Hvad er psykoterapi? Hvad er en psykoterapeut? Hvilke tilgange til psykoterapi finder der? Og hvordan praktiserer vi det her i Et Bevidst Liv?
Alt afhængig af hvem du spørger (og hvilken psykoterapi-uddannelse, de har), så vil folk typisk svare ganske forskelligt på, hvad de synes, psykoterapi er. Og det er der en god grund til. For ligesom det er tilfældet med coaching, så er psykoterapi lidt af ‘et Wild West‘, hvad angår definitioner og retninger.
‘Psykoterapeut’ er nemlig ikke en beskyttet titel (ligesom ‘coach’ heller ikke er). Dette betyder, at i princippet kan alle i Danmark kalde sig for psykoterapeut (eller coach) uden eksamener eller certificeringer.
En af konsekvenserne ved dette er, at der er rigtig mange ideer om og rigtig mange retninger inden for psykoterapi. Og i og med at der ikke er nogen officiel standard, så kan man ikke sige, at nogen af dem er mere rigtige eller forkerte end andre. Det er blot forskellige fortolkninger og udtryk.
Her i Et Bevidst Liv praktiserer vi også psykoterapi. Vi kalder det også for bevidsthedsguidning. Hvis du ønsker at læse mere om vores psykoterapi-tilbud, kan du gøre det her, hvis du synes, det kunne være spændende at læse om vores alternative uddannelse til Bevidsthedsguide kan du gøre det her.
Hvis du ønsker at blive klogere på, hvad psykoterapi egentlig er (oprindelse og retninger), så læs blot videre i denne artikel.
Formålet med denne artikel er at give dig en god, solid viden om psykoterapi. Dette vil vi gøre ved at levere information om:
– Hvad er psykoterapi?
– Hvordan foregår psykoterapi?
– Hvad er en psykoterapeut (sammenlignet med en psykiater og en psykolog)?
– Fordele og ulemper ved den ikke-regulerede psykoterapi i Danmark
– Hvilke retninger findes der inden for psykoterapi?
– Hvad kendetegner vores psykoterapi-retning i Et Bevidst Liv (bevidsthedsguidning)?
– De forskellige ‘mindsets’ i psykoterapi: Hvordan forholder bevidsthedsguidning sig til forskellige psykoterapeutiske traditioner?
Hvad er psykoterapi?
Traditionelt set er psykoterapi ikke så overraskende en betegnelse for behandlingsformer rettet mod ‘psyken’. Ordet “psyko” + “terapi” stammer oprindeligt fra græsk og betyder ‘behandling af psyken’.
Selv om mange psykoterapeuter i dag arbejder med mere end blot psyken (forstået som ‘det, der udelukkende foregår i hovedet’), så er samtaleterapi i dag ofte stadig den vigtigste base i en psykoterapeutisk behandling.
Psykoterapiens historiske ophav
– Vi skal tilbage til Freud og ideen om en ‘snakke-kur’
Kaster vi et blik tilbage i tiden for at se lidt på psykoterapiens historie, møder vi ikke så overraskende vores gode gamle østrigske læge og psykolog, Sigmund Freud.
Sigmund Freud anses generelt for at være psykoterapiens fader. Han skabte i starten af det 20. århundrede psykoanalysen og adopterede fra en kollega ordet “talking cure” (‘snakke-kur’), da han syntes, det ramte hovedet på sømmet i forhold til, hvordan psykoanalyse helbreder mennesker.
Kuren i at snakke skabes ifølge Freud ved, at det, som er ubevidst og gemt indeni, kommer ud via tale, og denne bevidstgørende proces har en helbredende effekt. Efter Freuds banebrydende arbejde, kom andre store, kendte ‘kanoner’ til (bl.a. den schweiziske psykiater Carl Jung, den tysk-amerikanske udviklingspsykolog Erik Erikson, den østrigske læge og grundlægger af individuel psykologi Alfred Adler og Freuds egen datter Anna Freud, som hver endte med at skabe deres egne retninger inden for psykoterapien. Fælles for dem alle var en interesse i det ubevidste og en oplevet forståelse af, at nøglen til heling sker i den proces, hvor det ubevidste og usagte gøres bevidst via ord.
Allerede i første halvdel af det 20. århundrede (1900-tallet) var der fart på udviklingen af psykoterapi, og derfra og til nu har der måske endda været endnu mere fart på. Hvor psykoterapi oprindeligt er set som en ‘snakke-kur’, så er der i de seneste årtier stille og roligt sket et skred i denne forståelse, eller måske snarere en udvikling. Forståelsen af psykoterapi er blevet bredere og mere inkluderende i form af, at mange i dag ikke kun arbejder med ‘snak’ men også med f.eks. krop, energier, kunstterapi eller det transpersonlige/spirituelle.
Trods stor diversitet i faget, er der enighed om, at psykoterapi handler om at skabe dybe, positive forandringer hos klienten
Selv om der er mange forskellige meninger om, hvad psykoterapi er, er de fleste enige om, at det overordnede formål med psykoterapi er at hjælpe med at skabe positive forandringer (ofte dybe og grundlæggende) hos den person, som modtager behandling (ofte kaldet ‘klienten’).
Selv om der kan være mange årsager til, at man går til en psykoterapeut, er det mest hyppige dog, at man ønsker at få løst nogle personlige problemer eller udfordringer. Disse udfordringer kan være inden for bestemte områder af livet, f.eks. parforhold, arbejde og karriere, økonomi, personlig udvikling, spirituel udvikling, familie, sundhed, konfliktløsning m.m. Det kan også være personlige udfordringer som stress, angst, depression, misbrug, fobier, PTSD, traumer, sorg osv.
Via samtaleforløb af et vist antal gange – nogle gange over flere år – arbejder psykoterapeuter typisk på at facilitere afklaring og hjælpe med at skabe indsigt i deres klienters tanker, følelser, og adfærdsmønstre. Dette gør de med henblik på at hjælpe klienten til at få det bedre og fungere mere hensigtsmæssigt i sit liv.
