Hvad er coaching?
– Få det store overblik med en definition på, historien bag samt eksempler på typer og teoretiske retninger inden for coaching

Billede af mand, der undres: hvad er coaching? Og hvad er en coach?Hvad er coaching? Og hvad gør en coach egentlig?

Har du også undret dig over, at alt afhængig af hvem du spørger, hvilken artikel du læser, eller hvilken coach du går til, så er coaching typisk defineret – og udført – ret forskelligt? Nogle gange så forskelligt, at du tænker ‘Kan det virkelig alt sammen være coaching?’

Ja, det kan det faktisk godt, og det er der nogle gode grunde til. Men før vi for alvor kaster ud i coachingens spændende verden, så lad os lige kort ridse op, hvad du får ud af at læse denne lettilgængelige og brede overbliksgivende artikel om coaching.

Denne artikel er opdelt i to overordnede sektioner: en ‘need to know’ sektion og en ‘nice to know’ sektion.

Første ‘need to know’ sektion er for dig, som er målrettet og blot er på jagt efter essensen af, hvad coaching er. Du kan bare klikke på nedenstående links, og du vil blive ført hen til det relevante afsnit:

Hvad er coaching?
Hvad er en coach?
Hvad er målet med coaching-processen?

Anden ‘nice to know’ sektion er for dig, som er ekstra nysgerrig, og som gerne have det store billede om coaching serveret på let og overskuelig vis:

Hvad er de mest kendte modeller i coaching?
Hvor stammer ordene coach og coaching fra fra?
Hvilke rødder (humanistiske og psykologiske) har coaching?
Hvilke typer af coaching findes der?
Hvilke retninger inden for coaching findes der?

(For dig, som er nysgerrig omkring, hvad vi foretager os her i Et Bevidst Liv, så kan vi fortælle, at det vi laver ikke er coaching i traditionel forstand, men er en blanding af coaching, guidning / ‘mentoring’ / undervisning, nogle gange med en snert af terapi (såfremt situationen kræver det). Vi kalder det bevidsthedsguidning!)

Hvad er coaching?
– En definition på coaching

Der er som sagt mange forskellige meninger om, hvad coaching er. Det er der flere årsager til. De to største grunde er dels coachingens lidt tågede ophav (som vi kommer ind på senere i artiklen), og dels at “coach” ikke er en beskyttet titel (alle kan i princippet kalde sig for en coach – mere om det i afsnittet ‘Hvad er en coach?’).

Men heldigvis er der dog nogle overordnede træk ved coaching, som de fleste er enige om. Det er disse egenskaber, vi vil fremhæve i vores følgende generelle definition af coaching:

Coaching er en struktureret og målrettet samtaleproces, som foregår mellem en coach, som styrer samtaleforløbet og faciliterer processen, og en coachee (kan også kaldes for en fokusperson), som assisteres i forhold til en given problemstilling, et givet mål eller et givet ønske om indsigt og/eller forandring/forbedring.

Samtalen har helt typisk et nutids- og fremtidsorienteret fokus. Ud fra coacheens selvbestemte agenda assisterer coachen sin coachee med at opnå et bestemt resultat, løse et bestemt problem, forstå noget, ændre en uhensigtsmæssig adfærd, tankegang eller lignende.

Målet er at skabe refleksion, læring og udvikling udmøntet i en ny væren, tankegang, valg eller handling, som kan forbedre en situation eller tilstand, og som dermed er med til at forbedre coacheens liv som helhed.

Mindsettet i denne proces er indre potentialebaseret – dvs. at mennesket (coacheen) anses for at være ressourcefuldt, kreativt og fuldt af muligheder. Coacheen anses derfor for altid at være den bedst vidende omkring sig selv og sit eget liv.

Coachens job er derfor via spørgsmål, udfordring og stimulans at hjælpe sin coachee med at frigøre og anvende egen visdom, værdier og ressourcer.

Denne definition er som sagt generel og er vores egen sammenfattende definition af coaching.

Her er nogle andre internationale definitioner af coaching, som ofte anvendes til at definere essensen af coaching:

Coaching er “et kraftfuldt forhold mellem mennesker, hvor trænede coaches assisterer folk med at designe deres fremtid, snarere end at hjælpe dem med at overkomme deres fortid … coaches hjælper deres klienter med at skabe visioner og mål i ALLE aspekter af deres liv og i at skabe multiple strategier til at opnå disse mål. Coaches anerkender hver enkelt klients storslåethed og deres personlige kraft til at opdage deres egne løsninger, når de får støtte, ansvarlighed og ubetinget positivt hensyn.”
Patrick Williams, Therapist as Life Coach, 2007 (egen oversættelse, se det originale citat på engelsk her)

“Coaching er at frigøre en persons potentiale og at maksimere deres egen præstation. Det hjælper dem med at lære, snarere end at lære dem noget.”
Sir John Whitmore, Coaching for Performance, (egen oversættelse, se det originale citat på engelsk her)

Hvad er en coach?
– En definition på en coach

At være en coach er i princippet blot at træde ind i en rolle, hvor der udøves et bestemt sæt af kompetencer. Alle kan derfor kalde sig for en coach, hvis de vil (det er ligesom “psykoterapeut” ikke en beskyttet titel som f.eks. “psykolog”), og alle kan sådan set udøve coaching på deres helt egen måde.

Generelt er der dog relativt bred enighed om, at det vigtigste job for en coach i en samtale er at være neutral, nysgerrig og uvidende, og at stille en masse spørgsmål som skaber refleksion, læring og udvikling hos den, der coaches.

En coach bør i udgangspunktet ikke komme med egne meninger, erfaringer eller råd, da det er coacheen, der betragtes som eksperten – den alvidende på sit eget liv. Kun i særlige tilfælde og med coacheens eksplicitte tilladelse bør coachen komme med sine personlige synspunkter, erfaringer eller vejledninger.

