Bevidsthedsuddannelse
– Helhedsorienteret, tværfaglig og super personlig

Bevidsthedsuddannelse hos Et Bevidst Liv: Helhedsorienteret, tværfaglig og super personlig.

– Ønsker du et autentisk og bedre liv, hvor du hjælper dig selv og andre?
– Tænder du på personlig udvikling og det transpersonlige?
– Er du parat til bevidsthedsudvidelse, en bevidsthedsrevolution?
– Kunne du tænke dig en praktisk anvendelig helhedsforståelse af dig selv, livet og verden?
– Hvis ja, kan du starte hos os, så snart du er klar!

Uddannelsen er opdelt i 4 niveauer – startende med små selvstændige kurser, hvorefter man kan fortsætte med at tage en eller flere uddannelser:


1. Intro-niveau (kurser):
Bevidsthedseventyrer (weekendkursus, ret små hold)
Bevidsthedsudforsker (selvstændigt kursus af 3 eftermiddage, mikrohold: to deltagere)
Bevidsthedspilot (selvstændigt kursus af 3 eftermiddage, mikrohold: to deltagere)

2. Basis-niveau (uddannelse):
Bevidsthedscoach (et halvt til et helt år, lille hold: maks. 6 elever)

3. Ekspert-niveau (uddannelse):
Bevidsthedsguide (2-3 år, lille hold: maks. 6 elever)

4. Mesterlære (uddannelse):
Bevidsthedslærer (et halvt til et helt år, individuelt / eneundervisning)

 

Hvad får du ud af kurserne og uddannelsen?

Bevidsthedsuddannelsen med Søren Lauritzen og Birgitte Coste er en alternativ og højst individ-fokuseret uddannelse i bevidsthed, bevidstgørelse, personlig udvikling samt det at skabe og leve et godt liv. Dette er skarpt i fokus – ikke kun for dig personligt, men også for dine kommende kunder.

For ja, uddannelsen handler ikke kun om viden, metoder og erfaring, men har faktisk det overordnede formål, at du selv skaber dig en god livsoplevelse og et godt liv i praksis … allerede mens du går på uddannelsen. Vi er jo nødt til at hjælpe os selv, før vi kan hjælpe andre. 😉

Din personlige bevidsthedsrevolution
Undervejs i uddannelsen vil du komme til at lave en personlig bevidsthedsrevolution, dvs. du foretager et grundlæggende bevidsthedsskifte (på helt din egen måde, i dit eget tempo, og som det passer bedst for netop dig).

Dette betyder på sigt, at du rent faktisk skaber dig en ny og bedre oplevelse af livet, en ny og bedre virkelighed. På denne måde er uddannelsen dybt personlig – og potentielt totalt livsforandrende.

Helhedsforståelsen forener højere bevidsthed og praktisk dagligdag
Ud over en personlig bevidsthedsrevolution, får du også vores helt særlige ‘hemmelige ingrediens’, ‘Helhedsforståelsen’.

Med Helhedsforståelsen i rygsækken vil du kunne forstå dig selv, andre og verden på en måde, som forener højere bevidsthed og dagligdagen. Du vil kunne se og forstå alt i et ‘større’ perspektiv og samtidig kunne hjælpe dig selv og andre med at integrere det i den praktiske dagligdag. Helhedsforståelsen kan gøre såvel dig og dit liv som dem du hjælper og deres liv både meget mere effektivt og meget behageligere. Den, som integrerer Helhedsforståelsen i sit liv, vil opleve hurtig, konkret og vedvarende positiv forandring.

Helhedsforståelsen er vores helt unikke særkende! Vi har selv udviklet systemet på basis af vores egen særdeles intensive udforsking af – og arbejde med – bevidsthed, og vi er ikke bekendt med at der findes noget ligende nogen andre steder.

Fokus for Helhedsforståelsen er at bygge bro mellem højere bevidsthed og dagligdagen – med (meget) højere livskvalitet til følge.

Derfor er dette en uddannelse for dig, som er klar til udvikling, forandring og forbedring af snart sagt alt i dit liv – og som har lyst til at hjælpe andre med de samme ting.

Uddannelsen er bevidsthedsudvidende i ordets bedste forstand; den er oplysende i spirituel forstand; den er super anvendelig i praktisk forstand – den er kort sagt revolutionerende både indadtil i dig og udadtil i dit liv. Den kan og vil ændre stort set alt for dig (på de måder, som du selv vælger, naturligvis).