Klassiske myter om psykoterapi
Der er mange myter og fordomme om psykoterapi. Lad os for en god ordens skyld punktere dem sammen her:
Der skal være noget alvorligt galt med én – eller man skal have alvorlige problemer – før man går til psykoterapi
Engang var det meget tabu at gå i terapi hos en psykoterapeut eller psykolog. Man blev anset for svag eller en fiasko eller måske endda mentalt syg. Sådan er det heldigvis på ingen måde mere i ‘mainstream’-bevidstheden. For mange er det næsten lige så naturligt at gå i terapi, som det er at børste tænder. Det er noget, man gør, for at passe godt på sig selv – og eventuelt udvikle sig personligt og spirituelt.
Når man går til psykoterapeut skal man tale om barndommen og alle dens traumer!
Mange, som ikke har prøvet psykoterapi, ser en Freud-inspireret scene for sig, hvor man ligger på en sofa og fortæller en ivrigt skriblende terapeut om sine traumatiserende barndomshændelser med sin mor eller far. Dette er den helt klassiske, gamle form for psykoanalyse, altså psykologernes oprindelige måde at arbejde på, det er ikke moderne psykoterapi, som faktisk bare er en ret almindelig snak ansigt til ansigt – samt eventuelt nogle øvelser og lignende. Klassisk psykoanalyse (og en god del psykologer) er faktisk fokuseret på fortiden, mens megen psykoterapi i dag ikke er særligt fokuseret på fortiden, men mere orienteret mod nutiden (hvad har du af udfordringer lige nu) og fremtiden (hvad ønsker du at opnå, og hvordan kommer du derhen). Dog kan det i nogle tilfælde være nyttigt at afklare elementer af fortiden for at skabe ro og empowerment i nutiden.
Når man går til psykoterapeut skal man hele tiden fortælle, hvad man føler om den ene, den anden eller den tredje ting!
Medmindre selve psykoterapi-typen er følelsesbaseret, så er psykoterapeuter i udgangspunktet ikke specielt interesseret i følelser. Følelser er vigtige for os alle, og derfor en del af billedet, men ofte er de for psykoterapeuten sådan set kun relevante at arbejde med følelser direkte, hvis klienten ikke har lært at mærke eller udtrykke dem hensigtsmæssigt (f.eks. har lært at undertrykke dem, ikke kan udtrykke dem på en gavnlig og hensigtsmæssig måde m.v.).
Som klient har man kun lige nået at opsummere, hvordan det er gået sidst og lige kigget kort på hvad end man gerne vil arbejde i denne session, så er de 50 eller 60 minutter gået, og man skal ud ad døren, fordi næste kunde skal til.
Okay, det problem kan være helt reelt. Eksempelvis er nogle psykologer er nærmest “kendt” (berygtede) for den ting, og det kan også ske hos psykoterapeuter. Det er helt logisk, at man kan gå dybere, få flere indsigter samt komme længere og få løst meget mere, hvis man har længere tid end bare 50 minutter eller en time.
Som klient er den udfordring meget nem at løse: Kig på terapeutens hjemmeside og find ud af, hvor lang tid en session varer. Hvis det ikke er synligt med det samme, så tjek prislisten – der står det næsten altid. Vi selv (Birgitte og Søren) er ekstremt klient-fokuserede, så vi har taget det højst usædvanlige valg, at vores klienter får al den tid, der skal til, og prisen er altid den samme. Når en klient spørger hvor lang tid, vedkommende skal afsætte i sin kalender, så er vores svar som regel “afsæt tre timer, og hvis du føler dig færdig før, er det jo bare fint”.
Hvis man går til psykolog eller psykoterapeut, så tager det flere år – og man ender med at have brugt ekstremt mange penge!
Det er en sandhed med modifikationer. Også her er kan det være relevant at skelne mellem psykologer og psykoterapeuter; og også at skelne mellem de forskellige typer psykoterapi.
Hvis man er grov og skærer alle psykologer over en kam versus alle psykoterapeuter over en kam, så er det vores erfaring fra vores egne kunder, at mange ofte skal se deres psykolog betydeligt flere gange, end de skal se deres psykoterapeut (for lignende problemstillinger). Efter vores mening ligger noget af forskellen i den måde, de to professioner arbejder på bl.a. i forhold til tid på sessioner. Og det er klart, at jo flere gange, man ses, desto dyrere er det i alt (også selv om terapeuter, som giver længere sessioner, ofte tager lidt mere for det).
Men når det er sagt, så er der naturligvis stor forskel på psykologer, og endnu større forskel på psykoterapeuter: indenfor psykoterapi er der mange forskellige “stilarter” (se også nedenfor under overskriften “Hvilke retninger findes der inden for psykoterapi?”).
Da alle klienters processer er forskellige, er det også umuligt på forhånd at sige, hvor mange gange, der er behov for at ses. Derfor tilbyder vi heller ikke “klippekort” eller lignende, men aftaler nyt møde fra gang til gang, alt efter hvad vores kunder oplever, de har behov for. Derudover arbejder vi på en anden måde end de fleste andre psykoterapeuter: Vi er to personer (mand og kvinde), som møder klienten samtidig, og vi bruger det, vi kalder bevidsthedsguidning – og den kombination er bare ekstremt effektiv.
Hvordan foregår psykoterapi?
I psykoterapi kan det være meget svært at forudsige forløbet af en session. Hvordan en session præcis udspiller sig, afhænger meget af klientens behov og mål, som altid bør identificeres fra gang til gang. Hver session er på denne måde unik.
Det være sagt, er der dog alligevel nogle elementer, som er typiske:
Hvad sker der typisk i den allerførste psykoterapi-session?
Den første gang psykoterapeut og klient møder hinanden er oftest kendetegnet ved, at man bruger noget tid på at lære hinanden at kende. (Derfor afsætter nogle psykoterapeuter lidt længere tid til første session). Psykoterapeuten vil typisk fortælle, hvordan han/hun plejer at arbejde og fortælle om rammerne for samtalen for at skabe tillid og tryghed.
Derudover inviterer psykoterapeuten ofte klienten til at fortælle lidt om sig selv, f.eks. om hvorfor han/hun er her (ofte problemer, klienten gerne vil have løst eller noget, klienten gerne vil opnå) – hans / hendes mål for psykoterapi.