Coachens primære rolle er dermed at facilitere en udviklingsprocess – at være smøringsolien (via sine spørgsmål) som gør, at coacheen kommer i mål.

Forholdet mellem coach og coachee er typisk professionelt, men i og med at coachen ikke behøver at besidde særlig viden (andet end i princippet at mestre en spørgemetode eller coaching model) kan coaching også nemt finde sted mellem to privatpersoner. Når vi f.eks. nysgerrigt og uvidende spørger ind til venners bevæggrunde og formål for en given ting og dermed hjælper med en afklaringsproces, så kan det i princippet også kaldes for coaching.

Selv om alle kan være coaches, har de fleste, som kalder sig coach, ofte en coach-uddannelse bag sig. En coach-uddannelse fokuserer typisk på en bestemt retning (f.eks. NLP-coaching, neuro-coaching, systemisk coaching, etc.) eller fokuserer på et bestemt livsområde f.eks. sportscoaching, erhvervscoaching, livscoaching (‘life coaching’) m.v.

Disse uddannelser slutter typisk med en eksamen/certificering, hvorefter man kan kalde sig for coach inden for det område, man nu har valgt.

Hvad er målet i coaching-processen?

Helt overordnet er målet for coaching at coacheen får ‘noget’ med sig (indsigt, forståelse, teknikker, nye vaner m.v.), som denne kan bruge til at forbedre sin livskvalitet og sit liv i praksis – hvad enten det drejer sig om livet på jobbet, i parforholdet, i sporten eller andet.

Et af de vigtigste tidspunkter i selve coaching-sessionerne er de øjeblikke, hvor der sker refleksion, læring og udvikling – de tidspunkter, hvor coacheen pludselig får en indsigt, erkendelse eller forståelse, som kan ændre noget i deres liv til det bedre. Det er her, det helt store potentiale til forandring og forbedring ligger. Så det er disse øjeblikke – og den konkrete udmøntning af dem i praksis – som er målet for coaching-processen.

Hvordan skabes der mest effektivt ny refleksion og læring?
– ‘Zonen for nærmeste udvikling’ er et smørhul for effektiv læring og udvikling

Der findes mange teorier om, hvordan vi mest effektivt lærer og vokser, men en af de nok mest kendte er introduceret af den russiske udviklingspsykolog Lev Vygotsky (1896–1934).

Lev Vygotskys model for mest effektive læring med de tre zoner, herunder den vigtigste, zone for nærmeste udvikling.Lev Vygotsky har introduceret et koncept kaldet zone of proximal development (zone for nærmeste udvikling), som beskriver det ståsted eller den zone, hvor vi lærer bedst og mest effektivt. Denne zone er kendetegnet ved, at vi er passende udfordret – det, vi skal lære, er hverken for nemt eller for svært.

Derfor er en coach ofte interesseret i at få coacheen derhen, hvor man har forladt sin komfortzone, er passende udfordret, dog uden at man bliver overvældet og dermed blokerer.

Denne zone kan ofte være kendetegnet ved en vis frustration, da det kan opleves som en form for ingenmandsland – man har forladt det kendte/gamle, men har endnu ikke fundet/opdaget det nye. Her kan man med coachens hjælp finde et nyt ståsted.

Hvad er de mest kendte coaching-modeller?

Hvordan styrer man så en coaching-session i praksis? Det er faktisk ikke så svært at komme i gang, da der findes en del forskellige trin-for-trin modeller, som coaches kan anvende for at føre en coachee vellykket igennem en session.

Disse modeller opdeler typisk sessionen i faser (f.eks. start, midte, slut), som alle har forskellige funktioner, der hjælper med at få coacheen i mål.

Mange af disse modeller minder rigtig meget om hinanden i deres essens. I grove træk er der 3 steps i disse coaching-modeller:

1) START: Definition af målet for samtalen. Hvad vil coacheen opnå?
2) MIDTE: Udforskning af situationen. Afdækning af forhindringer og kortlægning af muligheder.
3) SLUT: Beslutninger tages og handling planlægges

Vi vil nu præsentere dig for to eksempler på populære coaching-modeller samt linke ud til yderligere et par stykker. Disse coaching-modeller har flere faser end skitseret oven for, men essensen er det samme, hvilket du vil opdage om lidt.

GROW coaching model

GROW coaching model anses for en af de mest anvendte modeller i coaching (særligt i organisatoriske sammenhænge). GROW anerkendes for at være en af de mest effektive coaching-modeller til at arbejde med mere målrettede problemstillinger.

Trods en vis usikkerhed omkring GROW-modellens ophav, mener man, at den opstod i England i en samtale mellem Max Landsberg (anerkendt autoritet inden for ledelsescoaching) og Graham Alexander (ligeledes en velkendt autoritet og pioner inden for ledelsescoaching), og at den optrådte første gang i en bog af John Whitmore (også pioner i ledelsescoaching) i 1992, Coaching for Performance.

Alexanders og Whitmores inspiration til GROW modellen stammer fra 1970’erne og Tim Gallway, en tennistræner, som opdagede, at hans elever forbedrede deres spil markant ved at fokusere mere på det ‘indre spil’ (inner game) frem for det ‘ydre spil’ (outer game).

Det nye fokus bestod bl.a. af ukritiske observationer frem for selvkritik: “Ved at lægge en dæmper selvet, der blander sig, var de mere og lettere i stand til at udnytte deres naturlige evner.” (Tim Gallway, The Inner Game of Tennis, egen oversættelse). Det viste sig hurtigt, at Gallways metode kunne bruges i mange andre situationer også.

Faktisk er der mange, der mener, at det var GROW modellen, som virkelig banede vejen for erhvervscoaching “executive coaching”, som i den grad blomstrede op slutningen af sidste århundrede og på ingen måde er blevet mindre siden da.

Princippet omkring at man selv er sin egen bedste læremester, er også kernen i GROW. GROW fokuserer dermed på at øge coacheens bevidsthed ved at vende og dreje allerede eksisterende viden for dermed at lære fra egen erfaring.

