Hvad er konflikt? Først og fremmet er konflikter er ubehagelige. De dræner vores ressourcer og forringer vores livskvalitet. Der er al mulig grund til at gøre noget ved dem!
En konflikt starter typisk med en uenighed, som i sig selv jo ikke er noget problem. Det kan endda være udviklende og udvidende for ens horisont og kan føre til positive forandringer, innovation og vækst – forudsat uenigheden håndteres på en respektfuld, konstruktiv og hensigtsmæssig måde.
Der hvor uenigheden bliver til en konflikt, er typisk dér, hvor der kommer en ganske bestemt ting på banen, nemlig fastlåst bevidsthed (typisk i form af vaner, tro og overbevisninger) samt de deraf følgende negative følelser, som opstår, når man får den ide eller ubevidste fornemmelse, at der er fare på færde, en reel trussel.
Herefter fralægger man sig sit eget ansvar for at finde en løsning i situationen, angriber den anden og begynder at tildele den anden ‘skylden’ for dette eller hint. Eller sagt på en anden måde: Man skaber adskillelse mellem sig selv og modparten. Efter det eskalerer processen, og forholdet mellem parterne forriges mere og mere … alt efter hvor langt ud, man når.
Hvad er konflikt? En konflikt defineres som en situation med markant uoverensstemmelse, spændinger, strid, kamp eller ligefrem krig mellem to eller flere parter, der kan være enkeltpersoner, grupper, organisationer, kulturer og religioner eller lande.
Konflikter siges som regel at skyldes, at parterne har forskellige synspunkter, interesser, behov, mål, værdier, tro, vaner eller adfærd. Og på overfladen er det korrekt, men der er også en dybere sandhed.
Den underliggende realitet er nemlig, at parterne blot mangler bevidsthed samt bruger den bevidsthed, de har, uhensigtsmæssigt!
I denne artikel vil vi først sætte spot på, ‘hvad er konflikt’ i form af, hvordan konflikt viser sig (f.eks. bl.a. med hvem og om hvad) for dernæst at gå bag om konflikten og se på, hvorfor den opstår. Og sidst men ikke mindst kigger vi på, hvad der kan være årsagen til, at nogle konflikter ikke ønskes løst.
Her er en konkret oversigt over denne artikel: “Hvad er konflikt, og hvorfor opstår den? – Hvorfor vi strides vi? De grundlæggende årsager!”:
– Eksempler på konflikter – Hvem har vi konflikter med, hvad vi har konflikter om, og hvilke typer konflikter, har vi?
– Den første synder bag konflikt – Fastlåst bevidsthed og relativitet
– Den anden synder bag konflikt – Tro og overbevisninger
– Den tredje synder bag konflikt – Udækkede og ubevidste behov
– Når konflikt er ønsket og konfliktløsning nyttesløs – Mangel- og nulsums-tænkning skaber kompromisløs grådighed
Eksempler på konflikter
– Hvem har vi konflikter med, hvad vi har konflikter om, og hvilke typer konflikter, har vi?
I princippet kan alt i menneskelivet føre til en konflikt. For at det ikke skal være løgn, så er vi sågar ofte i konflikt med os selv.
Her er nogle af de områder, hvor vi kan komme i konflikt med andre, efterfulgt en oversigt over, hvad vi typisk kan komme i konflikt om, dvs. hvilke typer konflikter, der findes … og efter det kommer så det spændende, nemlig hvad der faktisk gør, at vi kommer i konflikter.
Hvem vi kan have konflikter med
Her er nogle af dem, vi kan komme i konflikt med:
• Familie, herunder f.eks. med søskende, børn, børnebørn, forældre, bedsteforældre, fætre, kusiner, osv.
• Partner(e) i alle typer parforhold, både romantiske, seksuelle, polyamorøse (polyamori), ægteskab osv.
• Mennesker i andre relationer
… herunder f.eks.: venner, bekendte, naboer, kolleger, chefer, samarbejdspartnere og diverse andre
• Institutioner, organisationer, systemer osv.
… herunder f.eks.: virksomheder, skoler, organisationer, foreninger, offentlige myndigheder, m.v.