Første session går sjældent direkte i kødet på traumer eller andet dybereliggende, men har typisk til formål at føle hinanden lidt på tænderne. Det handler generelt om, hvorvidt man føler, man kan skabe en god forbindelse og et godt samarbejde: føler psykoterapeuten, at han/hun kan hjælpe klienten, og oplever klienten tillid til psykoterapeuten samt ikke mindst en udsigt til at kunne blive hjulpet.
Hvordan foregår psykoterapi efterfølgende?
Når psykoterapeut og klient har besluttet sig for at arbejde sammen, starter klienten typisk i et forløb, som kan vare alt fra et par gange til flere år. Hvis klienten blot har et helt enkelt, ret konkret problem, han/hun gerne vil have løst, kan det gøres meget hurtigt over få gange. Men hvis han/hun ønsker at arbejde med flere dybere aspekter (svære traumer eller konflikter, fastgroede vane- og adfærdsudfordringer m.m.), går han/hun ofte mange gange, af og til flere år hos psykoterapeuten.
I starten af et forløb er det ret almindeligt at klienten ses med sin psykoterapeut en gang om ugen eller en gang hver 14. dag. Senere er det ikke usædvanligt, at de ses mere sjældent, f.eks. en gang om måneden.
Meget ofte holder klienter ‘fast’ i deres psykoterapeut (hvis de er glade for ham/hende, naturligvis), selv efter de er færdige med deres forløb – forstået på den måde, at når der opstår nye udfordringer (selv efter flere år), så genoptager de kontakten og starter i et nyt forløb.
Hvordan forløber en typisk psykoterapi-session?
Selv om sessioner, som nævnt, kan foregå på mange måder, er her et eksempel på et forløb for en klassisk session:
Psykoterapeut og klient:
– Forventningsjusterer og afklarer målet for sessionen (hvilke behov har klienten, hvad ønsker klienten at løse af problemer eller opnå af muligheder)
– Taler om og går i dybden med emnet for sessionen (klienten fortæller om det, som vedkommende gerne vil have hjælp til, og terapeuten stiller spørgsmål her og der både for selv at forstå situationen, og for at hjælpe klienten med at skabe et klart billede af situationen)
– Taler fortsat eller laver diverse øvelser for at skabe indsigt, klarhed og bevidsthed omkring problemstillingerne
– Taler om løsninger på og muligheder i forhold til problemstillingen
– Finder ud af, hvad klienten, baseret på de nye indsigter, helt konkret vælger skal være anderledes i dagligdagen
– Taler om eventuelt hjemmearbejde for klienten (f.eks. øvelser, afprøvning af ny adfærd m.v.)
– Opsummerer session og afstemmer samarbejdet fremadrettet (f.eks. hvad der virkede godt eller skidt, om tingene skal gå hurtigere eller langsommere samt laver evt. en aftale om ny session)
Hvad er forskellen på en psykiater, en psykolog og en psykoterapeut?
Det kan være forvirrende med de tre titler (psykoterapeut, psykolog og psykiater) som minder om hinanden, men hvis man søger hjælp, er det ret vigtigt at kende forskel på de tre professioner, for selv om de alle tre beskæftiger sig med psyken, og hvad dertil hører, så går de til det på måder, som er meget forskellige.
Hvad er en psykiater?
En psykiater er en færdiguddannet læge (cand.med.), der derudover i flere år har taget mere uddannelse for at specialisere sig i psyken. At blive psykiater kræver altså gevaldigt megen (traditionel) uddannelse og tager lang tid. Psykiatriens primære virkemidler er psykofarmaka (“pille-medicin”), elektrochok (ECT) og faktisk også psykoterapi.
Nogle mennesker kalder psykiatere for “pilletrillere” eller “pillepushere”, fordi der er en fornemmelse i i befolkningen af, at psykiatere har en forkærlighed for at udskrive medicin (psykofarmaka) for at løse (eller: “løse”) psykologiske problemer. Det syn på psykiatere er formentlig ikke helt retfærdigt, fordi en del psykiatere faktisk også har psykoterapeutisk træning og værktøjer. Men sandt er det, at det kun er psykiatere, der KAN udskrive psykofarmaka, præcis fordi de er læger.
Vi har også hørt mennesker med personlig erfaring på det område sige, at “man skal være forsigtig med psykiatere, fordi man risikerer at få en [underforstået: upræcis eller forkert] diagnose i systemet, som man ikke kan komme af med igen”.
Det skal vi ikke tage stilling til, men desværre er det sådan, at psykiatrien i Danmark fra politisk hold har været nedprioriteret i mange år og bl.a. derfor er meget, meget presset, hvilket – som det har været meget oppe i medierne – betyder, at der sker fejl, som aldrig burde kunne ske.
Hvad er en psykolog?
En psykolog er også universitetsuddannet (cand.psych.), men uddannelsen er overvejende teoretisk og ikke lægevidenskabelig. Det er en generalist-uddannelse, som kommer omkring mange (men i Danmark ikke alle) psykologiens hovedområder. Den mest åbenlyse udeladelse på den danske psykolog-uddannelse er efter vores mening transpersonlig psykologi, som den akademiske del af psykolog-standen, altså underviserne på universitetet, tilsyneladende har en indædt modstand imod. Det har de trods det faktum, at transpersonlig psykologi er både anerkendt, velanset og populært mange steder i udlandet.
Når psykologen har taget sin kandidateksamen, så kan vedkommende gennem to års praktisk arbejde og supervision opnå statslig autorisation og kalde sig autoriseret psykolog.
Hvad er en psykoterapeut?
Modsat de to andre titler, så er psykoterapeut som allerede tidligere nævnt ikke en beskyttet titel i Danmark og kræver ikke nogen specifik uddannelse (f.eks. en universitetsuddannelse), hvilket i princippet vil sige, at hvem som helst kan kalde sig psykoterapeut. Det betyder også, at det ikke er muligt blive ‘statsautoriseret’ eller ‘autoriseret psykoterapeut’ – det er der simpelt hen ikke noget, der hedder.