GROW strukturer en coaching-samtale i fire faser:

1) Goal (mål): Hvad er målet for samtalen? Hvad skal vi snakke om? Hvad ønsker du at opnå?

2) Reality (virkelighed): Hvordan ser situationen ud nu? Hvilke forhindringer oplever du?

3) Options (muligheder): Hvordan kan du komme videre? Hvad er dine bedste ideer til dette? Hvilke ressourcer kan du anvende?

4) Way Forward (vejen frem): Hvordan vil du nå dit mål? Hvilke steps vil du tage mod dit mål?

GROW model for coaching.

CLEAR coaching model

CLEAR er en forløber for GROW og blev udviklet i de tidlige 1980’ere af Peter Hawkins. Peter Hawkins er professor i ledelse tilknyttet University of Bath, School of Management og besidder en ledende position i Bath Consultancy Group.

Denne model minder meget om GROW, den har blot nogle ekstra faser. Ligesom GROW er CLEAR velegnet til målorienteret coaching.

CLEAR strukturer en coaching-samtale i fem faser:

1) Contract (kontrakt/aftale): Hvad er målet for samtalen?

2) Listen (lyt): Coachen lytter primært og deltager kun for at dreje samtalen hen mod det, som undersøges.

3) Explore (udforsk): Mere detaljeret udforskning af, hvordan coacheen er påvirket af situationen.

4) Action (handling): Coacheen ‘committer’ (forpligter) sig til at handle/foretage ændringer ud fra deres nye syn på dem selv og/eller situationen.

5) Review (gennemgang og evaluering): De vigtige beslutninger gennemgås og konsolideres. Desuden gives feedback til coachen.

CLEAR model for coaching.

Der findes en del andre coaching modeller, som vi ikke vil gennemgå her, men som minder en del om de ovenstående. F.eks. OSCAR coaching modellen, STEPPA coaching modellen, ACHIEVE coaching modellen eller 5D coaching modellen.

Hvor stammer ordene “coach” og “coaching” fra?

For at kigge nærmere på oprindelsen af ordene “coach” og “coaching” skal vi faktisk mange hundrede år tilbage i tiden.

I denne sektion vil vi se på, hvordan “coach” blev introduceret i sproget første gang, og hvordan betydningen af “coach” stille og roligt begynder at minde om den betydning, vi tillægger ordet “coach” (i forbindelse med en person) i dag.

“Coach” kom til verden i Ungarn for ca. 500 år siden

Hvis vi starter med at kigge på ordet ‘coaching’, så ligger der faktisk en lidt pudsig historie bag. Vi skal nemlig rejse en tur tilbage i fortiden til Ungarn i det 15. århundrede. Vi skal besøge en lille landsby ved navn Kocs.

Kocs var kendt for at bygge særligt gode, rummelige og komfortable letvægts-hestevogne, som transporterede varer mellem Budapest og Wien. En sådan hestevogn blev kaldt for en “kocsi“.

Oprindelsen for coach: En ungarnsk kocsi (hestevogn) fra Ungarn 1568

Kocsi’er blev så stor en succes, at landene rundt om i Europa i løbet af det følgende hundrede år kopierede den. Det blev til “coach” på engelsk, “kutsche” på tysk og “coche” på fransk. (På dansk og svensk er det sjovt nok holdt op med at være vognen, der er i centrum – på vores sprog er kocsi i stedet blevet til betegnelsen for føreren af hestevognen – kusken.)

En coach kan således også i overført betydning ses som én, der transporterer noget/nogen fra punkt A til punkt B.

“Coach” optræder i uddannelsesverdenen for første gang omkring 1830

Hvis vi skal se på, hvornår coach første gang blev brugt om en person som en slags mentor, så skal vi nogle hundrede år frem i tiden fra det 15. århundrede til ca. 1830 ved Oxford Universitet i England. Her blev coach brugt som slang for en tutor (en vejleder/hjælpelærer), som “carried” (“bar / transporterede”) en studerende frem til eksamen. Igen har betydningen altså været at en coach hjælper en person fra, der hvor man er i nuet, til der, hvor man ønsker at være i fremtiden reference.

“Coaching” gør sit første indtog i sportsverdenen i 1861

Ca. 30 år senere finder man coaching brugt første gang i relation til sport. Vi befinder os stadig i England og fra 1861 og fremefter blev coaching anvendt i sportssammenhænge om det at støtte atleter i deres præstationer.

Selv om coaching på det tidspunkt begynder at minde om det, vi kender fra i dag (se definitionen af coaching først i denne artikel), så skal der altså gå omkring 100 år mere, før coaching får denne særlige mennesket-består-af-rent-potentiale smag, som det har i dag. I coachingens tidligste barndom i 1800-tallet havde coaching en mere mentor-agtig betydning, end det har i dag.

Coachings psykologiske ophav

Moderne coaching har sit fundament i psykologien, hvor flere psykologiske teorier (psykologiske retninger) har spillet vigtige roller i forhold til, hvor coaching rent forståelses- og indholdsmæssigt er endt i dag. (reference.)

De to ‘negative’ forgængere til den moderne coaching-psykologi
– Den freudianske tilgang og behaviorismen

Den freudianske tilgang ser på mennesket gennem en slags patologisk sygdoms-linse: Der er i udgangspunktet er noget galt med os.Lad os starte med de to første psykologiske teorier: den freudianske tilgang og behaviorismen. Disse to tilgange er meget forskellige, men de har det tilfælles, at de primært er orienteret i det psykologisk-biologiske og i, at synet på mennesket var mere negativt end positivt.

Helt kort (og meget forsimplet) kendetegnes det freudianske syn på mennesket således: Vi er hovedsageligt behovsdrevede væsner, ‘lokket’ og styret af en masse primitive instinkter (seksuelle, aggressive, hysteriske etc.). Vores indre kan ses som en konfliktfyldt krigszone mellem flere forskellige dele af os (rationelle og irrationelle, bevidste og ubevidste) og vores almentilstand og adfærd er afhængig af, hvilke dele af os der vinder ‘kampen’.

