærlighed, vilje og bevidsthed. Hvis kærligheden er der (et sted nede under alle problemerne), og I stadig har viljen til at finde en løsning, så skal det nok gå. Vi giver jer den bevidsthed og de indsigter og redskaber, der skal til, for at I kan få jeres forhold til at fungere – og køre godt igen.

Giv ikke op, jeres parforhold kan blive bedre! Kontakt os nu, på:

Kontaktdata på Søren Lauritzen og Birgitte Coste

Vi glæder os til at hjælpe jer.

Kærlige hilsener
Birgitte Coste og Søren Lauritzen

Moderne udgave af en klassisk kalligrafisk slut-på-teksten markør.]

Vores andre tilbud i bevidsthedsguidning

Kolibri, der suger næring. Psykoterapi hos Et Bevidst Liv for enkeltpersoner, par, familier og teams i virksomheder.
Gå til ‘modersiden’ for guidning:
Psykoterapi i København:
Højere bevidsthed gjort praktisk, så det virker i din dagligdag.

To impalaer kæmper. Få hjælp til konfliktløsning hos Et Bevidst Liv.

Konfliktløsning
Få løst jeres konflikter nemt og effektivt med højere bevidsthed.

Elefantfamilie, der hjælper hinanden. Familieterapi hos Et Bevidst Liv i København NV.

Kærlig og effektiv familieterapi og familierådgivning
– Få ro og glæd i familien med højere bevidsthed i praksis

Sæt turbo på din personlige udvikling i et mini-forløb i København. Med Birgitte Coste og Søren Lauritzen fra Et Bevidst Liv.

Sæt TURBO på din personlige udvikling med bevidsthedsguidning i et mini-forløb (enetimer)

Lidt om os, Birgitte og Søren

Portræt af Birgitte Coste og Søren Lauritzen fra Et Bevidst Liv.

Om Birgitte Coste og Søren Lauritzen.

Testimonials og anmeldelser af Et Bevidst Liv.

Testimonials og anmeldelser af Et Bevidst Liv

Gå til Forsiden

Moderne udgave af en klassisk kalligrafisk slut-på-teksten markør.]

Scroll to Top