I visse andre lande, derimod (f.eks. Norge, Sverige, Finland, Tyskland, Østrig, Holland, Italien, Storbritannien og USA) kræver det en særlig uddannelse at kunne kalde sig psykoterapeut, og i Belgien, Luxembourg, Spanien og Portugal skal man sågar være læge for at kunne arbejde med psykoterapeutiske metoder.
Psykoterapien er helt sikkert den af de tre professioner, som har flest forskellige tilgange, metoder og teknikker, og der kommer hele tiden nye til. Alt afhængig af hvilket perspektiv man ser det i, så har vi i Danmark enten en ulempe ved eller glæde af, at titlen ikke er beskyttet, og at området ikke er reguleret.
Fordele og ulemper ved den ikke-regulerede psykoterapi i Danmark
– ‘Det vilde vesten’ og udvikling versus statsanerkendelse og stagnation
Vi har hørt den ikke-offentligt-regulerede psykoterapi-situation i Damark beskrevet som “lidt det vilde vesten”. På en vis måde er det rigtigt, men det er nu også en overdrivelse. Her er, hvad vi anser for det vigtigste:
Den største ulempe er utryghed for kunden. Som kunde ved man ikke nødvendigvis, hvad man får, når man vælger en psykoterapeut. Som kunde må man enten lytte til sine venners anbefalinger eller bruge noget tid og energi på at læse tekster som denne for at finde psykoterapi-former og -terapeuter, som passer til den man er, og det man ønsker at opnå.
Den største fordel er enorm udvikling i faget. Ikke-regulering skaber plads til diversitet, og den hastige udvikling og forbedring af faget psykoterapi, som følger af diversiteten. Psykoterapi i Danmark er et meget levende fag, og når der kommer nye impulser samt bedre teknikker og metoder, så er vi hurtige til at tage dem op, hvilket er en stor fordel for potentielle kunder.
Statsgodkendelse giver tryghed, men medfører også stivhed og fag-arrogance
I samme øjeblik psykoterapi måtte blive en statsgodkendt uddannelse i Danmark, så vil faget blive fastlåst på en lang række måder: Uddannelsen skal vare en bestemt periode; og måske også ske på bestemte skoler; praktisk erfaring tæller ikke (eller kun ganske lidt); kun bestemte fag, teorier og metoder (nemlig dem, som tilfældigvis var med, da uddannelsen blev godkendt af staten) er velansete – alle de andre ‘ryger ud med badevandet’ og nye får stort set ikke lov at komme til. Kort sagt: Al fornyelse og forbedring foregår pludselig i snegletempo – eller holder helt op.
Uddannelsen til psykolog er et godt eksempel på det: Selv om transpersonlig psykologi mange steder i udlandet er et både velanset og populært fag, som beviseligt virker (dvs. har positive effekter for klienterne), så indgår det som nævnt ikke i den danske psykolog-uddannelse. Tværtimod bliver det enten fortiet eller aktivt bekæmpet af ledende psykologiske akademikere.
Dette billede er velkendt indenfor al akademisk uddannelse: ‘De gamle professorer vil overhovedet ikke være med til noget nymodens pjat’.
Det er på en vis måde forståeligt, men det er bare ikke hensigtsmæssigt eller godt for kunderne. Men sådan er mønsteret …
Mønsteret i “akademisering” har vi set før … og det rammer måske også psykoterapi
Læger var for fokuserede på den fysiske krop og ikke gode nok til det psykologiske, så der kom psykologer. De kæmpede for statsanerkendelse, og da de fik det, forsvandt fornyelsen i faget, og der blev behov for noget nyt. Det nye, der opstod, var (blandt andet) psykoterapeuter.
Psykoterapi er lige nu et levende og diverst fag i hastig udvikling. Når psykoterapeuter engang bliver statsanerkendt (som de kæmper for i øjeblikket, ikke mindst igennem de to brancheforeninger, Dansk Psykoterapeutforening og Foreningen af Danske Psykoterapeuter), så vil udviklingen i faget psykoterapi højst sandsynligt gå kraftigt ned i tempo for til sidst at gå næsten i stå. Det vil gøre, at der bliver behov for noget nyt.
Så vil der opstå et nyt, levende fag, som tør tillade diversitet og udvikling – psykoterapi version 2.0, så at sige. Blot vil det fag ikke hedde psykoterapi, for det må det jo så ikke. Det er bare sådan det går.
Hvilke retninger findes der inden for psykoterapi?
Som vi allerede har været inde på mange gange, så er psykoterapi er et virkelig bredt felt, og der findes mange forskellige tilgange til faget. I 1996 optalte forfatteren Nigel Maclennan 450 forskellige typer psykoterapi, og der er helt sikkert kun kommet flere til siden, for det er et fag i stadig hastig udvikling. Vi kommer ikke til at nævne dem alle her. Derimod vil vi samle dem lidt i nogle hovedtraditioner – og også lave vores egen fordeling – for at skabe lidt overblik.
Disse hovedtraditioner, som der vel er mellem 15 og 35 af, opdeler den danske Wikipedia i disse hovedkategorier …
• Psykodynamisk / psykoanalytisk psykoterapi
• Kognitiv terapi / kognitiv adfærdsterapi / metakognitiv terapi
• Humanistisk psykoterapi / oplevelsesorienteret terapi
• Eksistentiel terapi
• Systemisk terapi
• Narrativ terapi
• Kropsorienteret psykoterapi
• Jungiansk psykoterapi
• NLP (“neurolingvistisk programmering”)
• Psykosyntese
• Spirituel psykoterapi / transpersonlig psykoterapi / integral psykoterapi
… og til dem føjer den engelsksprogede Wikipedia-side blandt andre disse (hvoraf nogle er delvist overlappende med nogle af de ovenstående):
• Psykedelisk psykoterapi
• Lege-terapi
• Virkelighedsterapi / valgteori
• Postmodernistisk psykoterapi
• Feministisk psykoterapi
• Behavioristisk adfærdsterapi
• Eksponerings- og responsforebyggelsesterapi
• Hypnoterapi
• Interpersonel psykoterapi
• Ekspressiv psykoterapi
• Multimodal terapi
• EMDR-terapi (Eye Movement Desensibilization and Reprocessing) (“Øjenbevægelses-terapi”)
• Stofmisbrugsterapier
• Computer-assisteret terapi
• “Indfødte” psykoterapier, f.eks. nogle fra Afrika, som er baseret på Ubuntu-filosofien
Endelig vil vi (Birgitte og Søren) gerne have lov at tilføje vores egen metode, bevidsthedsguidning, som er helt og aldeles sin egen, selv om den også har elementer til fælles med nogle af de ovenstående psykoterapeutiske hovedretninger – men det er fordi, den er så tværfaglig.
