Effektive konfliktløsningsstrategier
– Gode råd til praktisk konflikthåndtering

Konflikter kan være rigtig svære at navigere hensigtsmæssigt i. Derfor har vi lavet denne ‘hands-on’ artikel om effektive konfliktløsningsstrategier og praktisk konflikthåndtering.

For typisk, jo mere man er involveret i en konflikt, desto sværere kan det synes at finde ud af, hvordan man laver god konfliktløsning.

Nedenfor er der en oversigt over denne artikels indhold. Hvis der er et emne eller område, som du allerede nu ved, at du har lyst til at læse mere om, kan du springe direkte til det, ved at klikke på linket. Hvis du ønsker at læse artiklen i sin helhed, er du naturligvis velkommen til blot at fortsætte med at læse på god gammeldags kronologisk vis.

– Forslag til konfliktløsningsstrategier til hele processen – Før, under, mellem og efter konfliktløsningssamtalen
– Før konfliktsamtalen – Forbered dig med bevidstgørelse, viden, ønsker og positiv intention
– Under konfliktsamtalen (tilgang og adfærd) – Skab et rum med nysgerrighed, anerkendelse, enighed om spilleregler og giv slip på alt det, som ikke er vigtigt
– Under konfliktsamtalen (kommunikation) – Hold dig på egen banehalvdel, fokusér på det positive og vær åben for konstruktiv kritik
– Mellem konfliktsamtalerne – Skab yderligere bevidstgørelse og dyrk selvomsorg
– Efter konflikten er løst – Skab læring og lav opfølgning
– Bøger om konflikthåndtering og konfliktløsning – Bonus, hvis du vil vide mere

Denne artikel handler som sagt om praktisk konflikthåndtering og konfliktløsningsstrategier. Vi har også andre tæt relaterede artikler, hvis du ønsker at læse noget mere overordnet om konflikthåndtering, om hvad en konflikt egentlig er, eller hvad den kendte konflikttrappe går ud på.

Derudover tilbyder vi også effektiv, bevidstgørende konfliktløsning, hvis du oplever, at en konflikt er gået i hårdknude og har brug for hjælp.

Forslag til konfliktløsningsstrategier til hele processen
– Før, under, mellem og efter konfliktløsningssamtalen

I det følgende vil vi ‘diske op’ med et antal muligheder for, hvordan man kan foretage god, praktisk konflikthåndtering og konfliktløsning. Vi vil gennemgå hele processen og komme med effektive konfliktløsningsstrategier, som kan hjælpe dig godt gennem en konflikt.

Før konfliktsamtalen
– Forbered dig med bevidstgørelse, viden, ønsker og positiv intention

Lær noget om bevidsthed … og gør din større

Hvis du kender lidt til os, Søren og Birgitte, eller vores website, så vil du vide, at vi mener, at alt starter og slutter med bevidsthed. Dette gælder også konflikter. Derfor handler dette første afsnit i vores råd til praktisk konflikthåndtering ikke så overraskende om bevidsthed.

En konflikt er startet i bevidsthed – som regel på grund af MANGEL PÅ BEVIDSTHED – og det er derfor også med bevidsthed, man afslutter den.

Her er der en simpel sammenhæng: Jo mere bevidsthed parterne har om sig selv og konflikten, desto bedre kan de håndtere deres konflikt – og desto hurtigere får de den løst. (Og desto mindre sandsynligt er det, at nye konflikter opstår).

Selv hvis kun den ene part bevidstgør sig, så kan det fremskynde processen virkelig meget.

Bevidstgørelse er: at gøre sin bevidsthed større (udvide den) og gøre den mere hel, afklaret og afbalanceret, så den kan: overskue mere, rumme mere og forstå mere, og kommer nærmere en forståelse af det-som-er (sandheden i mere absolut forstand og virkeligheden, som den faktisk er).

Det, man med fordel kan bevidstgøre sig om i første omgang, er: sig selv, den anden part og situationen – men derefter også om mennesker i det hele taget og om livet i det hele taget.

Der er en masse sammenhænge, som det er rigtig godt at kende, og det er faktisk uanset, om man er i konflikt eller ej. Nogle af dem kan man lære mere om i personlig udvikling og spirituel udvikling.

Anerkend konflikten

Konflikter er ubehagelige, så det er nærliggende at forsøge at ignorere dem. Det er imidlertid en dårlig ide, for det kan meget let gøre, at parterne bliver stadigt mere frustrerede, og konflikten vokser – indtil den bryder ud i lys lue på det allermest uhensigtsmæssige tidspunkt.