Den freudianske tilgang er kendetegnet ved, at mennesket ses på gennem en slags patologisk sygdoms-linse. Der er etableret en præmis om, at der i udgangspunktet er noget galt med os – vi er nådesløst underkastede vores uberegnelige og relativt usympatiske natur.

Meget kan man sige om Freud, men hans tanker var revolutionerende for deres tid, og psykoanalysen og ideen om det bevidste og det ubevidste, kan vi i dag faktisk takke ham for.

Behaviorismen via f.eks. John Watson anser i bund og grund mennesket som et blankt kanvas. Personligheden formedes næsten udelukkende af omgivelserne, og den fri var så godt som ikke-eksisterende.Behaviorisme er delvist opstået som en modreaktion mod den freudianske indre fokuserede (og dermed ‘uvidenskabelige’) tilgang. Behaviorister som f.eks. John Watson anser i bund og grund mennesket som et blankt kanvas, hvilket betød, at han anså personligheden som formet næsten udelukkende af omgivelserne. Forståelsen (antagelsen) var altså, (at psykologi og) adfærd blot var et resultat af interaktion med verden. Alt, der ikke kunne observeres og måles i adfærdseksperimenter, ansås for uvigtigt, da et af målene var at gøre psykologien til en videnskab (hvor videnskab specifikt skulle forstås som: = viden, som kan “måles og vejes”).

Så helt kort kan man sige, at Freud og psykonalysen så på indre, ubevidste årsager til adfærd, og Watson og behaviorismen så på de ydre konkrete årsager (også kaldet betingede processer) til adfærd.

Disse måder at anskue mennesket på, var der nogle, der syntes, var for snævertsynede og negative, og denne holdning udgjorde starten på humanistisk psykologi.

Coaching-psykologien har stærke rødder den i humanistiske psykologi

Den humanistiske psykologi opstod i 1950’erne som en modreaktion på psykoanalysen og behaviorismen. Psykoanalysen syntes man fokuserede for meget på det dysfunktionelle og syge samt negative følelser og instinkter, og behaviorismen syntes man var for fokuseret på miljøets betydning med et snævert og mekanisk syn på mennesker og vores adfærd: som om al adfærd skulle være et spørgsmål om stimuli og respons – behaviorismen havde glemt det menneskelige, ikke mindst vores personlige vilje. (reference).

Den humanistiske psykologi mennesket som et helt individ (et holistisk perspektiv), som har en iboende fri vilje og et indre drive mod vækst og selvrealisering (at udleve sit potentiale og forøge sit velvære).

Helt kort ser den humanistiske psykologi mennesket som et helt individ (et holistisk perspektiv), som har en iboende fri vilje og et indre drive mod vækst og selvrealisering (at udleve sit potentiale og forøge sit velvære).

Præmissen er her, at mennesket i udgangspunktet er helt og godt, og hvis der opstår problemer, så er det fordi man på en eller anden måde har afveget fra sin naturlige balance.

De amerikanske psykologer Abraham Maslow og Carl Rogers var nogle af de tidligste pionerer inden for dette felt, idet de som modsvar til psykoanalysens patologiske tilgang og behaviorismens mekanistiske tilgang så mennesket som havende fri vilje, et stort potentiale og en iboende drivkraft for at søge mod helhed, sundhed og glæde.

Først på banen kom Abraham Maslow. Han var træt af fokusset på de negative aspekter af det at være menneske og argumenterede for, at vi mennesker i udgangspunktet alle er gode og venligtsindede og har et naturligt drive mod det at opnå vores højeste potentiale.

Maslow mente, at vi alle er født med med nogle behov, som driver os mod at udvikle os. Denne tankegang er baggrunden for Abraham Maslows berømte behovspyramide, hvor bunden er vores mest basale behov, og top-behovene er selvrealisering og selvtranscendering.

Carl Rogers er kendt for sin klient-centrerede terapi, hvor det gode forhold mellem terapeut og klient er afgørende for vækst. En terapeut (coach) skal aktivt engagere sig i og sympatisere med sin klient (coachee), for at forstå dennes oplevelser og synspunkter. Ud over dette bør terapeuten også acceptere sine klienter for det, de er, da “ubetinget positiv anerkendelse” (unconditional positive regard) anses for nødvendigt for klientens selvrealisering.

Hvor Freud ville sige, at vi mennesker er ofre for traumer i vores barndom, så ville både Carl Rogers og Abraham Maslow sige, ja, oplevelser i barndommen spiller en rolle, men vi som mennesker har også en masse ressourcer bl.a. en fri vilje og evne til valg, og dette kan vi vælge at tage ansvar for og lade være afgørende i vores rejse mod vækst, helhed og sundhed.

Positiv psykologi gav et praktisk afsæt for coaching

Ligesom humanistisk psykologi er positiv psykologi også i høj grad blevet til som en modreaktion på en mere traditionel patologisk psykologi, blot en hel del senere – i slutningen af sidste årtusind.

“Positiv psykologi er det videnskabelige studie af, hvad der gør livet mest værd at leve” (Peterson, 2008, egen oversættelse)

Kan man gå fra okay til rigtig godt frem for bare fra skidt til nogenlunde?

Positiv psykologi er studiet af det stærke kompetente menneske: Hvordan går man fra okay til rigtig godt - frem for bare fra skidt til nogenlunde?

Med psykolog Martin Seligman i spidsen er positiv psykologi studiet af styrker frem for svagheder, glæde frem for depression, optimisme frem for pessimisme etc. Man man forsøger at forbedre og optimere det ‘normale’ liv fremfor kun at forsøge at reparere på det liv, som er ‘gået i stykker’. Man ser fremad for at opnå mål og tilfredsstillelse, frem for bare at fokusere på determinisme og traume. Man kigger på, hvorfor noget virker, frem for hvorfor det ikke virker.

