Der findes et masser af teori om konflikthåndtering og konflikt. Man kan have mange forskellige perspektiver på konflikt, konflikthåndtering og konfliktløsning, dvs. man kan se på emnerne med forskellige “briller”, igennem forskellige “linser”.
I denne artikel sætter vi spot på konflikt og konflikthåndtering set i lyset af forskellige videnskabelige discipliner og emner. Vi har udvalgt forskellige teoretiske perspektiver eller “linser”, man typisk undersøger konflikt gennem.
Nedenfor ses en præsentation af de forskellige discipliner og emner, vi undersøger i denne artikel. Under hvert emne vil du derudover finde henvisninger med links til vigtige personer på området, hvis du ønsker at fordybe dig.
Hvis du er på denne side, fordi du søger en helt specifik tilgang til eller teori om konflikthåndtering og konflikt, kan du med fordel blot klikke på et af linkene nedenfor, og du vil komme direkte ned til det pågældende afsnit.
Du er naturligvis også velkommen til blot at læse videre, så du kan danne dig det store, teoretiske overblik – det er faktisk ret spændende hvor mange forskellige vinkler man kan have på konflikter og konflikthåndtering:
– Psykologi
– Sociologi og antropologi
– Biologi
– Magt
– Økonomi
– Klassekamp
– Kønsforskning
– Medier / medieteori
– Spilteori, især samarbejdsteori og win-win-teori
Ud over denne artikel har vi også artikler om, hvad konflikt egentlig er, hvad der sker, når konflikter eskalerer, konflikthåndtering i et overordnet eller praktiskperspektiv, samt hvordan vi arbejder personligt med vores kunder om konfliktløsning.
Teori om konflikthåndtering og konflikt set i lyset af psykologi
Teori om konflikthåndtering og konflikt set gennem den den psykologiske linse ser på konflikt i lyset af psykologiske faktorer i individer og grupper.
Moderne psykologi er selvfølgelig startet med Sigmund Freud (engelsk Wikipedia side her) og
William James (engelsk Wikipedia side her) og har siden udviklet sig en del – med transpersonlig psykologi som det nyeste skud på stammen.
Indenfor personpsykologien er der mange forskellige perspektiver på og teorier om konflikt – hvilket også inkluderer indre konflikt i den enkelte, f.eks. i form af kognitiv dissonans (mere udførligt beskrevet på den engelske Wikipedia).
Management-teoretikere ser på konflikt
Management-teoretikerne Jane Mouton og Robert R. Blake skabte en model ved navn “Managerial Grid Model”, som beskrev, hvor en leders ledelsesstil lå i et koordinatsystem mellem “Lederen fokuserer på mål” og “Lederen fokuserer på mennesker”.
Hver lederstil har sine fordele, ulemper og risici for konflikt. Det særligt interessante i denne sammenhæng er, at tanken blev videreudviklet af andre og blandt andet blev til
“Thomas-Kilmann Conflict Mode Instrument (TKI)” – et værktøj, hvis formål er direkte at vurdere en persons brug af fem forskellige ‘stilarter’ for konflikthåndtering: undgåelse, konkurrence, samarbejde, kompromis og tilpasning. (Vi gennemgår disse fem stilarter i denne artikel om konflikthåndtering).
Dette værktøj blev skabt af Kenneth Thomas og Ralph Kilmann (Wikipedia side her).
Følelser og konflikt
Psykologen Daniel Goleman er kendt for sin forskning i følelsesmæssig intelligens og dens betydning for at håndtere interpersonelle konflikter. Hans mest kendte bog er Emotional Intelligence, der kan lånes på dansk her.
Socialpsykologen Roy Frederick Baumeister er kendt for sit arbejde med en række temaer, herunder: fri vilje, beslutningstagning, bevidsthed, selvkontrol, behovet for at høre til og social afvisning, selvværd, menneskelig seksualitet og kønsforskelle samt irrationel, destruktiv og selvdestruktiv adfærd. En del af denne forskning giver et vigtigt indblik i individuel adfærd i konfliktsituationer.
Kan man lære ikke at skabe konflikt og bare være lykkelig?
Psykologen Richard Davidson er en fortaler for, at man arbejder bevidst med sit sind. Eksempelvis mener han, baseret på forskning i neuroplasticitet (hjernens forandring ved læring) at lykke og medfølelse er færdigheder, der kan læres og optrænes – ganske som andre færdigheder.
Han mener altså, at det at være lykkelig og fredelig (= ikke konfliktskabende) er meget som (eksempelvis) det at lære at spille et musikinstrument.