Så hellere tage en konflikt allerede i opløbet, hvis det er muligt. Eller, hvis det ikke er, så gå i gang med at håndtere og løse konflikten så hurtigt som muligt.

Lær noget om god konflikthåndtering og konfliktløsning

Det er værd at investere noget opmærksomhed, tid og energi (og måske også penge) i at lære noget om konfliktløsningsstrategier, konflikthåndtering og konfliktløsning. At læse denne webside om konfliktløsningsstrategier er fint, men der findes også utallige bøger og ressourcer om de emner.

Du kan også overveje at deltage i et kursus, en workshop eller et træningsprogram i konflikthåndtering og konfliktløsning, så du får praktiske færdigheder og gode konfliktløsningsstrategier samt træning. Jo mere viden, forståelse og træning, du har, desto stærkere står du.

Lær noget om egoer, inklusive dit eget

Konflikten involverer næsten helt sikkert forskellige personligheder, inklusive din. Og så er der egoerne. Egoet er ikke det samme som den medfødte personlighed. Egoet er mere som et program – som et computerprogram, men til bevidsthed.

Og fordi egoet er et program, så er det helt forudsigeligt … Du kan læse om det i en bog som denne ‘The_Wisdom_of_the_Enneagram’ (kan lånes på dansk her: ‘Enneagrammets visdom’).

Hvis du ved noget om dit eget ego, og noget om andres egoer, så står du meget, meget stærkere i en konfliktsituation (og i livet i det hele taget).

Vær ærlig om dine ønsker, behov og mål

En konflikt kan let opfattes som en kamp-situation, hvor man skal skjule sine sande intentioner og eventuelt overdrive sine ønsker, behov og mål, så man har noget at give køb på, hvis løsningen bliver et kompromis. Det er en forståelig tankegang, men den er uhensigtsmæssig.

Hvorfor? Fordi en den bedste løsning ikke er et kompromis, men derimod en win-win situation, som giver alle det, de rent faktisk har brug for, og det kan man kun komme frem til med ærlighed.

Faktisk er det ofte sådan, at parterne i starten ikke nødvendigvis selv ved, hvad det er, de i virkeligheden har brug for. Men med gensidig ærlighed kan de bevidstgøre sig selv og hinanden om det.

Vælger man at involvere en neutral ekstern tredjepart (f.eks. en konfliktmægler), så kan vedkommende hjælpe parterne med at bevidstgøre sig, finde effektive konfliktløsningsstrategier og gode løsninger, som alle vinder ved.

Ses ansigt-til-ansigt, vælg neutralt mødested og undgå at gå sulten til møde

Erfaringen siger, at møder ansigt-til-ansigt giver bedre og mere retfærdige løsninger end f.eks. skriftlige forhandlinger.

Derudover er det heller ikke lige ligegyldigt, hvor konfliktsamtalen forgår. Det bør være et neutralt sted, hvor I ikke bliver forstyrret.

Tidspunktet bør ikke være lige inden frokost eller aftensmad, for sultne mennesker er sjældent gode til fornuftig forhandling.

Forbered dig på konfliktsamtalen

Det kan være, at du har brug for at lave en liste over punkter, der skal diskuteres. I nogle tilfælde kan du sågar på forhånd lave en decideret “ramme-aftale”, dvs. et udkast til en aftale, hvor der er nogle tomme linjer, der skal udfyldes af parterne. (Et eksempel på en detaljeret rammeaftale er den standard købs- og salgsformular, som ejendomsmæglere bruger).

Hvis du laver et udkast til en ramme-aftale, så husk endelig at skrive “Foreløbigt udkast, ingen er bundet af noget heri” eller lignende øverst på den, ellers kan det virke provokerende, og som en måde at manipulere modparten.

Det kan også være en god ide at have en ide om hvilke personer, du kommer til at sidde overfor, hvad de står for, og hvad de før har lavet – samt hvordan.

Husk motivationen

Konflikter usædvanligt “dyre” for begge parter. De personlige ressourcer (energi, tid, opmærksomhed, livskvalitet og -glæde) fosser ud af de mennesker, som er involveret i en konflikt, og ofte koster konflikten også penge.

Det faktum – og så det faktum at samarbejde giver begge parter store fordele – er to af de mest motiverende årsager til at få løst konflikter på en måde, som er til fordel for alle (win-win).