Emner, vi typisk kan komme i konflikter om
Hvis vi for nemheds skyld ignorerer konflikter mellem kulturer, religioner, ideologier, racer, nationer med videre og kun ser på almindelige menneskers dagligdag i fredstid, så kan vi opdele vores liv i privatliv og arbejdsliv, og opliste nogle typiske ting, som kan skabe konflikt:
I privatlivet kan vi for eksempel have konflikter om: traditioner, vaner, normer, tro, overbevisninger, religion, politik, kærlighed (f.eks. måder at vise det), sex (hvordan, med hvem, hvor meget, osv.), kommunikation, nærvær (f.eks. mangel på nærvær), venskab, tillid, jalousi, forventninger, huslige pligter og arbejdsfordeling, balance mellem arbejde og fritid, økonomi, børneopdragelse og forældreroller, at få flere børn eller ej, behovet for personlig tid og plads versus familiens krav, højtider (jul, nytår, osv.), livsovergange (bryllupper, fødsler, skilsmisser, osv.), familiebegivenheder (sammenkomster, fester, osv.), bolig, indretning, indbo og materielle ting, flytning, personlig udvikling, spirituel udvikling, travlhed og stress, sundhed (f.eks. motionsvaner, spisevaner, kosttilskud, alternativ behandling, mental sundhed, osv.), personlige præferencer og vaner (f.eks. præcision, tidsforbrug og alenetid, underholdning, madvaner, osv.) og meget mere til.
I arbejdslivet kan vi eksempelvis have konflikter om: roller, opgaver, ansvarsfordeling, opgavefordeling (hvem der gør hvad), samarbejde og teamwork, arbejdsbyrde, arbejds- og livsbalance, stress, kommunikation (f.eks. dårlig kommunikation eller mangel på information), ressourcer (f.eks. tid, penge, personale og udstyr), ledelsesstil og beslutningstagning, uklarhed og uenighed om mål og værdier, favorisering eller uretfærdig behandling, præstationsmål og præstationsvurdering, (mangel på) anerkendelse, løn eller anden kompensation og belønning, forfremmelser, faglige uenigheder, arbejdsmiljø, kontorlayout og faciliteter, kulturelle forskelle, forandring (f.eks. ændringer i strukturer, procedurer eller politikker pga. omstrukturering, udvikling eller nedskæringer), kontrol eller overvågning, mikrostyring, personlige vaner, hygiejne eller adfærd, udviklingsmuligheder (f.eks. træningsmuligheder, videreuddannelse og karriereudvikling), manglende feedback eller konstruktiv kritik, ineffektive møder og anden spildtid, personlige uenigheder og mere til.
Med andre ord: Vi kan virkelig komme i konflikt med hinanden og hvad som helst. Der er frit valg på alle hylder. 🙂
Som det næste er det tid til at se hvilke typer af konflikter, der kan opstå ud fra det, som ligger bag konflikten – samt ikke mindst – se på hvordan man eventuelt kan løse dem … eller i al fald blive klogere på det ved at læse mere om dem:
Typer af konflikter med basis i tro og overbevisninger
Tro / overbevisninger som linse ser på konflikt i lyset af personlige overbevisninger, religion, ideologi og lignende. Man kan tale om f.eks.:
Personbaserede og personlige konflikter
Dette er konflikter, som er baseret på personlige ting, eksempelvis medfødt personlighed, ego-personlighed (se f.eks. Enneagrammet), adfærd, kommunikation, følelser, personlige meninger, holdninger og overbevisninger, og så videre. Denne type konflikter er yderst almindelige, og vi oplever dem nok alle sammen.
Heldigvis er det almindeligvis noget, som ikke forstyrrer os alt for meget … Men nogle gange gør det, og så kan vi få brug for f.eks. psykoterapi, parterapi, familieterapi eller konfliktløsning.
Kendte navne på området personbaserede og personlige konflikter er f.eks. Morton Deutsch, Max H. Bazerman, Judith A. Myers-Walls samt Amos Tversky og hans medforsker og medforfatter Daniel Kahneman.
Etniske og kulturelle konflikter
Konflikter kan opstå, når forskellige etniske eller kulturelle grupper har forskellige overbevisninger og opfattelser af f.eks. territorium, identitet, rettigheder, historie, verdenssyn og værdier. Disse forskelle (og “kulturel ufølsomhed”) kan føre til misforståelser, stereotyper, kommunikationsproblemer, diskrimination, ulighed og lignende – samt ikke mindst konflikter.
For mere information om denne linse eller vinkel på konflikt, altså hvordan etniske og kulturelle faktorer påvirker konflikt, kan man f.eks. tjekke antropologen Edward T. Hall, sociologiprofessoren Patricia Hill Collins, kulturanalytikeren Geert_Hofstede (virksomhed baseret på hans arbejde her), antropologen Mary Douglas, sociologen Jonathan H. Turner, psykologen John W. Berry samt sociologen John Rex.