Konflikter i parforhold
John Gottman, som også er psykolog, er kendt for sit arbejde inden for området parforhold, ægteskab og kommunikation i forhold.
Han har identificeret, hvad han kalder “Apokalypsens fire ryttere“: 1. Kritik, 2. Forsvarskamp (at gå i forsvarsposition), 3. Foragt (at se sig selv som bedre end den anden) og 4. Tavs ignorering (“stonewalling“).
Han kalder dem ineffektive kommunikationsstile, som direkte bidrager til konflikt samt parforholdets opløsning. Gottmans arbejde udgør en væsentlig del af baggrunden for moderne parterapi. (Se evt. også denne side).
Det større perspektiv
Endelig kan man nævne Steven Pinker, som er en forsker og forfatter, der i højere grad har “de store briller på”. Han har blandt andet skrevet bogen “The Better Angels of Our Nature”, hvor han fremhæver, at vold i menneskelige samfund generelt er faldet over tid.
Han identificerer seks store tendenser og fem historiske kræfter, som årsager til denne positive tilbagegang, herunder ikke mindst oplysningstiden, og det klare fokus på fornuft, videnskab og humanisme, som den har medført.
Teori om konflikthåndtering og konflikt set i lyset af sociologi og antropologi
Teori om konflikthåndtering og konflikt set gennem disciplinerne sociologi og antropologi ser på konflikt i lyset af sociale strukturer og deres magtdynamikker, etniske minoriteter, kultur, normer, traditioner, m.v.
Antropologer ser på konflikt
Antropologer ser ofte på konflikt i lyset af kulturelle forskelle, herunder forskellige værdier og normer. For eksempel som beskrevet af Clifford Geertz (Wikipedia side her).
Antropologen William Ury har skrevet adskillige bøger med teori om konflikthåndtering og konfliktløsning, og den ene af dem er en af de største moderne klassikere indenfor de emner, nemlig ‘Getting to Yes’ (på dansk kaldet ‘Få “ja” når du forhandler uden at give efter’), som han skrev sammen med jura-professor Roger Fisher, der også er forfatter til et antal bøger om konflikter samt håndtering og løsning af dem.
Det er snart en halvgammel bog (1981), men den er blevet revideret og opdateret adskillige gange, og de nye udgaver fremstår helt moderne og aktuelle. Fordi der er tale om en klassiker, så lad os lige se kort på hovedpunkterne i metoden her.
Fishers og Urys metode til forhandling og konfliktløsning
Fishers og Urys teori om konflikthåndtering er nu kendt som en af de klassiske forhandlingsmetoder til konfliktløsning, og er baseret på fire (eller: fem) punkter, som hver fokuserer på en hensigtsmæssig tilgang til nogle grundlæggende elementer af forhandling. Selv om det ikke er et officielt punkt, så medtager vi et femte punkt, som Ury og Fisher beskriver som vigtigt, så det bliver her punkt nul:
0. Om muligt, så bliv enige om proceduren for forhandling: Altså om ‘spillereglerne’ med hensyn til tid, sted, kommunikation, mål, osv. Møder ansigt-til-ansigt er næsten altid bedre end skriftlige forhandlinger. Med hensyn til mål, så bliv gerne enige om, at målet ikke at “vinde” over hinanden, men at finde et resultat, der er godt for alle.
1. Adskil mennesker fra problemet. Fokuser på problemet.
2. Fokuser på interesser og behov, ikke på (fastlåste) positioner (f.eks. roller, mængder, kroner og øre, osv.). Det handler om at få opfyldt behov, ikke om at vinde.
3. Brainstorm (gerne både alene og sammen med modstanderen) og opfind flere, nye muligheder, som er til gavn for begge parter, før der tages en beslutning.
4. Insister på, at resultatet skal være baseret på og kunne måles på objektive kriterier, altså en eller anden objektiv standard.
Ury og Fisher har tre tilføjelser, som falder i kategorien “Ja, men hvad nu hvis?”
A. Hvad hvis modparten er mere magtfuld?
Magtforskelle er en reel ting, og den svage part ønsker naturligvis at beskytte sig imod en dårlig aftale. Den typiske måde, folk (den svagere part) gør den ting på, er ved på forhånd at sætte en “bundlinje”, altså det ringeste resultat, som de stadig kan anse for acceptabelt f.eks. 33.500 kroner . Men …
Ury og Fisher påpeger, at dette præcis er en fastlåst position (hvilket er skadeligt for forhandlingerne), og tilføjer at “grunden til, at du forhandler, er at producere noget bedre end de resultater, du kan opnå uden at forhandle.” Derfor foreslår de, at man som den svage part i stedet koncentrerer sig om at vurdere, hvad ens bedste alternativ til en forhandlet aftale er.