Visualiser et godt resultat

Det er en god ide at gøre dig helt klart, hvordan en succesrig konfliktløsning ser ud for dig. (Et tip: prøv at undgå at forestille dig en “jeg skal tryne modparten og vinde” situation, for det er reelt en pseudo-løsning – forestil dig gerne i stedet en løsning, som begge parter får glæde af, en win-win situation). Forestil dig det i detaljer og skriv det gerne ned.

Når endemålet står klart for dig, kan du nemmere manøvrere.

Tag det hele seriøst, men ikke alvorligt

Med mindre der er tale om krig og lignende, så er konflikter er faktisk sjældent så alvorlige, som vi let kan komme til at gøre dem til. Hvis du kan se på situation oppefra og med humor, så bliver alting som regel meget lettere.

At tage tingene seriøst, men ikke alvorligt er en tilgang, man med fordel kan bruge til alt i hele sit liv, ikke kun konflikthåndtering og konfliktløsning.

Under konfliktsamtalen (tilgang og adfærd)
– Skab et rum med åbenhed, nysgerrighed, anerkendelse, enighed om spilleregler og giv slip på alt det, som ikke er vigtigt

Vær nysgerrig og åben for at lære nyt

Du går sikkert ind i en konfliktsamtale eller mediation med paraderne oppe, klar til at kæmpe. Det er okay, men prøv også at være åben for nye ting, finde din nysgerrighed frem og vælg helt bevidst at ville blive klogere på dig selv, den anden og situationen:

Hvad handler det her egentlig om, hvad er det, den anden part klager over og ønsker? Hvorfor? Gå gerne efter at afsløre de underliggende årsager til konflikten – det er ikke altid de er åbenlyse eller overhovedet kendte … hverken for dig eller din modpart! (Glem ikke at være nysgerrig på dine egne underliggende årsager og drivkræfter også).

Og når du nu undersøger den ting, så husk at tjekke for hvad dine egne og din modparts faktiske behov er – det er nemlig tit dem, der driver jer, og det er oftere end man skulle tro, at I kan hjælpe hinanden med at få dem opfyldt.

Bliv enige om spillereglerne

På et meget tidligt tidspunkt i konfliktløsningen bør du og din(e) modpart(er) blive helt enige om præcis hvad acceptabel adfærd og kommunikation er, samt præcis hvordan I vil gå til arbejdet. Husk sammen at sætte tydelige grænser – samt at blive enige om konsekvenserne, hvis de overskrides.

Spilleregel: Vi skiftes til at tale

Sørg for at en af spillereglerne for konfliktsamtalen er, at alle parter skiftes til at tale – uden afbrydelser.

Få fortiden af vejen

Konflikter er ofte opstået på grund af noget, som nu ligger i fortiden. Det skal anerkendes, men det skal ikke være styrende. Så afsæt et tidsrum i begyndelsen af konfliktsamtalen, hvor begge parter får ALT det gamle ud af jeres system.

Hvis der ligger meget sorg, vrede eller bitterhed i systemet hos begge parter, kan det være hensigtsmæssigt at involvere en neutral tredjepart, hvor parterne så får fortiden af vejen alene med tredjeparten.

Dvs. først når parterne har fået luft for deres frustrationer og al vrede og bitterhed har fået mulighed for at ‘komme ud’ sammen med tredjeparten, så er de klar til at mødes til konstruktiv forhandling med fokus på nutiden og fremtiden samt løsninger.

Undgå bebrejdelser, skam og skyld

Anklager, bebrejdelser, skam og skyld er ikke konstruktive. I stedet risikerer de at blive opfattet som et angreb og derved eskalere konflikten. (Se også foregående punkt om at lufte frustrationer udenfor forhandlingslokalet).

Find fælles interesser

Udforsk om du og din(e) modpart(er) har noget til fælles. Det kan være mål eller interesser, men det kan også være hvad som helst andet, nogle meget mere dagligdags ting. Hvis I har ting til fælles og kan skabe en smule gensidig sympati, så bliver det meget lettere at løse konflikter og opbygge et samarbejde.

Definer problemer og udfordringer – og bliv enige om dem

En af de store årsager til konflikt er misforståelser. Ja, set i det helt store perspektiv er ALLE konflikter baseret på misforståelser. En misforståelse, som alle parter vil have glæde af at få ryddet af vejen så hurtigt som muligt, er sikkert hvad konflikten rent faktisk handler om.