De 6 psykoterapeutiske grundtilgange:
– Det kropslige, følelsesmæssige, mentale, energetiske, ekspressive og spirituelle
Da 450-500 forskellige metoder (og også ovenstående hovedkategorier fra Wikipedia) kan virke temmelig overskueligt, foreslår vi en anden og mere intuitivt forståelig opdeling i kun en god håndfuld (6) kategorier. Det gør vi ud fra, hvad de forskellige typer psykoterapi især (men ikke kun) lægger vægt på.
Måske kan vores opdeling gøre dit valg af en god, passende type psykoterapi lidt lettere for dig (hvis du altså er på udkig efter personlig psykoterapi). De fleste af os har jo en vis ide om, hvad der passer til os, og hvad der ikke gør. Eksempelvis:
Er man en meget mental type, hvilket ofte betyder, at man ikke har let adgang til sine følelser, så får man måske ikke så meget ud af de typer psykoterapi som lægger stor vægt på, at man kan føle og beskrive sine følelser. Og omvendt, hvis man er en meget følelsespræget type, så er de mentale tilgange måske ikke ens førstevalg inden for psykoterapi.
Kunsten er at finde en type psykoterapi, som passer til netop den, man er, og det man gerne vil opnå.
Vores forslag til seks kategorier af psykoterapeutiske grundtilgange er her:
• Det kropslige
(Eksempler: SE-terapi (Somatic Experiencing therapy), sensetik terapi (som tidligere hed bioeksistentiel psykoterapi), bioenergetik (kropsterapi efter Alexander Lowen), organisk psykoterapi og til dels Rosenterapi)
• Det følelsesmæssige
(Eksempler: emotionsfokuseret terapi, psykoanalyse / psykodynamisk psykoterapi, Jungiansk psykoterapi, neuroaffektiv psykoterapi og primalterapi)
• Det mentale
(Eksempler: kognitiv og metakognitiv terapi, narrativ terapi, NLP (neuro-lingvistisk programming) og til dels forskellige typer adfærdsterapi fordi de typisk kombineres med mentale teknikker).
• Det energetiske
Her er der ikke så mange eksempler, men der er psykoterapeuter, som også er healere, og der er enkelte behandlere i Danmark, der tilbyder energetisk psykoterapi. Selv arbejder vi (Birgitte og Søren) også med det energetiske, når der er behov for det. Ikke kun i form af healing, men også på flere andre måder, f.eks. træning i energibaseret grænsesætning og det at finde frem til – og stå ved – sin egen, indre kraft.
• Det ekspressive – at udtrykke sig via kunst
Når vi mennesker udøver kunst – synger, spiller, danser, laver teater / drama, tegner / maler, laver skulpturer, skriver eller digter, så udtrykker vi en masse, og det kan bruges på terapeutisk vis. Her er nogle af de mest typiske former for ekspressiv psykoterapi – og de får lov at stå for sig selv (links fører til den engelsksprogede Wikipedia), fordi navnene ret præcist beskriver, hvad det er, man kombinerer med terapi:
– Kunstterapi
– Danseterapi
– Dramaterapi
– Musikterapi
– Skriveterapi
– Poesiterapi
– Psykodrama (terapi)
• Helhed og det spirituelle / transpersonlige
(Eksempler: integral psykoterapi, transpersonlig psykoterapi, psykosyntese, holotropisk åndedrætsterapi / holotropi (efter Stanislav Grof og psykedelisk terapi … samt vores (Birgitte og Sørens) egen bevidsthedsguidning).
I disse spirituelle / transpersonlige typer psykoterapi inddrages mange forskellige sider af mennesket efter behov, inklusive potentielt alle de fem ovennævnte typer (de kropslige, de følelsesmæssige, de mentale, de energetiske og de ekspressive), og der lægges særlig vægt på helhed.
Husk: Ovenstående er kun en grov opdeling
Igen, det er en grov opdeling, og det er vigtigt at forstå, at terapiformerne i eksemplerne ovenfor typisk ikke KUN fokuserer på f.eks. det følelsesmæssige eller det kropslige, der er næsten altid flere elementer med. Gestaltterapi, for eksempel, er ikke brugt som eksempel ovenfor, fordi det er en psykoterapiform, der fokuserer på såvel tanker og følelser som krop i nuet.
Vores type psykoterapi:
– Bevidsthedsguidnings psykoterapeutiske grundtilgang er helhed
Bevidsthedsguidning – den type psykoterapi, som vi tilbyder – falder i den sidstnævnte kategori ovenfor (“Helhed og det spirituelle / transpersonlige”), men IKKE kun teoretisk, også rent praktisk. Konkret vil det sige, at vi anvender BÅDE kropslige, følelsesmæssige, mentale, energetiske, ekspressive og transpersonlige / spirituelle metoder og teknikker. Vi arbejder totalt tværfagligt.
Vores erfaring er, at alle dele af mennesket hænger sammen med alle de andre, så man kan få glæde af at arbejde med stort set hvad som helst, og vi går direkte efter at hjælpe mennesker til indsigt i alle dele af dem selv, og hjælper med at integrere alt i en velfungerende helhed.
Vores personlige forståelsesgrundlag (vi kalder det for Helhedsforståelsen) handler om helhed på en transpersonlig, spirituel baggrund – men gjort konkret og praktisk i dagligdagen. Præcis derfor er vi tværfaglige brobyggere. Det er højere bevidsthed gjort praktisk.
Det grundlæggende i vores arbejde, ikke mindst i starten af en proces, er imidlertid stadig den basale måde at lære hinanden at kende på, og det som er grundlaget for næsten al psykoterapi: samtalen.