Med andre ord: Hvad kan man få, hvis det ikke involverer modparten? Det er den ting, som skal være ens “bundlinje”, og alle aftalemuligheder med modparten, som ikke opnår præcis det eller bedre, skal afvises. På den måde har man gjort sig så fleksibel, som det er muligt, og er derfor bedre rustet til at føre konstruktive forhandlinger.
B. Hvad hvis modparten ikke vil “lege med”? Det vil sige modparten nægter at følge spilleregler, insisterer på fastlåste positioner og går til forhandlingen for at “vinde”.
Her anbefaler Ury og Fisher at man i første omgang SELV fortsætter med at bruge de fire punkter.
Hvis det ikke virker, så foreslår de, at man bruger “forhandlings-ju-jutsu“. (Ju-jutsu er en af de kamp-teknikker, hvor man ikke angriber og ikke så meget bruger sin egen styrke, men bruger modstanderens vægt og styrke imod dem selv).
Eksempelvis kan man blive ved med at spørge ind til, hvorfor modstanderen gør, som de gør, hvad de ønsker at opnå med det, samt blive ved med at fokusere på problemet, når modstanderen fokuserer på personerne.
Hvis heller ikke det hjælper, så kan man i sidste instans involvere en neutral tredjepart, som laver lister over parternes krav, mål og behov indtil det står sort på hvidt, hvad hver part vil have og hvorfor.
C. Hvad hvis modparten bruger beskidte tricks? Beskidte tricks kan f.eks. være: Løgne (om magt, intentioner, mål, magt, facts i det hele taget, osv.), trusler, forsøg på at stresse modparten, nægte at forhandle, ekstreme krav, involvering af partiske tredjeparter, og mere til.
Den simple løsning på beskidte tricks er at få dem gjort tydelige, eksempelvis ved at bede om objektiv (gerne skriftlig) verifikation af påstande, m.v. og derefter ganske enkelt at forhandle om brugen af de beskidte tricks – idet man selvfølgelig bruger de fire punkter til denne forhandling.
Interesserede, som gerne vil vide lidt mere end ovenstående, men som ikke orker at læse bogen, kan læse en kort opsummering her.
Sociologer ser på konflikt
Sociologiens tilgang til teori om konflikt og konflikthåndtering fokuserer på indvirkningen af sociale faktorer, herunder kultur, klasse, race, køn og magtdynamikker, på konflikt. Det vil sige, at hvad man kunne kalde konflikt-sociologi handler om, hvordan samfundsmæssige strukturer, institutioner, kultur og normer former menneskelige interaktioner, spændinger, konflikter og konfliktløsninger.
Et godt bud på en oprindelig, sociologisk tilgang til konflikt kom fra Ludwig Gumplowicz (Wikipedia side her), der på mange måder ses som en pioner indenfor sociologisk konfliktforskning.
David Émile Durkheim, som regnes for en af sociologiens fædre, fokuserede blandt andet på integrationen af individer i samfundet, og hvordan det giver et grundlæggende indblik i den rolle, som sociale bånd har i konflikt.
Pierre Bourdieu så også (blandt meget andet) på, hvordan sociale strukturer former individers adfærd og konflikter.
Socialpsykologen Henri Tajfel ser endnu mere specifikt på konflikt i lyset af social identitet).
Erving Goffman var en meget indflydelsesrig sociolog, socialpsykolog og forfatter. Han brugte viden fra fiktion, teater- og skuespilkunst med videre (dramaturgisk analyse) til at undersøge hvordan vi skaber vores “jeg” (= vores relative identitet) samt omgås hinanden (kommunikation og såkaldt symbolsk interaktion). Det var en ny tilgang, som gav ny forståelse, der også kan bruges i forbindelse med konflikter.
Og næstsidst, men ikke mindst, så har sociologen Randall Collins både fokuseret på makrohistorisk sociologi (om politiske og økonomiske forandringer) og mikrosociologi, (f.eks. ansigt-til-ansigt interaktion), ikke mindst angående intellektuelle og sociale konflikter. Hans nuværende forskning involverer makrovoldsmønstre, herunder nutidig krig, samt løsninger på politivold.
Noget for sig selv: Johan Galtung
Allersidst i forbindelse med teori om konflikthåndtering fra et sociologisk perspektiv må nævnes den norske sociolog, matematiker og professor med speciale i freds- og konfliktløsning Johan Galtung. Han må siges at være noget særligt: et menneske, som siden han var en ung mand på 12 år og så sin far taget af de invaderende nazi-tyskere har viet absolut hele sit lange liv til konfliktløsning og fred … Og han har været ekstremt aktiv!