Start gerne med at lave en Brainstorm sammen med alle parter i konflikten, hvor I prøver at få så mange muligheder for, hvad konflikten handler om på bordet som muligt – uden at dømme.

Og brug så al den tid, der skal til, for at forstå hvad problemet går ud på (stil mange spørgsmål) samt blive enige om, præcis hvad det er, I skal have løst. Uden den enighed kan det være meget svært at løse en konflikt.

Fokuser på løsninger, ikke problemer

Det, man fokuserer på, får man mere af, siges det. Så du kan med fordel fokusere på løsninger. Vælg gerne at arbejde sammen med din(e) modpart(er) for at finde en løsning, der gavner alle.

Ligesom I brainstormede på problemer, så brainstorm gerne sammen på mulige alternative løsninger eller kompromisser.

Igen: Når man brainstormer, så er ALLE forslag gode, og INGEN må kritisere noget, som nogen er kommet på. Det handler om at kunne slå sig løs. Er der bare en smule negativitet, så kan processen gå i stå, og det løser i hvert fald ikke noget.

Hold fast i dine behov, mål og interesser, men giv slip på HVORDAN de skal opfyldes

Dette giver fleksibilitet. Det er jo (som regel) det at få opfyldt sine behov og varetaget sine interesser, der er det vigtige, ikke måden, det sker på. Hvis begge parter har givet slip på “hvordan”, så bliver det meget lettere at finde frem til løsninger, hvor begge parter kan få det, de vil have.

Vær konkret

Når du udtrykker dine bekymringer og ønsker, så forsøg gerne at være så konkret som muligt. Brug eksempler og specifikke observationer for at hjælpe den anden person med at forstå din synsvinkel. Hvis der er dokumentation, så fremlæg den roligt og nøgternt.

Bliv enige om nogle grove retningslinjer, som I ikke er bundet af

I kan sikre fremdrift i forhandlingerne ved at blive enige i grove træk først. Noget i retning af: “Okay, vi er alle enige om at en god løsning ligger i et spænd imellem x og y.”

Giv tid og vær tålmodig

Konflikthåndtering og konfliktløsning tager tid!

Træn og brug aktiv og reflekterende lytning

Aktiv lytning er en af de mest nyttige færdigheder i konflikthåndtering og konfliktløsning. Gør det til en vane at lytte aktivt til, hvad end din(e) modpart(er) har af følelser, meninger, interesser, perspektiver med videre.

Giv dem din fulde opmærksomhed uden at afbryde. Sig med jævne mellemrum, hvad du mener, de har sagt, for at sikre, at du har forstået det. Det viser respekt og kan nedtrappe spændinger. Plus, det hjælper dig med at forstå, hvad der foregår.

Sæt dig i den andens sted

Når du nu er nysgerrig, så kan du med fordel prøve at forestille dig, at du er den anden part. Hvordan er det? Kan du lære noget af det? Kan du forstå problemet bedre? Kan du se en mulig løsning?

Anerkend dine følelser, men bevar roen

Konflikter kan sætte følelserne i kog. Tag dig tid til at mærke og forstå dine egne følelser og hvordan de påvirker din reaktion på konflikten. Selverkendelse er godt, og kan hjælpe dig med at reagere mere konstruktivt, så I kommer hurtigere frem til en god løsning.

Når følelserne går højt, også hos din(e) modpart(er), så prøv at holde dine egne følelser i skak og fokuser på fakta og sund fornuft. Tag dybe vejrtrækninger, hvis det er nødvendigt. Reaktioner med vrede eller frustration forværrer ofte situationen.

Anerkend modpartens følelser, og bevar roen

Den anden part i konflikten har også følelser, og de kan også komme i kog. Sig til dig selv, at det er okay og tillad modpartens følelser at blive udtrykt uden at du selv kommer op i det røde felt. Og husk: det er følelser, ikke fakta.

Nogle af modpartens følelser handler måske om dig som person, men det behøver du ikke lade dig gå på af. Det er bare følelser, ikke sandheden. Du er sikkert uenig, men ligesom du ikke kan lide at blive dømt og afvist fordi du føler noget, så kan de heller ikke.

Husk det store billede

Det er nemt at blive opslugt af alle ubehagelighederne i en konflikt, men det er ikke konstruktivt. Mind dig selv om det større perspektiv, om hvor skadelige og dyre konflikter er, hvor godt det vil være at finde en løsning, og hvor vigtigt det er at have velfungerende, sunde relationer – også til din(e) modpart(er). (Husk også at spørge dig selv, om problemet er værd at ødelægge et forhold over).