Med målet om at tage udgangspunkt i det stærke og kompetente menneske har positiv psykologi givet et solidt fundament for coaching psykologi.

Hvilke typer af og teoretiske retninger inden for coaching findes der?

Der findes rigtig mange typer af coaching samt en del forskellige retninger også.

I denne artikel vil vi skelne mellem typen af coaching (typisk fokus på et bestemt område eller målgruppe: business, sport, teenagere, spiritualitet etc.) og den teoretiske retning inden for coaching (fokus på en bestemt teoretisk retning: systemisk coaching, kognitiv coaching etc.).

Inden for bestemte områder er nogle retninger mere dominerende end andre (f.eks. brugen af systemisk coaching inden for coaching i virksomheder), men det er ikke altid tilfældet.

Typer af coaching

I det følgende vil vi præsentere en liste af forskellige typer af coaching ledsaget af en ultrakort beskrivelse. Formålet er ikke at lave hverken listen eller beskrivelsen udtømmende/fuldstændig, men snarere at give et indblik i coaching-typernes meget store og farverige verden.

Coaches synes generelt at køre efter devisen: “Findes der ikke noget navn for den type coaching, jeg laver, så opfinder jeg det bare. No problem!”

Typer af coaching illustreret på et coaching-træ.

Alt efter hvem man spørger, vil definitionerne på coaching-typerne være forskellige. Følgende definitioner af typer af coaching står for egen regning – andre vil muligvis definere dem anderledes.

Erhvervscoaching / businesscoaching / forretningscoaching

En meget bred kategori, som overordnet set dækker over coaching af personer i en virksomhedssammenhæng. Fokus vil typisk være på forretningen/organisationen (drift, vækst, performance, roller etc.) og i mindre grad på personlige emner og udvikling (selv om det sagtens kan finde sted alligevel). Erhvervscoaches / businesscoaches / forretningscoaches kan specialisere sig inden for corporate coaching (større virksomheder) eller selvstændige / iværksættere (eller begge dele).

Ledelsescoaching

En ledelsescoach har fokus på den rolle, det er at være leder – ofte en leder med stort ansvar i en større virksomhed. Typiske områder, der kan arbejdes med, er evner, ambitioner, beslutninger, personlig performance osv. Der er ofte ensomt og koldt ‘på toppen’, så ledelsescoaching er en mulighed for lederen i et trygt og fortroligt rum at prøve nogle ideer af, teste hypoteser og udvikle teorier før de evt. implementeres. Selv om formålet ikke specifikt er personlig udvikling, er resultatet ofte personlig vækst.

Medarbejdercoaching

Medarbejdercoaching er i dag efterhånden en helt naturlig del af mange virksomheders personalepolitik. Medarbejdercoaching er et tilbud, ledere ofte giver deres medarbejdere, hvis disse oplever udfordringer på arbejdspladsen eller ønsker udvikling inden for organisationen. Fokus i medarbejdercoaching kan være på jobtilfredshed, samarbejdsproblematikker, udvikling af evner, håndtering af forandringer, støtte i nye roller osv.

Teamcoaching

Teamcoaching går ud på at facilitere synergi i et arbejds-team på en arbejdsplads. Formålet er ofte at øge performance samtidig med at skabe bedre relationer indadtil såvel som udadtil i teamet. For at effektivisere teamindsatsen arbejdes der ofte med at klargøre personlige værdier og anerkende individuelle styrker for de enkelte medarbejdere, samtidig med at der skabes et fælles fodfæste og defineres en fælles mission. Selve teamcoachingen kan finde sted både én-til-én, én-til-hele-teamet eller som en kombination.

Projektcoaching

Som navnet antyder, handler projektcoaching om at coache i forbindelse med projekter, herunder f.eks.: definering, beskrivelse, koordinering, håndtering, samarbejde og så videre. Målgruppen for denne type coaching er typisk projektledere, projektdeltagere eller projektgrupper, og målet er at få enhver form for projektarbejde til at glide lettere og mere effektivt.

Salgscoaching

Fokus i salgscoaching er typisk at identificere sælgerens evner og talenter, overkomme eventuelle barrierer (selvværdsproblematikker, performancefrygt etc.) og forbedre og udvikle eksisterende og nye styrker, teknikker og metoder. Formålet er ofte helt enkelt: mere effektivt salg. Ofte påtager en salgscoach sig også en slags mentor-rolle, idet de kan komme med gode tips og ideer ud fra egen erfaring.

Karrierecoaching

En karrierecoach kan coache enhver, som ønsker mere klarhed, større udvikling og mere effektiv handling inden for deres karrierevej. Karrierecoaching kan finde sted når som helst i en karriere, men det ses oftest ved karriereskift eller karriereavancement. I karrierecoachingen arbejdes der typisk meget fremadrettet med f.eks. brainstorms, visioner, prioriteter og mål samt veje/strategier til at opnå det, man ønsker. Men der kan næsten lige så ofte blive arbejdet med personlig afklaring i form af passioner, præferencer, interesser, udviklingsområder m.m.

Livscoaching (også kaldet ‘life coaching’)

Life coaching / livscoaching er en meget populær form for coaching, som i den grad har vundet indpas i Danmark. Da fokus er på livet som helhed, er dette en coachingtype for alle. Fokus er på at skabe et mere glædesfyldt og tilfredsstillende liv generelt via f.eks. identifikation af barrierer, reducering af stress, afklaring af personlige værdier, definition af mål, løsning af problemer og realisering af drømme mv.

Personlig udviklingscoaching

En coach i personlig udvikling minder meget om en livscoach / life coach – umiddelbart synes der ikke at være den helt store forskel. Fokus er således typisk på personlig vækst og udvikling og det at udleve sit potentiale. Det er ligeledes helhedsorienteret og fokuseret på at opnå et generelt bedre og mere tilfredsstillende liv.