Din bevidsthed kombineret med Helhedsforståelsen er dit primære værktøj
Du lærer at bruge din bevidsthed som det optimale værktøj til ALT i dit liv – og som basis for at arbejde tværfagligt med hele mennesket – både dig selv og andre. Kobler du dette med Helhedsforståelsen, som bringer højere bevidsthed ned på jorden og gør den praktisk, personlig og effektiv i din dagligdag, så får du her noget, som du ikke kan få andre steder!

Via højere bevidsthed og Helhedsforståelsen kan du f.eks. opnå:

• Personlig afklaring af bl.a. udfordringer, problemer, bevdsthedsbegrænsninger, valg og mål

• Konkrete færdigheder, f.eks.: kommunikation, grænsesætning, kontakt til og samarbejde med dit højere selv, at give slip, intuition, leg, bevidsthedsudforskning … og meget mere (se “Tværfaglige kompetencer” nedenfor)

• Det, vi alle ønsker: kærlighed, indre ro, glæde, frihed, humor, harmoni, energi/lys, balance, helhed, mening, o.l.

• En større og mere udvidet (og mere præcis) forståelse af, hvem du er, og hvordan du fungerer: identitet, selvbillede og autenticitet

• En større og mere udvidet (og mere præcis) forståelse af, hvad livet er, og hvordan det fungerer: livssyn, verdensbillede og paradigme

• Konkret design af dit liv praksis (familieliv, kærlighedsliv, sexliv, arbejdsliv, fritidsliv osv.) sådan at det er så optimalt som overhovedet muligt for præcis dig (bevidst livsdesign), allerede mens du går på uddannelsen

Det er en udfordrende uddannelse, ja, men også både spændende, lærerig og sjov.

Uddannelsen er en fantastisk rejse væk fra det, der ikke virker i dig og dit liv, og hen mod noget, der gør.

Og hvis du samtidig gerne vil lære at hjælpe andre med deres bevidsthed – og hele deres liv – på en behagelig, sjov og virkelig effektiv måde, så er vores bevidsthedsuddannelse den helt rigtige uddannelse for dig. (Og du bør straks ringe eller skrive til os, for at fortælle os om din interesse!) 🙂

Hvilke tværfaglige kompetencer får du?

På Bevidsthedsuddannelsen kan du få kompetencer inden for:

• psykoterapi, coaching, mentoring, konflikthåndtering, parterapi og Enneagrammet

• krops- og energiarbejde, kinesiologi, tapping, healing og traumebehandling

• intuitivt arbejde, bevidsthedsforskning, transpersonlig psykologi og psykedelisk forskning

• samt selvfølgelig det helt afgørende system Helhedsforståelsen, som samler det hele og får det til at give mening

Findes der mon andre uddannelser i Danmark, der er så brede?

Hvordan er uddannelsen struktureret?

Bevidsthedsuddannelsens struktur hos Et Bevidst Liv med Søren Lauritzen og Birgitte Coste.

Vores bevidsthedsuddannelse er struktureret i små selvstændige kurser og uddannelser. Du starter i det små med selvstændige kurser på de områder i livet, som betyder allermest for netop dig.

Ja, det vil sige, at du selv kan bestemme de emner, som du har behov for at lære mere om!

Herefter, hvis du har lyst til mere, kan du vælge at arbejde dig op igennem stadigt større og mere livsforandrende uddannelser.

Alle kurser og uddannelser bygger på hinanden, men kan også stå alene.

I det følgende gennemgår vi niveauerne nedefra og op.

INTRO-NIVEAU (Kurser)

Bevidsthedseventyrer: Selvstændigt weekendkursus få gange om året. Spændende udforskning af udvalgte tværfaglige metoder, du bagefter kan bruge derhjemme til at løse problemer og skabe højere livskvalitet.
Pris pr. person: 2.000 kr.

Bevidsthedsudforsker: Selvstændigt kursus af 3 eftermiddage, hvor du udforsker i alt 3 forskellige emner, som du selv vælger. Det kan være emner, som er oppe i dit liv eller noget, som du generelt er nysgerrig på. Vi har en inspirationsliste.

Bevidsthedspilot: Selvstændigt kursus af 3 eftermiddage, hvor du vælger du blot 1 emne, som du gerne vil i dybden med og kunne håndtere i dit liv.