Gå efter “bolden” (problemet) ikke personen

Det kan godt være, at andre mennesker i konflikten “stryger dig mod hårene”, men så må du fokusere på fakta og problemer, fordi på samme måde som anklager, bebrejdelser, skam og skyld, så vil personlige angreb eskalere konflikten. Præsenter faktuel dokumentation, hvis det er relevant. Det kan hjælpe med at skabe klarhed og undgå misforståelser.

Hav øje for kulturelle forskelligheder

Måske involverer konflikten også personer fra forskellige kulturer. Det kan synes som en forhindring, men kan faktisk lige så godt ses som en ressource, fordi kulturer har forskellige perspektiver og dermed også løsninger. Og i hvert fald er det en spændende mulighed for, at begge parter kan lære noget nyt.

Kultur er godt på den måde, at det giver os en rod, en forankring. Men det er også dårligt på den måde, at det begrænser os. Af og til kan det være godt for os at give slip på vores kulturelle forventninger og tilgange og i stedet prøve dem, som en anden kultur bruger.

Hvis du bare har dine behov og mål for øje, kan det være rigtigt fint at prøve noget nyt, som den anden kultur står for. Så kan I måske prøve din kulturs tilgang bagefter og se hvilken, der giver det bedste resultat. Eller blande dem, så alle bliver glade.

Hiv din identitet ud af ligningen

Hvis konflikten føles som en en trussel mod den, du er, og der ikke er tale om systematisk diskrimination og undertrykkelse eller om noget livstruende som krig, så er der højst sandsynligt noget galt med dit perspektiv, nemlig den ting, at du er kommet til på en eller anden måde at identificere dig med konflikten: den gået fra at være om problemet til at være om dig.

Det har så “vækket” dit ego til en kamp for overlevelse, hvilket er helt unødvendigt og slet ikke konstruktivt. Igen, prøv at se situationen helt oppefra, uden personlig involvering, og gerne med humor.

Hvis konflikten IKKE er en kamp til døden for retten til at være dig, hvordan ser den så ud?

Bliver det lettere at øjne en løsning?

Hiv også dit livssyn ud af ligningen

Andre mennesker har et andet livssyn eller verdensbillede end du. Fordi de har et andet verdensbillede og en anden identitet, så oplever de faktisk en anden virkelighed end du.

Når de giver udtryk for de ting, så er det ikke en trussel mod dig eller dit livssyn. Du har dit, og de har deres. Prøv gerne at lægge dit eget verdensbillede / livssyn på hylden et øjeblik.

Det kan gøre, at du ikke kommer til at kæmpe imod deres, og så bliver det lettere for jer begge at fokusere på at løse selve de aktuelle udfordringer og problemer.

Lær at give slip – og brug det

At kunne give slip på ting som vaner, tanker, overbevisninger og andre ting i din bevidsthed er nyttigt. Simpelt hen. Det befrier dig og giver dig nye muligheder.

Hvad kan du med fordel give slip på?

Hvad som helst som begrænser dig!

Hvorfor?

Fordi det holder dig tilbage. Det forhindrer dig i at udleve dit fulde potentiale.

I en konfliktsituation vil din første impuls sikkert være at holde fast på ting, fordi du oplever konflikten som en kamp, hvor du skal forsvare dig og dine interesser. Men hvad nu, hvis du kan få det, du allerhelst vil have ved at give slip på noget i din bevidsthed, som begrænser dig? Sådan er det faktisk i virkelig mange tilfælde.

Og når din modpart ser, at du gør det, så kan vedkommende også gøre det samme, og pludselig er løsningen indlysende. At kunne give slip er en færdighed, hvilket betyder: Det er noget, du kan lære og træne.

Prøv det, det er en super god ide.

Træd tre skridt tilbage (“gå ud på balkonen”-teknikken)

Når uenigheden er stor, eller følelserne går højt, eller når problemerne bare er svære at takle, så kan det hjælpe (i overført betydning) at træde tre skridt tilbage og se på tingene udefra.

Dette kaldes nogle gange the “fishbowl technique” (akvarie-teknikken, hvor man ser på konflikten som om den var i et akvarie) eller “go to the balcony” (gå ud på balkonen / altanen).

Pointen er, at når man er “gået lidt væk” fra konflikten og er adskilt fra den af et lag glas, så kan man bedre se nøgternt på situationen og vurdere, hvad et godt og konstruktivt næste skridt kan være.