Ofte vil der være en udvikling i den måde, vi arbejder med det enkelte menneske: Det starter som regel med de basale ting, og når de er på plads, så kan vi gå videre til det mere avancerede.
Helt konkret har vi identificeret nogle “showstoppere”, dvs. elementer som vi mener skal være på plads hos vores kunde, for at vi kan arbejde godt og effektivt med vedkommende. Er de ikke på plads, så vil det første, vi gør, typisk være at arbejde med de ting.
Et godt eksempel på en “showstopper” er viljen – hvis et menneske ikke har viljen til forandring, så vil psykoterapi være ineffektivt og falde til jorden. Så dit forhold til din vilje vil være noget af det første, vi tjekker, når vi lærer dig at kende. Og – hvis der er behov for det – vil vi arbejde på det sammen med dig.
Et andet eksempel på en basal “showstopper” er sundhed: Hvis helbredet ikke er okay, hvis vi eksempelvis ikke får søvn eller vand nok, hvis vores hormonbalance er forstyrret, eller vi har andre sundhedsmæssige udfordringer, så giver det mening at få de ting afbalanceret meget tidligt i forløbet.
Når vi så er sikre på, at der ikke er nogle uafbalancerede “showstoppere”, går vi videre – altid i retning af helhed for dig, på den måde som passer bedst til det unikke menneske, som du er.
Helhedsforståelsen
Vi (altså Birgitte og Søren) har formuleret Helhedsforståelsen, som man godt kan kalde vores teoretiske grundlag, og som navnet siger, så er udgangspunktet for den: helhed. Helhedsforståelsen bruger helhed som udgangspunkt for alt og er i ordets oprindelige forstand holistisk.
Vi ser mennesket som en helhed, der består af mindre helheder, men som også indgår i større helheder, som igen indgår i endnu større helheder. Og vi lægger også vægt på balance: Vores mål er “helhed i balance”.
På denne måde er mennesket selv både:
– en mindre helhed med både krop, psyke, følelser og energier samt bevidsthed fra de laveste til de højeste niveauer
– og en deltager i de større helheder, hvor vi indgår (f.eks. i familier, grupper, samfund, den samlede menneskehed, økosystemer og Jorden som helhed samt i den ekstremt store helhed, som er “livet, universet og alting”).
Denne måde at anskue os selv og livet på (Helhedsforståelsen) bruger vi praktisk og helt konkret i vores arbejde. Alt kan løses på super effektiv og positiv vis via Helhedsforståelsen. Alt bliver helt enkelt og klart.
Masser af menneskelige problemer kommer af, at vi på et ubevidst plan tror os adskilt: fra andre, fra livet og sågar fra dele af os selv. At finde tilbage til sin egen helhed er den ting, der løser allerflest af et menneskes problemer og i det hele taget virker allerbedst – samt bliver ved med at virke.
Så det er, hvad vi hjælper vores kunder med.
De forskellige ‘mindsets’ i psykoterapi
– Bevidsthedsguidning versus forskellige psykoterapeutiske traditioner
Ud over, at der findes forskellige psykoterapeutiske retninger, som kan have fokus på hhv. det kropslige, følelsesmæssige, mentale, energetiske, ekspressive og spirituelle, så er der yderligere en måde, man kan adskille retningerne fra hinanden: nemlig på deres overordnede menneske-, verdens- og livssyn.
Alt afhængig af, hvad de pågældende psykoterapi-retningers ‘mindset’ er så at sige, så ser de forskelligt på, hvad man bør fokusere på i mennesket og i behandlingen og hvordan.
Vi har identificeret fire kriterier, som adskiller forskellige typer psykoterapi-mindsets fra hinanden.
Der er tale om disse …
– Fokus på fortid, nutid eller fremtid
– Fokus på sygdom eller på sundhed
– Fokus på coping eller på grundlæggende løsninger
– Udgangspunkt i gamle reduktionistiske, fysisk-mekaniske paradigme eller det nye helhedsorienterede, bevidsthedsfokuserede paradigme
… og nedenfor vil vi vil se nærmere på hver af dem.
Fokus på fortid, nutid eller fremtid
Med hensyn til tid, så er der i de forskellige psykoterapiformer forskel på, hvor i kundens liv hovedfokus er. Her står valget naturligvis mellem:
• Fortid
• Nutid
• Fremtid
Eksempler: Traditionel psykoanalyse fokuserer meget på fortiden, gestaltterapi meget på nutiden og fremtidsorienteret psykoterapi (på engelsk: future-oriented therapy / future-directed therapy) fokuserer meget på fremtiden.
Det er nok ret typisk (og helt naturligt), at terapier, som fokuserer meget på fortiden kan tage længere tid end de andre.
Så det er også et valg, man som potentiel kunde skal tænke over, når man vælger terapiform.
Vores type psykoterapi: Bevidsthedsguidnings tids-fokus er primært på nutid
Som bevidsthedsguider er vi (Birgitte og Søren) interesserede i helheden, og det vil både sige kundens fortid, nutid og fremtid.
Fortiden er god at kende, fordi den kan informere os om nutiden, men vi oplever ikke, at det er specielt nyttigt at fokusere for meget på den. Vores primære fokus må nok siges at være på nutiden (samt lidt på fremtiden).
Sådan set er der jo kun nuet, og det er i nuet vi tager beslutninger, laver forbedringer og oplever alt; men eftersom vi gerne vil sikre, at vores kunder også har en god oplevelse og et godt liv i fremtiden (så teoretisk, den end er), så tager vi som regel fremtiden med i betragtning.
Fokus på sygdom (det, der ikke virker) eller på sundhed (det, der virker)
Denne forskel på terapiformer er så grundlæggende og simpel, at man let kan overse den. Spørgsmålet er, har psykoterapiformen fokus på:
• Sygdom, alt det, der ikke virker
• Sundhed og alt det, der faktisk virker
Psykologien og dermed også psykoterapien havde oprindeligt samme udgangspunkt som lægestanden, og læger og psykiatere har et udpræget fokus på at diagnosticere sygdomme. Derfor har psykologien og en del af psykoterapien overtaget dette fokus, altså et fokus på sygdom, alt det, der ikke virker. Samt, naturligvis, (men reelt i anden række), hvordan man helbreder disse sygdomme.