I sin karriere har Galtung også skrevet over 100 bøger samt over 1.000 artikler, en del af hvilke kan ses her her. Desuden har han undervist på universiteter mange steder i verden. Men ud over det, så kan han siges ene mand at have sat fredsforskning på programmet mange steder i verden, og desuden har han sat gang i en lang række ting, som stadig kører:
I 1959 grundlagde han Fredsforskningsinstituttet Oslo, i 1964 grundlagde han det akademiske tidsskrift ‘Journal of Peace Research’ (som kan læses her) samt det internationale forskningsnetværk ‘International Peace Research Association’, og i 1975 modtog han sin første æresdoktorgrad. Siden har han modtaget yderligere 12 æresdoktorgrader!
I 1987 modtog Johan Galtung “den alternative Nobel-pris”
‘Right Livelihood Award’, som blev oprettet i 1980 efter et forgæves forsøg på at få Nobel Foundation (Nobelstiftelsen) til også at give Nobel-priser inden for områderne miljøbeskyttelse, bæredygtig udvikling og menneskerettigheder.
I 1993 grundlagde han desuden også
‘TRANSCEND: A Peace Development Environment Network’ med blandt andet verdens første online freds-universitet, tilbud om mediation i konflikter, løsningsorienteret journalistik (også kaldet konstruktiv journalistik) indenfor konfliktløsning og fred, en Transcend YouTube-kanal samt et forlag.
Galtung har defineret, at fred (“ikke-konflikt”) må være karakteriseret ved fravær af enhver form for vold, som han mener kan defineres som tre typer af vold, der hænger nært sammen, nemlig:
a) direkte vold, som er skade på krop og sind
b) strukturel vold, som er økonomisk udnyttelse, ulighed og politisk undertrykkelse
c) kulturel vold, som er underliggende værdier og modeller, der legitimerer a) og b)
Disse tre områder kaldes af og til for vold-trekanten.
Der har imidlertid også været kritik af Johan Galtung, ikke mindst fordi han under Den kolde krig efter sigende var mere kritisk over for vesten (og overfor jøder / Israel) end over for de kommunistiske stater som Kina og Sovjetunionen.
Teori om konflikthåndtering og konflikt set i lyset af biologi
Teori om konflikthåndtering og konflikt set gennem den den biologiske linse ser på konflikt i lyset af instinkter, genetik, hormoner, neurofysiologi, evolution og overlevelse. Indenfor gruppen af forskere, som primært fokuserer på de biologiske elementer i konflikt, er der en del forskellige perspektiver:
Instinktiv aggression
Konrad Lorenz var en forsker, som studerede dyr og deres instinktive adfærd, herunder ikke mindst aggression. Aggression kan udløses af mange ting, men hormoner som stresshormonet kortisol og det mandlige kønshormon testosteron, er to eksempler på hormoner som kan fremme aggression – hvilket naturligvis ofte fører til konflikt.
Konflikt hos de store aber
Frans de Waal studerede også dyr, ikke mindst de store aber (primater, menneskets meget nære slægtninge), og drog nogle spændende konklusioner om, hvad der skaber konflikt eller sammenhold. (En interesse, han deler med Jane Goodall).
Er vi som bonoboer eller chimpanser?
Frans de Waal var også med til at gøre bonobo-aber (af og til kaldet små chimpanser eller dværgchimpanser) kendte: De har nemlig en meget ikke-aggressiv tilgang til hinanden, som er blevet døbt “Make Love – Not War” – modsat f.eks. chimpanser.
Hvis to grupper chimpanser møder hinanden, så er resultatet næsten altid konflikt og kamp, mens når to grupper bonobo-aber møder hinanden, så ender det sandsynligvis snarere i et orgie af kærlighed og sex.
Som mennesker har vi heldigvis bevidsthed nok til frit at kunne vælge vores tilgang … og helt ærligt: Lyder bonobo-aberne tilgang trods alt ikke bedre end chimpansernes?
Genetik og konflikt
Robert Plomin har valgt en genetisk og psykologisk tilgang til adfærd, herunder konflikt, for blandt andet at finde ud af, om genetiske faktorer kan disponere individer for visse personlighedstræk eller adfærd, der kan have indflydelse på deres tilbøjelighed til og håndtering af konflikt.
Neurologi og konflikt
Neurobiologerne Jaak Panksepp og David J. Anderson (Wikipedia side her) har blandt andet forsket i de neurale kredsløb, der ligger til grund for følelser – som jo spiller en betydelig rolle i konflikter.