Tag en pause

Husk, at hvis diskussionen bliver for intens – eller umulig at føre – er det helt okay og godt at tage en pause, blot man er enige om at vende tilbage til forhandlingsbordet senere, når følelserne har lagt sig.

Hent eventuelt professionel hjælp: Opsøg en konfliktmægler

I tilfælde hvor en konflikt er særlig udfordrende, kan du overveje at inddrage en neutral tredjepart). Det kan være en mediator eller konfliktrådgiver eller lignende.

Professionel hjælp, rådgivning og eventuelt terapi kan simpelt hen være guld værd i konflikter. Dette er sandt både i privatlivet og i virksomheder og organisationer.

Under konfliktsamtalen (kommunikation)
– Hold dig på egen banehalvdel, fokusér på det positive og vær åben for konstruktiv kritik

Nogle gange opstår konflikter på grund af misforståelser i kommunikationen. Og både de og mange andre typer konflikter kan løses med klar og hensigtsmæssig kommunikation. Det er værd at bruge en masse opmærksomhed på.

Tal om – og bliv enige om – hvordan I skal tale

Dette kan kaldes metakommunikation: Det går ud på, at I som noget af det første i samtalen bliver enige om, hvilken type sprog og adfærd, som er okay i denne situation, og hvilke der ikke er.

Eksempelvis kan I blive enige om, at ingen råber, bruger skældsord eller stormer ud. Og nu I er i gang, så kan I lige så godt snakke om, hvordan I også i dagligdagen kan forbedre jeres kommunikation. Det kan måske hjælpe jer til at undgå fremtidige konflikter.

Bliv på egen banehalvdel

Kommunikation fungerer klart bedst, når begge parter bliver hos sig selv, på egen banehalvdel. Når du taler, så brug gerne “Jeg”-udsagn og undgå helst “Du”-udsagn og “I”-udsagn.

Eksempelvis er det en dårlig idé at sige dømmende ting som: “Du er altid så bedrevidende”, mens det er en god ide at sige “Når jeg bliver afbrudt og korrigeret, så føler jeg mig nedgjort og dum, og det gør mig ked af det”.

Både dine følelser, tanker, ønsker og behov kan bedst udtrykkes ved at bruge “Jeg”-udsagn.

Med forsigtighed kan du også tale “i fællesskab”

Det kan være fint at sige ting som “Lad os finde en måde at løse dette problem på.” At bruge “vi”-og-“os”-sprog kan være en måde at vise, at I arbejder sammen om at løse udfordringerne.

Men det kan også bruges som en meget åbenlys måde at lægge ord i munden på andre og manipulere dem på, og det vil næsten alle bemærke øjeblikkeligt.

Så vær forsigtig med det, og brug det kun, når du ærligt mener det.

Lær og brug bevidst, ikke-voldeligt sprog

Ikke-konfliktskabende kommunikation, det som vi her i Et Bevidst Liv kalder ‘bevidst sprogbrug’, og som også findes i andre udgaver, f.eks. ‘ikke-voldelig kommunikation’ (‘girafsprog’) er noget, man kan lære, det er en færdighed.

Tænk dig om med skriftligt sprog

I skriftlig kommunikation (f.eks. breve, e-mails og SMS’er) kan man ikke nødvendigvis læse tonefald, humor og alle de ikke-verbale ting, som vi ubevidst samler op, når vi står eller sidder overfor hinanden i en samtale.

Modtageren kan heller ikke hurtigt og nemt kan spørge præcis, hvad der menes, og man er der ikke selv til at forklare det. Det betyder, at skriftlige ting nemt kan misforstås. Derfor er det værd at tænke sig om en ekstra gang, inden man bruger skriftlig kommunikation i en konflikt-situation.

Og hvis man gør, så er det en god ide at skrive det først, lade det ligge en tid, og så først sende det efter at man har set på det igen med friske øjne og prøvet at gøre det mere ‘spiseligt’.

Ikke-verbalt sprog

Du kan med fordel bruge ikke-verbale signaler: Vær opmærksom på dit kropssprog og din udstråling – alle de ikke-verbale signaler.

Indtag bevidst en åben og imødekommende kropsholdning (f.eks.: undgå at krydse armene eller rulle med øjnene). Hav styr på dine følelser, for de ‘udstråles’ både via kropsholdning og rent energetisk (andre kan mærke, hvad du føler, også selv om de ikke er fuldt bevidste om det).