Men er det altid hensigtsmæssigt? Selvfølgelig ikke. Et fokus på alt det, der er galt, er et negativt fokus, og kan meget let føre til bevidsthedsmæssigt sortsyn samt sygeliggørelse:
Lægen / terapeuten / behandleren leder efter “det dårlige” i stedet for “det gode”, og patienten / klienten / kunden bliver ikke styrket (empowered), men sat i en magtesløs, “offer-agtig” position og svækket (disempowered).
Som patient, der har fået pålagt en diagnose udefra, kan man altså let komme til føle sig magtesløs og offer-agtig samt fokusere på (og dermed forstærke) negative ting (jævnfør fænomenet hypokondri, hvor præcis den ting er taget til det ekstreme).
Desuden: Vi kan lære mindst lige så meget, måske endda mere, af at fokusere på sundhed og alt det, der faktisk virker. Når vi …
– ved hvad der typisk i en rimelig og fornuftig grad virker for mange
– ved hvad der virker for dem, som har allerbedst og er allermest velfungerende
– og ved hvad (eller evt.: hvad andet), der virker for netop det enkelte, unikke menneske
… så kan vi ofte hjælpe den enkelte allermest effektivt.
Når der ikke er tale om noget fysisk, men snarere noget psykisk (selv om de ting er ekstremt nært forbundet), så kan vi i nogle tilfælde hjælpe – selv uden at vide præcis, hvad problemet er eller give det navn, og uden at vide præcis hvad det kommer af (f.eks. hvilket gammelt traume). Indsigt i det dårlige kan være meget nyttigt, men det er ikke altid nødvendigt.
Her er nogle eksempler for forskellige tilgange. Først er der et eksempler på sygdomsfokus og det, som ikke virker:
Psykiatrien fokuserer meget på diagnoser (og medicin). Traditionel psykoanalyse fokuserer meget på problemer og årsager, der som regel ligger i fortiden.
Nu til eksempler på sundhedsfokus og det, som virker:
Humanistisk psykologi og humanistisk psykoterapi samt den senere udviklede transpersonlig psykologi og transpersonlig psykoterapi fokuserer på mennesket og det, der virker, inklusive det at styrke mennesket.
Vores type psykoterapi: Bevidsthedsguidnings fokus er på sundhed og det, som virker
Vi (Birgitte og Søren) er ikke læger og må ikke diagnosticere, og det er vi bestemt heller ikke interesseret i. Vi vil bare gerne forstå, hvordan vores kunder fungerer, og hjælpe dem til at fungere bedre.
Så mens vi pr. definition er meget nysgerrige på vores kunders bevidsthed, inklusive det som eventuelt ikke virker så godt, så er vores fokus er klart og utvetydigt på det, der virker.
Og hvad virker allerbedst? Det gør helhed – noget vi kan vælge bevidst.
Fokus på coping eller på grundlæggende løsninger
Det engelske ord coping betyder “håndtering” eller “det at hamle op med eller magte”. Man bruger det typisk om det at håndtere meget ubehagelige ting, så som traumer eller dødsfald blandt de nærmeste. Eksempelvis kan man måske distrahere sig væk fra eller overdøve de ubehagelige følelser, problemer eller hvad det nu er – det er coping.
En del psykologer og psykoterapeuter lægger megen vægt på coping og coping-strategier, og hjælper deres klienter / kunder med at udvikle sådanne strategier. For disse ‘hjælpere’ handler det primært om at finde måder, så deres patient eller klient kan fungere (næsten) “normalt” i dagligdagen. Man kan måske kalde denne type psykoterapi for “støttende”, i al fald kaldes den på engelsk for supportive psychotherapy.
Andre behandlere eller ‘hjælpere’ anser ikke coping for en egentlig løsning og mener ikke, at det kan bruges på andet end den allerkorteste sigt – altså som en rent midlertidig løsning. De anser det for en bedre ide at finde grundlæggende løsninger, så der bagefter slet ikke er behov for coping.
Så når du søger hjælp til din psyke, dine følelser, dine problemer, dine beslutninger og dit liv i det hele taget, så er det en faktor, du med fordel kan have med i dine overvejelser: Går du efter en rent midlertidig løsning eller en mere permanent?
Vores type psykoterapi: Bevidsthedsguidning fokuser næsten 100% på grundlæggende løsninger
Som psykoterapeuter (bevidsthedsguider) falder vi klart i den kategori af ‘hjælpere’, der ser coping som en nyttig, MEN helt midlertidig ting, som man hurtigst muligt skal væk fra igen. Faktisk er coping-mekanismer en af de ting, vi går direkte efter at afvikle eller transcendere hos vores kunder:
Vi synes, det er fint at bruge en coping-strategi i ganske kort tid, men efter det handler det 100% om at få løst udfordringen på et grundlæggende plan – det vil altid være den ting, vi går efter.
(Og så længe vores kunde har eller kan finde viljen, så kommer vi altid i mål med det).
Det, at et menneske skal kunne virke “normal” og – eksempelvis – leve op til familiens eller samfundets normer og forventninger med hensyn til hvad som helst (f.eks. identitet, livssyn, arbejde, parforhold, osv.), det giver vi ikke meget for. Vi synes, at folk – f.eks. du – OG din familie OG samfundet har meget mere glæde af, at du finder frem til hvem du er, og hvordan du kan leve autentisk samt udleve så meget af dit højeste potentiale som muligt.
For de spirituelt interesserede kan vi nævne, at vi ser egoet som noget, der ofte bliver (mis)brugt som en forsvars- og coping-mekanisme, så vi går direkte efter at hjælpe vores kunder med transcendere brugen af egoet til de ting. Det skal understreges, at vi ikke synes at egoet er noget, der skal bekæmpes, tværtimod synes vi at egoet skal integreres i helheden og finde sin rette plads som det, vi kalder den “lille hjælper”. Egoet kan hjælpe os med en hel del ting, men det er ikke egoet, der skal bestemme eller styre, det er dig!