For både Bevidsthedsudforsker og Bevidsthedspilot
Begge kurser har fokus på kraftfuld og praktisk personlig udvikling, som er potentielt dybt livsforandrende. (Hvis du kun ønsker at tage kurserne uden at fortsætte videre på uddannelsen, kan du frit gøre det).
Mikro-hold: 2 personer (tag evt. en ven med).
Længde: 3 eftermiddage
Pris pr. person i alt ved hold på to personer: 3.600 kr.
Enekursus (hvis du vil have os helt for dig selv): 6.600 kr.

For dig, der vil videre på uddannelsens basis-niveau
Hvis du ønsker at gå videre til basis-niveauet (Bevidsthedscoach-uddannelsen), så kræver det i princippet kun, at du tager ét kursus, men vi vil ofte anbefale dig at tage flere, så du bliver bedre rustet.

Derudover vil du skulle tage et individuelt forberedelseskursus af en til to eftermiddage, hvor vi afklarer dine personlige styrker, udfordringer og læringsbehov, så vi kan målrette den kommende uddannelse til dig.
Pris: 2.000 kr. pr. eftermiddag.

BASIS-NIVEAU (Uddannelse)

Bevidsthedscoach: Selvstændig uddannelse på et halvt til et helt år, justeres individuelt. Små hold. Intens personlig udvikling i praksis samtidig med at du lærer at coache effektivt – både på traditionel vis og mere effektivt via Helhedsforståelsen. (Så ja, det er en FULD coach-uddannelse, men også meget mere).

EKSPERT-NIVEAU (Uddannelse)

Bevidsthedsguide: Selvstændig uddannelse på 2-3 år, justeres individuelt. Små hold. Du bliver tværfaglig bevidsthedsekspert samt både psykoterapeut, coach, healer og spirituel mentor i ét.

MESTERLÆRE (Uddannelse)

Bevidsthedslærer: Mesterlære på et halvt til et helt år. Individuel undervisning og vejledning. Du skaber din egen bevidsthedsskole.

Pris for uddannelse uanset niveau: 25.000 kr. pr. halve år.

VIP-MULIGHED

Ønsker du hurtig forandring, og er du klar til en intens proces, så skaber vi den rette super fleksible pakke, præcist til dig. Individuel pris.

Hvor foregår kurserne og uddannelsen?: Rytterbakken 2, 3., 2400 København NV.

Hvornår starter det?: Når du er klar!

Vi glæder os til høre fra dig

Mange kærlige hilsner
Birgitte og Søren

 

Vores kurser og uddannelser

Kursus i personlig udvikling: Bevidsthedseventyrer. Spændende weekendkursus med udforskning af udvalgte alternative, tværfaglige metoder og teknikker. Et Bevidst Liv.

Bliv Bevidsthedseventyrer:
Spændende weekendkursus med udforskning af udvalgte alternative, tværfaglige metoder og teknikker.

Kursus i personlig udvikling: Bevidsthedsudforsker. Selvstændigt kursus af 3 efter middage, hvor du udforsker 3 forskellige emner, du selv vælger. Et Bevidst Liv.

Bliv Bevidsthedsudforsker:
Selvstændigt kursus af 3 efter middage, hvor du udforsker 3 forskellige emner, du selv vælger.

Kursus i personlig udvikling: Bevidsthedspilot. Selvstændigt kursus af 3 eftermiddage, hvor du lærer at navigere i et selvvalgt vigtigt emne i dit liv. Et Bevidst Liv.

Bliv Bevidsthedspilot
Selvstændigt kursus af 3 eftermiddage, hvor du lærer at navigere i et selvvalgt vigtigt emne i dit liv.

Den alternative uddannelse til bevidsthedscoach udgør basisniveauet i bevidsthedsuddannelsen. Billede af en trappe med en uddannelse for hvert trin.

Uddannelsen til Bevidsthedscoach
Hvad går den ud på, og er den mon noget for dig?

Den alternative uddannelse til bevidsthedsguide udgør ekspertniveauet i bevidsthedsuddannelsen. Billede af en trappe med en uddannelse for hvert trin.

Uddannelsen til Bevidsthedsguide
Hvad går den ud på, og er den mon noget for dig?

Den alternative uddannelse til bevidsthedslærer udgør ekspertniveauet i bevidsthedsuddannelsen. Billede af en trappe med en uddannelse for hvert trin.

Uddannelsen til Bevidsthedslærer
Hvad går den ud på, og er den mon noget for dig?

Bevidsthedsuddannelsen– Hvad du får ud af den overordnet set!

Bevidsthedsrevolution (hvad er det, og hvorfor er det vigtigt?)

Gå til Forsiden

Scroll to Top