Læg også mærke til den anden parts udstråling og kropssprog: Det fortæller virkelig meget.

Føl og vis empati

Forsøg at forstå den anden persons synspunkt. Også selv om det inkluderer noget, som du er uenig i. Det handler ikke om rigtigt eller forkert her, det handler om følelser og det at “sætte sig i den andens sted”.

Empati kan række meget langt, når det handler om at løse konflikter. Du kan f.eks. sige noget i retning af: “Jeg kan godt se hvad du mener, og jeg kan godt forstå, hvorfor du føler sådan.”

Sig undskyld, når der er grund til det

Hvis du har begået en fejl eller såret nogen, så giv en oprigtig undskyldning. Når du tager ansvaret for din adfærd, så genopbygges tilliden.

Brug gerne visuelle hjælpemidler – med måde

Hvis du tegner noget eller bruger andre visuelle hjælpemidler, eksempelvis et diagram, et skema eller en anden illustration, for at forklare dine synspunkter, så kan de blive lettere at forstå.

Dette er særligt relevant, hvis udfordringerne og problemerne komplekse. Blot skal du være opmærksom på, at det også kan blive overvældende for din modpart, og at din modpart måske ikke har forberedt noget lignende eller ikke tegner lige så godt som du, så brug det med måde.

Fokuser på det positive og brug positive ord

Negativitet er ubehageligt. Både for den, som føler sig negativ og for den, som skal høre på noget negativt (og mærke det). Rent faktisk kan selv dårlige ting udtrykkes på en positiv eller i al fald konstruktiv måde.

Der er forskel på, om du fortæller, hvad du ønsker at opnå, eller om du fortæller, hvad du ikke ønsker. Begge dele har værdi, men et fokus på det, du ønsker at opnå, er betydeligt mere konstruktivt end et fokus på det, du ønsker at undgå.

Feedback og kritik er godt – så længe det er konstruktivt

Ingen af os er perfekte. Heller ikke du eller din modpart. Vi ved og forstår ikke alt. Vi tager ikke hensyn til alt, og vi laver med jævne mellemrum fejl. Det er okay og helt som det skal være – men det bliver endnu bedre, hvis vi kan lære noget af det.

Så prøv gerne at være åben for feedback og konstruktiv kritik. Og hvis du giver feedback og kritik, så husk at spørge først om det er velkomment, og derefter husk at gøre det konstruktivt og ikke negativt.

Mellem konfliktsamtalerne
– Skab yderligere bevidstgørelse og dyrk selvomsorg

Skriv dagbog

Hvis du er part i en konflikt, så kan det hjælpe meget at skrive dine tanker, følelser, mål, behov og så videre ned. Dette kan hjælpe dig med at forstå både udfordringerne og dine egne og andres reaktioner – og gør det meget lettere at finde eventuelle mønstre i dine konflikter.

At skrive dagbog eller føre en journal er i øvrigt også en fin måde at lave personlig udvikling (og spirituel udvikling på.

Vær god ved dig selv

Konflikter “trækker tænder ud”, de er anstrengende. En konflikt kan dræne dig, både mentalt, følelsesmæssigt, energimæssigt og kropsligt.

Du kan med fordel anerkende det faktum og bevidst praktisere selvomsorg, så du er ekstra tålmodig med dig selv og god ved dig selv, når du er involveret i en konflikt. Det reducerer stress og opretholder din modstandsdygtighed og hjælper dig med at tænke klart, så du kan finde en god løsning.

Afslut det, som bare ikke er holdbart

Måske er du i et skadeligt forhold. Måske er du i en konflikt, som der rent faktisk ikke er nogen ende på. I de tilfælde kan du med fordel give slip på din deltagelse i det og helt trække dig ud. Gå væk og aldrig vende tilbage.

Af og til er det den bedste ting at gøre. Hvordan ved du, at det er tid? Det er det, når du har gjort dit bedste for at løse problemet, og det ikke er blevet løst.

Når du har gjort dit bedste, og der ikke er mere tilbage at gøre på din side, så er det tid. Så længe du har gjort alt, hvad du kan, så vil du også havde det godt med at fjerne dig fra situationen.

Efter konflikten er løst
– Skab læring og lav opfølgning

Reflektér og lær af konflikten

Efter konflikten er løst (eller du har fjernet dig fra den), så tænk gerne over, hvad der skete. Skriv det eventuelt i din dagbog.