Jaak Panksepp var i øvrigt også kendt for sin forskning i latter hos andre dyr end mennesker.
Evolutionær psykologi og konflikt
Psykologen David M. Buss (en af skaberne af feltet evolutionær psykologi) har undersøgt de evolutionære oprindelser af menneskelige “parringsstrategier”, herunder dem, der er relateret til konflikter i forhold.
Evolutionær psykologi ser i det hele taget på, hvordan forskellige typer af evolutionært pres har formet menneskelig adfærd relateret til konkurrence, aggression, samarbejde og konfliktløsning.
To andre evolutionære psykologer, som også har forsket i konflikt-relevante dynamikker, er David Sloan Wilson og hans medforfatter E. O. Wilson (der nogle gange kaldes ‘biodiversitetens fader’).
Blandt andet er de blevet kendt for citatet: “Egoisme slår altruisme inden for grupper. Altruistiske grupper slår egoistiske grupper. Alt andet er bare kommentarer på den ting.” (Engelsk: “Selfishness beats altruism within groups. Altruistic groups beat selfish groups. Everything else is commentary”).
Teori om konflikthåndtering og konflikt set i lyset af magt
Teori om konflikthåndtering og konflikt set gennem en magt-linse ser på konflikt i lyset af kontrol, hierarkier, politik og ressourcer, m.v. Eksempelvis som oprindeligt beskrevet af Niccolo Machiavelli (Wikipedia side her).
Siden er dette perspektiv udforsket og beskrevet af eksempelvis Michel Foucault (Wikipedia side her), Hannah Arendt her, Steven Lukes og Robert Dahl).
Endelig må man nævne Max Weber, som er kendt for sine studier af bureaukrati og autoritet, herunder også om de magtdynamikker, der ligger til grund for mange konflikter.
Teori om konflikthåndtering og konflikt set i lyset af økonomi
Teori om konflikthåndtering og konflikt set gennem den den økonomiske linse ser på konflikt i lyset af blandt andet ulighed.
Emnerne økonomisk ulighed og social ulighed og effekterne af de tilstande er i nyere tid undersøgt nøgternt videnskabeligt (f.eks. statistisk, hvilket stærkt begrænser politisering eller ideologisering af emnet), og konklusionen er klar:
Ulighed i et samfund er skidt for alle, også de rigeste og mest privilegerede.
Det gælder på mange måder og områder, fra fysisk og psykisk sundhed over konflikt og politisk (u)stabilitet til vold og flere til.
Bøger om forskning i ulighed
Det er bl.a. i beskrevet i bogen The Equality Effect af Danny Dorling, og bogen The Spirit Level af Kate Pickett og Richard G. Wilkinson (oversat til dansk her), samt i deres næste bog: The Inner Level.
Uligheds-forskere
Andre kendte navne inkluderer f.eks. Joseph Stiglitz, Robert Reich, Amartya Sen, Branko Milanovic, Heather Boushey, Daron Acemoglu og Thomas Piketty, hvis mest tilgængelige bog nok er A Brief History of Equality.
Interesseret i effekterne af ulighed? – tjek også disse ressourcer
Man kan også tjekke websitet inequality.org og deres interessante samling af fakta eller websitet for Oxfam (Wikipedia-side her), der er en paraply-organisation for 21 forskellige organisationer, som fokuserer på ulighed og fattigdom.
Det er ikke en egentlig økonomisk tilgang, men man kan også se på konflikter i lyset af komplekse systemer, hvilket eksempelvis systemforskeren Peter Michael Senge gør.
Han er især endt for sit arbejde inden for organisatorisk læring (hvordan en organisation bliver klogere og dygtigere), hvor han blandt andet lægger vægt på betydningen af dialog og kommunikation til at løse konflikter.
Afslutningsvis bør man også nævne økonomen Kenneth E. Boulding. Han var mere et renæssance-menneske (en “vidensmæssig multikunstner”) end han var økonom, og han regnes faktisk for en af ‘fædrene’ til moderne konflikthåndtering og -løsning.
Teori om konflikthåndtering og konflikt set i lyset af klassekamp
Teori om konflikthåndtering og konflikt set gennem en linse af samfundsklasser ser på konflikt i lyset af socioøkonomiske klasser og klassekamp. Primært, naturligvis, som oprindeligt beskrevet af Karl Marx (Wikipedia side her).
Man kan også tjekke sociologen Michael Burawoy, som arbejder inden for marxistisk socialteori, og er kendt som en førende fortaler for at udvide sociologiens grænser til også at omfatte “offentlig sociologi“.
