Konflikttrappen er en meget kendt og udbredt model på, hvordan en konflikt kan eskalere.
Der findes flere versioner, men den mest kendte har ni trin og er lavet af den østrigske konfliktforsker Friedrich Glasl.
De fleste organisationer i dag bruger dog en forkortet og lidt mere praktisk orienteret version på 7 trin, som også er den, vi vil gengive her. Konflikttrappen giver et ret godt og simpelt overblik over, hvordan en konflikt kan udvikle sig, hvis den får lov at køre i en negativ spiral.
Farverne, som nævnes for hvert af de syv trin nedenfor, kan sammenlignes med et trafiklys eller med advarselslamper: grønt lys er fint, gult lys er en advarsel, og rødt lys er krise.
Trin 1 (Grøn): Uenighed
“Vi har forskellige meninger om det!”
Der er en uoverensstemmelse. Hver part argumenterer sagligt for sin sag, fremlægger sine synspunkter og giver plads til, at den anden gør det samme. Hvis parterne kan finde en god løsning, som begge kan leve med – eller i det mindste “blive enige om at være uenige” – så stopper konflikten på dette trin, og den gode relation er bevaret.
Trin 2 (Gul): Den andens skyld (personificering)
“Det er din skyld!”
Dette er et meget afgørende trin på konflikttrappen, da det er her, fornuften stille og roligt fordamper, og fokus begynder at blive negativt på den anden person, fremfor på sagen. Følelserne kommer i spil og parterne begynder at anklage, fordømme og bebrejde hinanden samtidig med at de indædt forsvarer sig selv.
Set “oppefra” eller overordnet så optræder det afgørende punkt præcis der, hvor det ikke længere handler om emnet eller sagen, men om personer og identitet.
Så snart identitet kommer ind i diskussionen, begynder den faktisk at blive eksistentiel, dvs. parterne begynder at synes, det handler om retten til være den, man er, have de meninger, man har, og i yderste instans faktisk retten til at eksistere.
Når det sker, går det hastigt ned ad bakke.
Trin 3 (Gul): Problemet vokser
“Der var også dengang … og forøvrigt er du også … !”
Hvor det på 2. trin på konflikttrappen blev personligt, bliver problemet nu udvidet til at have relation til en masse andre ting også.
Det kan være gamle konflikter, som blusser op igen, eller andre ting, man måske har gået og været irriteret over i noget tid, som nu bliver fremhævet. Man kan også finde på at inddrage andre i et forsøg på at “få ret”.
Trin 4 (Gul): Samtalen opgives
“Det nytter jo ikke noget!”
På dette trin på konflikttrappen begynder parterne at opgive at tale sig frem til en løsning. Hver part føler, at den anden ikke lytter mere, og selv lytter man selektivt efter det, som støtter op om den negative mening, man har dannet sig om den anden person.
Samtaler er nu for ubehagelige og ufrugtbare til at give mening længere. De opgives. Dette trin er et afgørende trin, for efter dette afbrydes samtalen – og dermed den umiddelbare mulighed for at få løst konflikten, hvorefter decideret fjendtlighed opstår.
Trin 5 (Rød): Fjendebilleder
“Han er totalt idiot!”
På dette tidspunkt har man skubbet sig følelsesmæssigt så langt væk fra hinanden, at al empati for den anden er forsvundet og erstattet af unuanceret vrede.
Den anden er nu mere en ‘noget’ end en person. Alt ses i sort og hvidt, og det handler om, at retfærdiggøre sig selv, når man taler om den anden: at vinde eller have ret.
Trin 6 (Rød): Åben fjendtlighed
“Synes du ikke også, at det er helt forkert, det han gør?”
Nu begynder den spæde krigsførelse, hvor man angriber, chikanerer, laver baghold eller mobber. Vreden er nået til et bittert punkt, hvor den anden bare skal ned med nakken. Parterne kan begynde at lede efter alliancer eller støtte til deres synspunkter.
Trin 7 (Rød): Polarisering
“Vi er nødt til at gå hver sin vej!”
Parterne indser nu, at de slet ikke kan opholde sig i nærheden af hinanden mere, overhovedet. Deres veje må skilles.
I det gode scenarie slutter kampen her. I det dårlige scenarie fortsætter kampen på afstand.
Hvis parterne rent faktisk har brug for hinanden fordi de – eksempelvis – er nær familie, arbejder sammen eller har et barn sammen, så har de en seriøs udfordring … og al mulig grund til at gøre deres bedste for at løse konflikten.
Intet er tabt … heller ikke, selvom I har nået et rødt trin på konflikttrappen
De fleste, som søger konfliktløsning kommer til os, når de befinder sig tæt på den ene eller den anden side af den gul-røde grænse på konflikttrappen.
Kommunikationen er blevet meget besværlig og anstrengende eller er decideret stoppet. Man har hver især dannet sig nogle historier om den anden og har svært ved at se, hvordan man kan forenes.
MEN så længe der er et reelt ønske om konstruktiv løsning, så er det aldrig for sent. Lige meget hvor langt op ad konflikttrappen I er kommet. Derfor handler konfliktløsning i bund og grund om intention, vilje: Ønsker I at finde en løsning? Eller bare: Ønsker DU en løsning?
Det temmelig overraskende faktum er nemlig, at så længe bare den ene part virkelig ønsker en løsning, så er der god mulighed for, at vi sammen kan komme helt tæt på at finde en, som virker for alle – og derefter få modparten med på den.
For selv om konflikter typisk rummer mange forskellige aspekter, så er og bliver de baseret på en bestemt ting: parternes bevidsthed. Og bevidsthed påvirker bevidsthed, så når den ene part i en konflikt bliver afklaret, så bliver det meget lettere for den anden part også at blive det.
Hvad vil du læse nu?
 Gå til ‘modersiden’ for Konflikt: Hvad er konflikthåndtering, og hvordan praktiseres det allerbedst? |
 Gå til terapi-siden for konflikt: Praktisk og helhedsorienteret konfliktløsning – Løs effektivt dine konflikter via højere bevidsthed |
Andre sider relateret til dette emne
Hvad er konflikt, og hvorfor opstår den? |
Effektive konfliktløsnings-strategier |
Teori om konflikthåndtering og konflikt fra forskellige videnskabelige discipliner og emner |
Gå til ‘moder-siden’ for konflikt: Hvad er konflikthåndtering, og hvordan praktiseres det allerbedst?
Gå til artikelbiblioteket: Artikler om personlig udvikling – Et online-bibliotek om bevidsthed og selvudvikling
Gå til forsiden