Overvej, hvad du har lært af oplevelsen, hvad du ville gøre anderledes en anden gang. Overvej også gerne, om du kan ændre noget for at undgå lignende konflikter i fremtiden.

Planlæg og lav opfølgning

Når konfliktsamtalerne er ved at være slut, så planlæg (og udfør!) gerne en opfølgningssamtale for at sikre, at løsningen fungerer, og for at undgå tilbagefald i konflikten.

Bøger om konflikthåndtering og konfliktløsning
– Bonus, hvis du vil vide mere

Som en afsluttende bonus til alle dem, som gerne vil vide mere, vil vi gerne servere en liste med links til 10+ bøger på dansk og 10+ bøger på engelsk.

Bøger på dansk om konfliktløsningsstrategier, konflikthåndtering og konfliktløsning

Jens Emborg: “Mellem os: ABC til konflikt”

Josefine Ottesen og Lars Mogensen: “Konflikthåndtering: håndbog for hverdagens krigere”

Tina Monberg: “Konflikthåndtering”

Finn Sten Jakobsen og Marianne Spandet Jakobsen: “Kort & godt om mediation & konflikter”

Jørn Boye Nielsen: “Håndbog i konfliktløsning”

Stephen R. Covey: “Den 3. vej: sådan løses tilværelsens store problemer”

Claus Bülow: “Girafsprog – empatisk kommunikation: et sprog fra hjertet – et redskab til konfliktløsning”

Marion Thorning: “Lær at løse konflikter”

Lin Adrian: “Håndbog i mægling”

Vibeke Vindeløv: “Konfliktmægling : en refleksiv model”

Timo Klindt Bohni: “Konfliktkompetent: fire nøgler til fastlåste situationer”

Jan Schrøder: “Konstruktiv forhandling”

Bøger på engelsk om konfliktløsningsstrategier, konflikthåndtering og konfliktløsning

Mary Scannell:
“The Big Book of Conflict Resolution Games: Quick, Effective Activities to Improve Communication, Trust and Collaboration”

William Ury: “Getting Past No: Negotiating in Difficult Situations”

Douglas Stone, Bruce Patton, Sheila Heen: “Difficult Conversations: How to Discuss What Matters Most”

Chris Voss, Tahl Raz: “Never Split the Difference: Negotiating as if Your Life Depended on It”

Gary T. Furlong: “The Conflict Resolution Toolbox: Models and Maps for Analyzing, Diagnosing, and Resolving Conflict”

Meysa Maleki: “The Conflict Resolution Grail: Awareness, Compassion and a Negotiator’s Toolbox”

Michelle LeBaron: “Bridging Cultural Conflicts: A New Approach for a Changing World”

Harriet Lerner: “The Dance of Connection: How to Talk to Someone When You’re Mad, Hurt, Scared, Frustrated, Insulted, Betrayed, or Desperate”

Vivian Scott: “Conflict Resolution at Work For Dummies”

Jonamay Lambert, Selma Myers: “50 Activities for Conflict Resolution”

Sue Bishop: “Training Games For Assertiveness and Conflict Resolution: 50 Ready to Use Activities”

Stewart Levine: “Getting to Resolution: Turning Conflict Into Collaboration”

Gabrielle Hartley: “The Secret to Getting Along (And Why It’s Easier Than You Think): 3 Steps to Life-Changing Conflict Resolution”

Taylor Olsen: “Workbook For The Secret to Getting Along (And Why It’s Easier Than You Think): 3 Steps to Life-Changing Conflict Resolution”

God læselyst! 🙂

Mange venlige hilsener

Birgitte Coste og Søren Lauritzen

 

Hvad vil du læse nu?

Gå til ‘modersiden’ for Konflikt: Hvad er konflikthåndtering, og hvordan praktiseres det allerbedst?

 

Gå til terapi-siden for konflikt: Praktisk og helhedsorienteret konfliktløsning – Løs effektivt dine konflikter via højere bevidsthed

 

Andre sider relateret til dette emne

Hvad er konflikt, og hvorfor opstår den? – Hvorfor strides vi? De grundlæggende årsager

Konflikttrappen – Når konflikter eskalerer!

Teori om konflikthåndtering og konflikt fra forskellige videnskabelige discipliner og emner – Det store overblik

Gå til ‘moder-siden’ for konflikt: Hvad er konflikthåndtering, og hvordan praktiseres det allerbedst?

Gå til artikelbiblioteket: Artikler om personlig udvikling – Et online-bibliotek om bevidsthed og selvudvikling

Gå til forsiden