Burawoy undersøger ikke mindst virkningen af neoliberale ideologier på arbejds- og klassekonflikter.
Teori om konflikthåndtering og konflikt set i lyset af kønsforskning
Teori om konflikthåndtering og konflikt set gennem en kønsbaseret linse ser på konflikt i lyset af mænd, kvinder, andre køn, patriarkat, matriarkat, m.v. og undersøger, hvordan magtstrukturer, sociale normer, traditionelle kønsroller og kønsrelaterede uligheder påvirker konflikters opståen, eskalering og løsning.
Feminisme ser på konflikt
Dominerende her er især feministisk teori – Simone de Beauvoir var en kendt, relativt tidlig fortaler for det feministiske perspektiv, og senere fortalere inkluderer f.eks. Gloria Steinem, Patricia Hill Collins, bell hooks a.k.a. Gloria Jean Watkins, Kimberlé Crenshaw
og Judith Butler).
Hvis vagina kunne tale …
Og så er Eve Ensler også værd at nævne – hun er især kendt for sin optræden ved navn “The Vagina Monologues”, der som navnet antyder fokuserer på det at have en vagina.
Bevægelser for ligeberettigelse
Plus, vi må ikke glemme nyere bevægelser som f.eks. #MeToo bevægelsen, der blev båret frem af mange kendte personer i mange lande, herunder f.eks. Alyssa Milano og Sofie Linde i Danmark.
Teori om konflikthåndtering og konflikt set i lyset af kommunikation
Teori om konflikthåndtering og konflikt set gennem kommunikation som linse ser på konflikt i lyset af både verbal (sproglig) og non-verbal kommunikation (f.eks. gestus, ansigtsudtryk og andet kropssprog samt hvad man kan kalde “energetisk kommunikation”, altså det vi “udstråler”).
Det er jo ikke ligegyldigt, hvad vi udtrykker, eller hvordan vi udtrykker det:
Visse former for kommunikation er tilbøjelige til at skabe konflikt, mens andre kan gøre det modsatte og lette konflikthåndtering.
Kort sagt: Hensigtsmæssig kommunikation kan hjælpe med (gen)opbygge tillid, styrke relationer og i konflikter kan det være afgørende for at nå frem til forsoning, enighed og løsninger.
Kommunikations-‘stilarter’
Der er forskere, som har set på “stilarter” indenfor kommunikation, f.eks. Friedemann Schulz von Thun, som taler om otte kommunikationsstilarter:
– den behovsafhængige kommunikationsstil
– den hjælpsomme kommunikationsstil
– den uselviske kommunikationsstil
– den aggressive, devaluerende kommunikationsstil
– den dokumenterede kommunikationsstil
– den bestemmende-kontrollerende kommunikationsstil
– den distancerende kommunikationsstil
– den kommunikative, dramatiserende kommunikationsstil
Disse stilarter for kommunikation giver selvsagt forskellige resultater, og nogle fremmer konflikt, mens andre fremmer konflikthåndtering og konfliktløsning.
Klar kommunikation hjælper
Ligesådan er både uklar og helt manglende kommunikation typiske årsager til konflikt, mens fyldestgørende, præcis og klar kommunikation kan fjerne misforståelser samt lette og løse konflikter.
“I den anden ende af” kommunikation er modtagelse af budskaber, ikke mindst via lytning. Dette er lige så væsentlig en ting som selve kommunikationen.
Aktiv lytning
Hvis man bare “hører uden at lytte” til sin modpart, bliver det svært at løse en konflikt, så derfor taler man om aktiv lytning hvor man gør sig umage for at lytte og forstå, samt om reflekterende lytning, hvor man ydermere også gentager modpartens synspunkter, sådan at det bliver klart, at man faktisk har hørt og forstået den andens synspunkter.
Marshall Rosenbergs ikke-voldelig kommunikation (‘Girafsprog’)
Marshall B. Rosenberg er lidt af et ikon på den sproglige del af konflikthåndtering. Han er kendt for ‘nonviolent communication’ (ikke-voldelig kommunikation, også kaldet girafsprog), en tilgang der fremmer empatisk kommunikation og som groft sagt består af fire simple trin.
De kan kaldes: fakta, følelser, behov og anmodning, og det ser sådan her ud:
Trin 1: (Hvad skete der?, fakta) Man tager udgangspunkt i fakta og beskriver disse, mens man undlader at fortolke eller blande følelser ind.
Trin 2: (Følelser) Man udtrykker, hvad man føler/følte i den beskrevne situation.