Spirituel coaching / holistisk coaching

Spirituel coaching har fokus på at skabe helhed og balance. Der arbejdes typisk ud fra ideen om, at det velfungerende menneske er en helhed, som består af krop, sind og ånd – elementer, som skal arbejde sammen og være afbalancerede i forhold til hinanden og helheden. I spirituel coaching styrer coachen samtalen meget intuitivt (going with the flow) ud fra egne fornemmelser og indsigter. Fokus er på at guide coacheen ‘hjem’ til velfungerende helhed, hvilket kan inkludere en transcendering af det ego-personlige og en bevægelse ind i det transpersonlige.

Mindfulness coaching

Mindfulness coaching består typisk af en kombination af mindfulness træning (f.eks. meditationer med det formål at arbejde på fuld tilstedeværelse i nuet (uden distraherende tanker og følelser)) samt coaching. Formålet er i første omgang ofte stresshåndtering – at komme eksisterende stress til livs og at forebygge, at stress opstår (igen).

Selvværdscoaching

Selvværdscoaching kan tage udgangspunkt i lavt selvværd generelt eller i specifikke områder, hvor man føler sig utilstrækkelig f.eks. job, kærlighed, familie etc. eller situationer eksaminer, sex osv. En selvværdscoach arbejder typisk med bl.a. med frygt, overbevisninger, begrænsende tanker, grænsesætning samt styrker, evner og lyst. Målet er at højne bevidstheden om egne kvaliteter, at opbygge selvaccept og -kærlighed, så selvkrikken reduceres og livsglæden øges.

Parforholdscoaching

Denne form for coaching gennemføres med et par og er rettet mod at opnå tilfredshed, kærlighed og glæde i parforholdet. Ofte opsøges en parforholdscoach, fordi der er problemer med parforholdet generelt eller dele af det. En parforholdscoach hjælper typisk med at klarlægge individuelle tankemønstre, bryde uhensigtsmæssige vaner, skabe rum til formidling af forventninger, sørge for at individuelle og fælles værdier, drømme og mål identificeres og italesættes samt at tilbyde diverse konkrete værktøjer til at kommunikere og håndtere diverse udfordrende situationer.

Datingcoaching

Datingcoaching er ikke så overraskende coaching i det at date. Dvs. man kan blive coachet i alt lige fra sin onlineprofil-tekst og -billede på et datingsite/datingapp, til hvordan man bedst gebærder sig, når man mødes, til hvordan man evt. indleder et nyt parforhold. Fokus er i høj grad på at finde det rette match, som er sundt og vil bringe én glæde. Desuden arbejdes der typisk med overbevisninger, selvværd, ønsker og drømme i forhold til dating og målet med dating (sex, sjov, hygge, parforhold m.m.).

Sexcoaching

Sexcoaching har fokus på sexlivet og dermed også ofte på parforholdet, da seksuelle problemer hyppigt har rod i udfordringer i parforholdet. En sexcoach coacher oftest typisk par, men også singler. Eftersom udgangspunktet er sexcoaching er det primære fokus (i hvert fald i starten) på det gode sexliv, og hvordan man opnår det. Men da seksuelle problemer (ingen sex, manglende lyst, kedsommelighed mv.) ofte udspringer et andet sted, kan fokus ofte flyttes til andre emner. Der kan arbejdes med kommunikation i seksuelle relationer, individuelt selvværd, at prøve nye ting af i sengen, osv. Mange sexcoaches påtager sig samtidig også en rolle som sexrådgiver/-underviser.

Skilsmissecoaching

En skilsmissecoach bruges før, i eller efter en skilsmisse. En skilsmisse kan opleves som en dyb krise, hvor der kan være mange følelser (og nogle gange også børn) i klemme. Der er ydermere ofte masser af spørgsmål og problematikker, som kræver klarhed og afklaring. Fokus er i hovedreglen på at skabe så godt et forløb som muligt via samarbejde, forventningsafstemning og god kommunikation.

Konfliktcoaching, mægling og mediering

Alle steder, såvel på arbejdspladser som i privatlivet, kan og vil der opstå uoverensstemmelser og konflikter, og nogle gange kan disse være både forstyrrende, bremsende og ødelæggende. Man har forsket i, hvad der skaber konflikter, hvordan mennesker typisk opfører sig i dem (konfliktadfærd) samt, ikke mindst, hvordan man bedst kan håndtere dem (konflikthåndtering). Det inkluderer viden om måder at kommunikere i en konflikt (konfliktkommunikation) og måder at mediere mellem parter og løse konflikter (konfliktløsning). Dette har konfliktcoaches specialiseret i. Mediering, som går ud på at få folk til at forstå hinanden og blive enige, er faktisk et fokusområde i sig selv inden for konflikthåndtering, og nogle mennesker er eksperter i denne yderst nyttige form for coaching.

Kvindecoaching og mandecoaching

Disse typer coaching for hhv. kvinder og mænd minder mestendels om livscoaching blot med den forskel, at det har basis i at coacheen (og som regel også coachen) er enten en kvinde eller en mand. Begge køn anses for at have deres specifikke udfordringer, interesser, temaer og udviklingsområder, som kvinde- eller mandecoachen har specialiseret sig i at arbejde med.

Børnecoaching

En børnecoach arbejder med børn i alderen ca. seks til tolv år. Fokus i børnecoaching går i høj grad på at støtte barnet i at opbygge et solidt fundament af selvværd, selvkærlighed og selvforståelse. Gennem det at lære sig selv at kende (selvindsigt) ud fra et kærligt selvaccepterende perspektiv, bliver barnet bedre til at lære at navigere både i egne tanker og følelser, men også i livet generelt.