Det gamle reduktionistiske, fysisk-mekaniske paradigme eller det nye helhedsorienterede, bevidsthedsfokuserede paradigme
Den sidste egenskab, vi synes, der er værd at lægge mærke til ved de forskellige typer psykoterapi, er den terapeutiske teoris og metodes forståelse af mennesker, livet og alting. Den simpleste måde at beskrive forskellen på er via disse to muligheder, som vi lidt provokerende kalder:
• Gammelt, begrænset menneskesyn og livssyn / paradigme: Det fysisk-mekaniske
• Nyt, udvidet menneskesyn og livssyn / paradigme: Det bevidstheds- og helheds-fokuserede
Et gammelt, begrænset menneskesyn, livssyn og paradigme er et, hvor udgangspunktet er, at mennesket primært består af en krop og et ego (“det hudindkapslede ego”), og hvor livssynet og paradigmet er reduktionistisk og fysisk-mekanisk. (Reduktionisme går ud på at splitte ting i dele og beskrive samt gruppere dem).
Eksempelvis er det er på dette grundlag, at læger, psykiatere og psykologer i Danmark undervises: Krop og sind antages at være fysisk-mekaniske (som maskiner) og alting ses i dele. Psykiatrien og den traditionelle psykologi samt psykoanalyse og psykodynamisk psykoterapi har altså en baggrund som gør, at de (p.t.) er baseret på (og dybt investeret i) det gamle, begrænsede menneskesyn, livssyn og paradigme. Der sker en udvikling, men den går meget langsomt.
Et nyt, udvidet menneskesyn, livssyn og paradigme inkluderer krop og ego i sit menneskesyn, men anser helheden (hele mennesket) for større end summen af delene, og tager også de større, spirituelle eller transpersonlige aspekter (f.eks. “sjælen”) med. Livssynet og paradigmet er baseret på helhed, bevidsthed og kvantefysik. Dette gør paradigmet i stand til mere præcist at forklare en masse ting (som det gamle paradigme ikke kan forklare (f.eks. bevidsthed, kvantefysik, spirituel oplysning, spontan helbredelse, healing, m.m.).
Eksempler:
Den internationalt udbredte, men i Danmark næsten ukendte, positiv psykoterapi synes at ligge lige på kanten mellem det gamle og det nye.
Psykosyntese er en tidlig udgave af psykoterapi, som er baseret på det nye, udvidede menneskesyn, livssyn og paradigme.
Transpersonlig psykoterapi, integral psykoterapi og bevidsthedsguidning (vores psykoterapi) er decideret baseret på, at de er klart forankrede i det nye, udvidede menneskesyn. livssyn og paradigme.
Vores type psykoterapi: Bevidsthedsguidnings menneskesyn, livssyn og paradigme er det nye helheds- og bevidsthedsfokuserede
Nu er det så allerede “afsløret”, både i sidste afsnit ovenfor og dette afsnits overskrift, hvilken kategori bevidsthedsguidning tilhører: Det nye.
Der er to primære årsager til det valg: Den første er, at vores (Birgittes og Sørens) personlige oplevelser af virkelighed bliver beskrevet bedst af det nye, udvidede paradigme. Eller sagt på en anden måde: Vi oplever det “nye” syn på alting som mere præcist, mere korrekt, mere i overensstemmelse med det-som-er (sandheden).
Den anden årsag er lige så pragmatisk: Det ‘nye’ virker bedre end det ‘gamle’. Vi får ganske enkelt meget bedre resultater ved at bruge det. Bedre resultater = gladere, mere velfungerende kunder.
Vores personlige erfaring er, at forståelse (viden og teorier), teknikker og metoder baseret på det nye paradigme er (langt) mere effektive end dem, som er baseret på det gamle.
For nu at tage et helt fiktivt og ekstremt eksempel: Lad os antage, at en kunde har et antal traumer, fobier, dårlige vaner og et ønske om et bedre indre og ydre liv. Han/hun kunne måske:
1) bruge adskillige år på klassisk psykoanalyse og visse typer psykodynamisk psykoterapi
2) bruge et par år på andre typer psykoterapi
3) bruge endnu kortere tid på integral psykoterapi, transpersonlig psykoterapi, bevidsthedsguidning (vores psykoterapi) og måske også psykosyntese
4) bruge mindst tid på det, som ligger i den mere ekstreme ende: Der er formentlig ikke er ret meget, der er hurtigere eller mere effektivt end professionelt udført højdosis psykedelisk psykoterapi (som altså benytter planter/stoffer, der for størstedelens vedkommende p.t. ikke er tilladt her i Danmark).
Igen, det er fiktivt og ekstremt samt ikke spor præcist, men det giver en indikation af en tendens, som vi mener at have observeret: I psykoterapi virker et større menneskesyn og livssyn simpelt hen bedre end et begrænset.
Få løst dine problemer og udfordringer og sæt turbo på din personlige udvikling! Kontakt os nu, på:
Psykoterapi ER en jungle
– Vi håber, vi har kunnet guide dig vel igennem den
Psykoterapi ER en jungle. Forhåbentlig har denne lange artikel kunnet hjælpe dig til at få et lidt bedre overblik over feltet – og måske også gjort det lidt lettere at vælge.
Måske har du fået lyst til at prøve vores form for psykoterapi – bevidsthedsguidning. Hvad enten det er personlig udvikling, spirituel udvikling, problemløsning, følelsesmæssige udfordringer, diverse ubalancer, praktiske problemer eller noget helt syvende, så kan vi hjælpe. Vi er ekstremt fleksible.
Så her til allersidst vil vi gerne gentage:
Du KAN få løst dine problemer og udfordringer og sætte turbo på din personlige udvikling! Kontakt os nu, på:
Hvad vil du læse nu?
 Gå til ‘modersiden’ for guidning, terapi og coaching: Hvad er bevidsthedsguidning, og hvorfor er det så effektivt? |
Andre sider relateret til dette emne
Hvad er coaching? |
Vores tilbud i bevidsthedsguidning
Psykoterapi i København: |
Kærlig og effektiv familieterapi og familierådgivning |
Konfliktløsning |
Red dit parforhold med højere bevidsthed |
Gå til artikelbiblioteket: Artikler om personlig udvikling – Et online-bibliotek om bevidsthed og selvudvikling
Gå til forsiden