Trin 3: (Behov) Man udtrykker, hvilke behov man har i den forbindelse, både dækkede og udækkede behov.
Trin 4: (Anmodning) Hvad kan man konkret anmode hvem om for at få dækket behovene.
“Kærlighedssprog” i parforhold
Terapeuten og forfatteren Gary Chapman er især kendt for sin serie af bøger om de fem måder, man kan udtrykke kærlighed på “The Five Love Languages“.
Han påpeger, at forskellige mennesker kommunikerer deres kærlighed til deres partner(e) via enten: 1) Ros og komplimenter, 2) kvalitetstid sammen, 3) gaver, 4) kærlige, hjælpende handlinger eller 5) fysisk berøring.
Han udforsker, hvordan forskellige kommunikationsstile kan påvirke forhold og konflikter. (Den første bog i serien kan ses og lånes her: “Kærlighedens fem sprog”).
Andre kommunikations-forskere
Deborah Tannen (Wikipedia-side her) er professor, forfatter og ekspert i kommunikation, især i forbindelse med familier, kønsforskelle og kommunikationsstile.
Julia T. Wood er også akademiker og forfatter til en lang række bøger om kommunikation og konflikt, ikke mindst mellem kønnene.
Endelig kan man nævne George Lakoff, der er kendt for sin forskning om den måde, vi bruger sproget og dets metaforer som ramme for vores tænkning.
Ikke mindst påpeger han, at vi i sproget har rigtig mange metaforer, som kommer fra konflikt, kamp og krig. Eksempelvis udtalelser som denne: “Hans påstande kunne egentlig ikke forsvares, men han skød alle mine argumenter ned og vandt diskussionen.” Det viser noget om, hvordan vi tænker, ja, men omvendt: Kan det undgå at påvirke den måde, vi tænker på?
Teori om konflikthåndtering og konflikt set i lyset af medier / medieteori
Teori om konflikthåndtering og konflikt set gennem medier som linse: Med medier menes f.eks. TV, radio, aviser, blade, websites, sociale medier, osv.
Denne “linse”, som naturligvis hænger nært sammen med “linsen” kommunikation, ser på konflikt i lyset af hvordan forskellige medier (som ofte er privatejede og med politiske interesser) i høj grad påvirker den offentlige mening og ved at vælge særlige vinkler, særlig sprogbrug (herunder metaforer) samt skabe farvede narrativer (fortællinger).
I nogle tilfælde har resultatet så stort set intet med sandheden eller virkeligheden at gøre, og her er medier i lande som f.eks. Rusland, Kina og USA i front.
Eksempel: Fox News brugte Danmark som skræmmebillede
En del danskere husker nok det indlæg, som en af USA mest kendte og sete TV-kanaler (Fox News) lavede om Venezuela og Danmark (kan ses her), som udløste mange reaktioner, f.eks. denne og denne og denne og denne, der – i al fald på YouTube – blev set af langt, langt flere mennesker end det oprindelige indlæg.
Når man som dansker har set sit eget land beskrevet på den måde i så kendt og set en tv-kanal i USA, så ved man med sikkerhed hvad ‘fake news’ er, og man ved, at Fox News sammen med andre medier med fuldt overlæg spreder det – givetvis af politiske og økonomiske årsager.
I dette tilfælde handler det åbenlyst om at skræmme seerne til at frygte ordet “socialisme” og det Demokratiske Parti i USA og dermed at få seerne til at stemme på det konservative Republikanske Parti.
Sidenhen blev denne tv-vært i øvrigt fyret, fordi hendes timing af de løgne, hun spredte, pludselig ikke længere passede ledelsen i Fox News, som umiddelbart før havde lavet en kovending i sin holdning til Covid-19 epidemien.
Fox ledelsen var holdt op med at kalde epidemien “et politisk stunt fra Det Demokratiske Partis” side og var i stedet begyndt at tage epidemien mere alvorligt. Det havde tv-værten altså bare ikke opdaget, så hun fortsatte med de gamle løgne … og da man ikke kunne have en vært, som sagde det modsatte af ledelsen, så måtte hun jo fyres.
Senest har Fox valgt at betale 5,4 milliarder kroner for at slippe ud af en retssag om spredning af en vis eks-præsidents løgne om “det stjålne præsidentvalg” i USA i 2020.
Medie-forskere
Teoretikere, som har fokuseret på mediernes rolle i konflikter, inkluderer f.eks. Noam Chomsky (Wikipedia side her), Marshall McLuhan (Wikipedia side her), Edward S. Herman og George Gerbner.