Teenagecoaching / ungecoaching

En teenagecoach eller ungecoach hjælper unge mennesker i alderen ca. 13-25 år. Mange unge mennesker oplever deres teenage og tidlige voksenår som voldsomt udfordrende kendetegnet ved et stort oplevet indre og ydre pres: jeg skal præstere, så jeg baner vejen for fremtiden – jeg skal tilpasse mig, så jeg ikke falder uden for – jeg skal være lækker og attraktiv osv. Alt dette samtidig med, at jeg ikke aner, hvem jeg egentlig er. Ikke så underligt, kan dette til stress og følelser af usikkerhed og utilstrækkelighed. Gennem coaching kan man således bl.a. arbejde med selvværd og selvaccept, sociale relationer, det at tro på sig selv og finde og lytte til sin egen stemme samt håndtering af bekymringer, usikkerhed og fremtiden.

Forældrecoaching

En forældrecoach opsøges typisk, når forældre oplever udfordringer i relationen til deres barn. Det kan være udfordringer i kommunikation, nærvær (tid), opdragelse, ansvar etc. Mange forældre oplever ensomhed, stress, manglende selvværd i forældrerollen og magtesløshed i forhold til et barn, der ikke trives eller i en relation til et barn, hvor samspillet ikke fungerer. Forældrecoaching handler i høj grad om opnåelse af større indsigt, forståelse og accept – både i relation til forældrene selv og i relation til deres børn.

Seniorcoaching

Pensionister i dag har slet ikke det samme selvbillede, som de havde for bare en eller to generation siden. I dag betragter ‘ældre’ sig typisk ikke som ‘ældre’ – de er ofte sunde, friske og eventyrlystne – og anser bare sig selv for at være i en anden og ny livsfase, hvor de skal få bedste ud af livet. Men for nogen kan det være en stor udfordring at skulle lave helt om på sin dagligdag, når man går på pension. Seniorcoaching fokuserer på at lette overgangen fra arbejdsliv til et godt og aktivt seniorliv, hvor pensionisten får mulighed for at reflektere over og skabe en ny identitet, afdække sine ønsker og lægger en plan for, hvordan drømmene kan leves ud.

Økonomisk coaching / pengecoaching

En økonomisk coach hjælper med at afklare økonomiske forhold, identificere økonomiske mål, ændre uhensigtsmæssig økonomiske adfærd og med at træffe gode langsigtede økonomiske beslutninger. Et af hovedområderne der ofte arbejdes med er det at lære at tage fuldt ansvar for egen økonomi bl.a. via forståelse af og indsigt i egne reaktions- og handlemønstre. En økonomisk coach har ofte en økonomisk baggrund f.eks. som rådgiver.

Sportscoaching

Helt overordnet set arbejder en sportscoach typisk med at hjælpe atleter med at præstere bedre og nå deres konkrete mål. Dette indebærer ofte en afklaring af udfordringer og barrierer samt styrker og kvaliteter og en kortlægning af ønsket fremtidsscenarie. Ud over dette arbejder kan sportscoaches også arbejde med med konkurrencefokus og -pres, motivation, planlægning af hverdag og træning, stresshåndtering, udfordringer i en skadesperiode. Udøvere af sportscoaching kan også kaldes personlig træner.

Fitnesscoaching

Fitnesscoaching kan ses som en ‘blødere’ variant af sportscoaching. Fitnesscoaching handler både om fysisk sundhed og mental sundhed (undgå stress, øge selvværd etc.) Dog er det fysiske typisk i højsædet. En fitnesscoach fungerer ofte som en form for personlig træner, der giver råd, vejledning og øvelser til personlig optimal træning, men en fitnesscoach assisterer også sin coachee uden for træningslokalet med evt. at ændre en usund livsførelse til en sund livsstil.

Vægttabscoaching / kost- og livsstilscoaching)

Målet for en vægttabscoach er at hjælpe en person med at tabe sig via sunde livsstilsændringer. Dels vil der typisk være et fokus på at øge den fysiske udfoldelse (motion), og dels vil der være et fokus på kostvejledning – at få ændret et muligt uhensigtsmæssigt og uafbalanceret forhold til mad (som f.eks. i nogle tilfælde kan være udmøntet i en decideret spiseforstyrrelse). Kost- og livsstilscoaching minder på mange måder om vægttabscoaching.

Teoretiske retninger inden for coaching

I takt med at coaching er blevet mere og mere populært, er der også blevet skabt et behov for fagligt at kunne skille sig ud fra mængden via bl.a. faglig ekspertise og certificeringer. F.eks. har flere højere uddannelsesinstitutioner (handelsskoler og universiteter) også taget coaching til sig og tilbyder det bl.a. som masteruddannelse.

Helt overordnet kan man sige, at der er to teoretiske strømme inden for coaching – en individfokuseret og en systemfokuseret. Der er stærke fortalere for begge retninger, hvilket også har haft tendens til at skabe en vis polarisering inden for feltet – man er enten tilhænger af den ene retning eller den anden.

Teoretiske retninger inden for coaching: kognitiv coaching og systemisk coaching.

Som det er tilfældet i tidligere afsnit, vil de nævnte tilgange på ingen måde være udtømmende eller uddybende, men skal blot ses som overbliksgivende.

Den individbaserede tilgang til coaching

Kognitiv coaching

De individbaserede tilgange er overordnet set repræsenteret af kognitiv coaching. Kognitiv coaching har sit udspring fra kognitiv terapi, hvor man (ultrakort fortalt) bl.a. arbejder med at omfortolke sine uhensigtsmæssige og negative tankemønstre til nogle nye tankesæt, som er mere konstruktive og positive.

Det teoretiske fundament i kognitiv coaching (og kognitiv terapi) er, at vores reaktioner og adfærd er styret af vores følelser og tanker. Tankerne er det, som anses for at ‘komme først’ – det er det, som man mener, påvirker alt andet.

Den kognitive coachs opgave er således at hjælpe coacheen med at blive bevidst om sine ubevidste og styrende tankemønstre (og følelser). Dernæst er opgaven at lære at ændre på / “regulere” tanker fra det negative og destruktive mod det mere positive og løsningsorienterede. Dette skal til sidst munde ud i (sundere og mere velfungerende) ændret adfærd. Denne form for coaching opleves som mest velegnet ved konkrete problemstillinger / udfordringer.