Ideologiske konflikter
Ideologier er ideer, tanker, tro, overbevisninger – altså reelt: “tankespind” – som regel af ret omfattende og kompleks natur. Nogle gange er en ideologi faktisk så omfattende og kompleks at den næsten (men ikke helt) kan minde om det, vi (Birgitte og Søren) kalder for et bevidstheds-styresystem: et sæt overordnede overbevisninger som styrer vores bevidsthed, og dermed hele vores liv.
Ideologier repræsenterer ofte konkurrerende verdenssyn, værdier, interesser og mål og kan polarisere mennesker, samfund og kulturer på en skadelig måde – samt antænde konflikter.
Ideologier gives ofte et navn, som slutter med “-isme” som eksempelvis … kapitalisme, socialisme, kommunisme, nationalisme, anarkisme, konservatisme, liberalisme, feminisme, despotisme, og transhumanisme – samt ikke mindst en “tynd” ideologi, som populisme, der frit kan kombineres med nærved en hvilken som helst anden type (traditionel) ideologi og som ofte bruges af folkeforførere (demagoger).
(Med hensyn til populisme giver det dog mening at antage, at forskellige typer ulighed og/eller utilfredshed med den eksisterende situation er nødvendig for, at der for alvor er plads til, at populisme kan blive udbredt – sagt på en anden måde: Populisme bliver kun populært, når de eksisterende ledere har ikke gjort deres arbejde godt nok).
Kendte personer på området ideologiske konflikter inkluderer for eksempel:
Arlie Russell Hochschild – en sociolog, som blandt andet har forsket i hvordan menneskelige følelser kan ligge til grund for moralske overbevisninger, praksisser og det sociale liv generelt. Samt hvordan ideologiske skel påvirker sociale og politiske konflikter.
Filosof og professor i etik Martha Nussbaum, der har brede interesser (i bl.a. diverse filosofier, statskundskab, feminisme og etik, herunder menneskerettigheder og dyrerettigheder) og har skrevet mange bøger, hvor hun blandt andet udforsker ideologiske konflikter.
Historiker, aktivist, journalist, forfatter og politisk kommentator Tariq Ali udforsker krydsfeltet mellem ideologier, global politik og konflikter.
Politologen John Mearsheimer (Wikipedia-side her) ser på internationale relationer og stormagtsideologiers rolle i udformningen af globale konflikter.
Sociologen Amitai Etzioni (født Werner Falk) studerer især kommunitarisme, herunder også ideologiske debatter og konflikter mellem individualisme og kommunitære værdier.
Susan Strange var økonom, journalist og professor i international politisk økonomi (et felt som hun næsten selv definerede og skabte, og som handler om hvordan politik former den globale økonomi, og omvendt, hvordan den globale økonomi former politik). Hun så blandt andet på hvilken indflydelse økonomiske ideologier har på globale magtkampe.
Religiøse konflikter
Dette er uoverensstemmelser og konflikter forankret i religiøs tro og ikke mindst i organiseret religion. Sådan nogle konflikter har vi set i vel nok al den tid, de to ting har eksisteret.
Tilhængere af en religion – som regel opildnet af religionens præster og religiøse ledere – er intolerante overfor, hader, undertrykker eller ligefrem bekriger og myrder tilhængere af andre religioner – og måske gør de det samme ved folk, som ikke specielt tror på nogen religion. Religiøs fanatisme er naturligvis ekstra god til at skabe konflikter.
Religion er er stadig en stor kilde til konflikter i mange lande og dele af verden, inkl. f.eks. adskillige steder i Afrika og Mellemøsten, Indien, Myanmar (Burma) og Irland, som man eksempelvis kan se af dette kort.
Konflikter kan også opstå, når verdslige (sekulære) overbevisninger og værdier støder sammen med religiøse overbevisninger i eksempelvis politik.
Kendte folk, forskere og tænkere indenfor denne “under-linse” af konflikt set i lyset af tro og overbevisninger inkluderer eksempelvis:
Historieprofessor Robert Scott Appleby fokuserer på religion i et globalt perspektiv og religions forhold til fred og konflikt samt på menneskelig udvikling.
Filosoffen Friedrich Nietzsche (1844-1900), der af mange årsager ikke kunne lide religioner – undtagen til dels buddhismen, som jo i de fleste versioner lægger op til, at man selv udforsker sin bevidsthed og finder sine egne svar, og som han derfor anså for bedre til at fostre en kritisk tankegang end de fleste andre religioner.