Teori om konflikthåndtering og konflikt set i lyset af spilteori, især samarbejdsteori og win-win-teori
Spilteori – som blev udviklet i slutningen af Anden Verdenskrig, blev første gang beskrevet i den i dag nu klassiske bog ‘Theory of games and economic behavior’ (= ‘Teori om spil og økonomisk adfærd’) fra 1944, som var skrevet af John von Neumann og Oskar Morgenstern.
Spilteori kommer egentlig af (neo)klassisk økonomisk teori, hvilket vil sige, at det er ret fokuseret på gevinst versus tab samt har en antagelse om, at alle ønsker at maksimere deres egne fordele. (Hvilket selvfølgelig er et begrænset perspektiv).
Men spilteori har den lille fordel frem for de ovennævnte teorier om f.eks. psykologi, biologi, sociologi, magt, økonomi, køn, osv., at den stort set ignorerer dem alle og ser ret nøgternt på både valg / beslutninger og handlinger (interaktioner), idet den simpelt hen sammenligner den ene type valg og handling med den anden og ser på resultatet.
Det giver spilteori et lidt unikt, køligt og derfor interessant perspektiv.
Et grundspørgsmål i spilteori: er snyd og kamp eller samarbejde bedst?
Et klassisk spørgsmål i spilteori kunne være: “Får man mest ud af at prøve at snyde og bekæmpe andre (= “vinde” over dem), eller af at samarbejde med dem?”
Man har lavet både teorier og computermodeller for at finde svar på spørgsmål som det, og svarene viser sig at være nuancerede, men alligevel simple og helt intuitivt forståelige – tingene viser sig at være, sådan som de fleste af os godt ved, at de er.
I korthed sagt:
At gå efter at “vinde” over andre ved at snyde og bekæmpe dem kan give en gevinst på kort sigt, især hvis man derefter aldrig nogensinde mere skal have noget med dem (eller nogen de har kontakt med) at gøre.
Sådan en situation findes, ja, men er faktisk ikke det, man kan kalde naturlig, for hvis man snyder andre eller gør noget andet grimt ved dem, så er man måske nødt til at flytte til en anden by eller ligefrem et andet land.
I en stadig mere globaliseret tid er det en taber-strategi, for i sidste ende kan man ende med at skulle flytte til en anden klode … og det kommer efter alt at dømme ikke til at være en mulighed lige med det første.
Svar: Samarbejde og win-win er bedst
Samarbejde, som beskrives i samarbejdsteori giver en gevinst, som er lidt mindre end den engangsgevinst, man kan få ved at snyde og bekæmpe andre, men til gengæld giver samarbejde den gevinst mange gange, hvilket vil sige, at på længere sigt er samarbejde klart den bedste løsning.
Stephen R. Coveys allerede nu klassiske bestseller-bog om vaner, som giver succes, ‘The 7 Habits of Highly Effective People’ (som på dansk er oversat til den noget mindre sigende titel ‘Gode vaner: 7 gode vaner’), fokuserer på principper som retfærdighed, integritet, ærlighed og menneskelig værdighed, og den fjerde vane, som Covey mener succesfulde mennesker har, er den, at de fokuserer på at skabe situationer og løsninger, som ALLE drager fordel af.
Dette er en del af spilteori, som kaldes win-win teori og er et godt sted at starte al konfliktløsning og huske hele vejen igennem: En løsning skal give alle det, som de faktisk har brug for.
Konklusion om spilteori
Alle disse informationer fra spilteori er helt logiske og fornuftige, og derfor værd at have in mente, når man taler om konflikter:
Det kan helt klart bedre betale sig for alle parter IKKE at lave eller vedligeholde konflikt, men derimod at finde fælles grund, samarbejde og skabe win-win situationer!
Et fantastisk og helt nøgternt beviseligt argument for at få løst alle sine konflikter.
Hvad vil du læse nu?
 Gå til ‘modersiden’ for Konflikt: Hvad er konflikthåndtering, og hvordan praktiseres det allerbedst? |
 Gå til terapi-siden for konflikt: Praktisk og helhedsorienteret konfliktløsning – Løs effektivt dine konflikter via højere bevidsthed |
Andre sider relateret til dette emne
Hvad er konflikt, og hvorfor opstår den? |
Effektive konfliktløsnings-strategier |
Konflikttrappen |
Gå til ‘moder-siden’ for konflikt: Hvad er konflikthåndtering, og hvordan praktiseres det allerbedst?
Gå til artikelbiblioteket: Artikler om personlig udvikling – Et online-bibliotek om bevidsthed og selvudvikling
Gå til forsiden