NLP-coaching

NLP-coaching er i hovedtræk også baseret på kognitiv psykologi, og herhjemme i Danmark er NLP-coaching nok mest tydeligt repræsenteret via Sofia Manning og hendes coachuddannelse (Sofia Manning er elev af den meget populære amerikanske coach, forfatter og motivationstræner Tony Robbins).

NLP står for “neuro lingvistisk programmering”, og det teoretiske fundament for denne retning bygger på, at samspillet mellem vores sind (neuro) og sprog (lingvistik) påvirker vores adfærd (programmering).

Via NLP sigter coachen på – via sproget – at hjælpe med at omfortolke uhensigtsmæssige overbevisninger om os selv og verden, som har skabt barrierer og stopklodser for vores livskvalitet og personlige udvikling.

Den systemiske tilgang til coaching

Systemisk coaching

Den systemiske tilgang er repræsenteret af systemisk coaching. Rent teoretisk baserer systemisk coaching sig på det præmis, at den person vi er, ikke består af en “sand kerne”, men at selvet er i konstant forandring og i høj grad skabes på baggrund af den sociale kontekst (roller og positioner), vi befinder os i.

I systemisk coaching arbejdes der mod at skabe refleksion og udvikling på baggrund af en større forståelse af de relationer vi indgår i, og de handlinger vi deri foretager os. På denne måde anses systemisk coaching for meget velegnet til coaching i virksomheder og organisationer, hvor mange af de udfordringer, som opstår, kan have gavn af at blive set i en arbejdsplads-sammenhæng, og de roller og situationer man indgår i her.

Kendetegnende for den systemiske tilgang i praksis er bl.a. en skelnen mellem, hvad man f.eks. kalder hhv. “lineære” og “cirkulære” spørgsmål (der er også andre spørgsmålstyper, som du kan læse mere om her.

De lineære spørgsmål går meget på “hvad” – og afdækker typisk oplevede årsager og virkninger (spørgsmålene er på denne måde er afklarende). De cirkulære spørgsmål (som man i systemisk coaching har præference for) stræber mod at få coacheen til at se sig selv og situationen udefra, fra et metaperspektiv (spørgsmålene er mere udforskende).

Via et metaperspektiv, kan man f.eks. spørge til, hvordan andre mon ville se, opleve, tænke om den aktuelle situation. På denne måde adskilles coacheen også mentalt fra sit problem, hvilket anses for befordrende for at kunne handle.

Narrativ coaching

Narrativ coaching udspringer af den systemiske tankegang. Ideen bag narrativ coaching er, at man gennem narrative (fortællende) samtaler får adgang til at udforske og forstå, hvordan de begrænsede og negative opfattelser, vi har af verden og os selv, påvirker vores muligheder for at opnå de mål og ønsker, vi har i livet.

Ved at skabe nye fortolkninger af virkeligheden rekonstrueres narrativet (personens fortælling om sig selv og sit liv) med meningsfulde historier, som styrker coacheens identitet, selvbillede og handlekraft.

Laver vi coaching her i Et Bevidst Liv?
– Nej det gør vi ikke. Vi laver bevidsthedsguidning: en helhedsorienteret hybrid med fokus på bevidsthed

Denne artikel indgår i en serie af artikler omkring de metoder / tilgange, vi anvender i større eller mindre grad i Et Bevidst Liv. Som nævnt i starten af denne artikel, kalder vi vores praksis for bevidsthedsguidning, hvilket sådan set er en blanding af mange forskellige metoder, heriblandt coaching, guidning / mentoring / undervisning og terapi.

Fordelen ved denne mere helhedsorienterede tilgang er bl.a., at vi således tilpasser os fuldstændig de behov, de mennesker, vi sidder overfor, måtte have. Vores perspektiv er langsigtet, helhedsorienteret og spirituelt / transpersonligt, vores sind åbent og ikke-dømmende, og vores tilgang er intuitiv, individ-tilpasset og legende.

Selv om vi ofte starter med at arbejde med konkrete problemstillinger og udfordringer, går vi altid efter ‘det helt store mål’ – at få det grundlæggende og vigtige i os selv (vores bevidsthed) til virke, så folk vi arbejder med kan skabe sig en bedre og mere meningsfuld livsoplevelse, som udmøntes i et godt liv i praksis.

Hvad vil du læse nu?

I bevidsthedsguidning bygger man bro mellem højere bevidsthed og dagliglivet. Foto af bro.
Gå til ‘modersiden’ for guidning, terapi og coaching:
Hvad er bevidsthedsguidning, og hvorfor er det så effektivt?

Andre sider relateret til dette emne

Hvad er psykoterapi? Foto af mand, der ser tænksom ud.

Hvad er psykoterapi?
– Få det store overblik over psykoterapi (historie og retninger), samt hvordan vi praktiserer det

Vores tilbud i bevidsthedsguidning

Kolibri, der suger næring. Psykoterapi hos Et Bevidst Liv for enkeltpersoner, par, familier og teams i virksomheder.

Psykoterapi i København:
Højere bevidsthed gjort praktisk, så det virker i din dagligdag.

Elefantfamilie, der hjælper hinanden. Familieterapi hos Et Bevidst Liv i København NV.

Kærlig og effektiv familieterapi og familierådgivning
– Få ro og glæd i familien med højere bevidsthed i praksis

To impalaer kæmper. Få hjælp til konfliktløsning hos Et Bevidst Liv.

Konfliktløsning
Få løst jeres konflikter nemt og effektivt med højere bevidsthed.

To mariehøns på et blad. Få hjælp til parterapi og ægteskabsrådgivning hos Et Bevidst Liv.

Red dit parforhold med højere bevidsthed
– Parterapi i København.

Gå til artikelbiblioteket: Artikler om personlig udvikling – Et online-bibliotek om bevidsthed og selvudvikling

Gå til forsiden

Scroll to Top