Professor Marc Gopin studerer værdidilemmaer i globale konflikter og forskellige sammenhænge, hvor religion og kultur spiller en afgørende rolle i konflikter og konfliktløsning og prøver at finde strategier til at håndtere komplekse konflikter.
Richard Dawkins der mener, at organiseret religion er en af de helt store kilder til konflikt i verden.
Professor Diana L. Eck, der studerer religiøs pluralisme (forskellige ‘gyldige’ opfattelser), især som det manifesterer sig i USA, hvor der i en enkelt by som Boston kan være rigtig mange forskellige religiøse grupper, der er tvunget til at fungere sammen.
Her må man også nævne Karen Armstrong (Wikipedia side her), som opfordrer til forståelse og medfølelse, og som var initiativtager til det efterhånden særdeles udbredte ‘Charter for Compassion’ (“Medfølelsens Manifest”).
Det er også værd at nævne organisationen Religions for Peace (Wikipedia-side her), som er en international koalition af repræsentanter fra verdens religioner dedikeret til at fremme fred.
Moralske og etiske konflikter
Den sidste “under-linse” af konflikt set i lyset af tro og overbevisninger er uenigheder over moralske og etiske principper, som også kan føre til konflikter. Vi har set eksempler indenfor bioetik, miljø og menneskerettigheder. Hvis man vil læse mere, kan man f.eks. tjekke Jonathan Haidt ud.
Sagt på en anden måde: Vi kan komme i konflikt med omtrent hvem som helst om stort set hvad som helst, på basis af alt muligt mellem himmel og jord, men nedenunder ligger der næsten altid en eller flere af nogle ganske få ting …
Den første synder bag konflikt
– Fastlåst bevidsthed og relativitet
De forskellige mennesker, organisationer og systemer, vi kan komme i konflikt med og alle de mange ting, som vi kan komme i konflikt over synes temmelig uoverskueligt, ikke sandt?
Men her på etbevidstliv.dk kan vi godt lide at gøre tingene enkle og overskuelige. Derfor vil vi gerne pege på EN eneste ting, som næsten altid er den faktiske årsag til, at vi roder os ud i en konflikt. Og når vi har gjort det, så vil vi dele denne ene ting op i ganske få underelementer. Det burde gøre tingene meget overskuelige – også med hensyn til forstå, hvordan vi kan løse konflikter.
Helt overordnet set så er den ene ting i menneskelivet, som som især forårsager konflikt: fastlåst og begrænset bevidsthed, som bliver brugt uhensigtsmæssigt!
Bevidsthedsbegrænsninger tager ofte form af det, som vi her i Et Bevidst Liv kalder bevidsthedsprogrammering, herunder f.eks. overbevisninger (tro) og mindsets, kultur, religion, forventninger, vaner, normer samt ikke mindst vores ego og det, vi kan kalde det menneskelige “bevidsthedsstyresystem” (som er nogle helt overordnede overbevisninger, der, styrer og former vores bevidsthed).
Alle de bevidsthedsbegrænsninger vi har, har vi selv valgt … Men vi har ofte valgt dem helt ubevidst. Det kan være som en reaktion på udefra kommende påvirkninger og/eller noget inde i os selv – helt typisk noget ubehageligt. Eksempelvis kan det være: gamle traumer, skyggesider (dele af os selv vi ikke vil være ved), stress, “opmærksomhedstyve” af forskellig art (f.eks. sociale medier, frygtbaserede nyheder m.v.) eller fysiske og psykiske ubalancer.
Det gode er, at fordi vi selv har valgt dem, så har vi også muligheden for at vælge om igen:
Alle disse ting begrænser vores bevidsthed, og mens nogle af dem kan være udfordrende at ændre på, så ER det faktisk muligt. Vi kan endda give helt slip på dem, og befri vores bevidsthed, hvilket vil gøre den større, mere rummelig og mere velfungerende – og give os selv og dem, vi kommer i kontakt med et bedre liv, med meget mindre konflikt.
Falsk sandhed (relativitet) skaber adskillelse er dermed grobunden for konflikt
Hvis vi skal pege på en helt specifik ting, som fastlåser og begrænser vores bevidsthed og gør os mere tilbøjelige til konflikter, så er det:
Troen på, at relative ting er virkelige og sande – hvilket man også kan kalde troen på adskillelse og ikke-helhed – skaber konflikt, en dårlig livsoplevelse og et dårligt liv i praksis for alle.
Ja, det lyder en smule filosofisk, men prøv gerne alligevel at give det en chance, når vi nu forsøger at forklare det nærmere …
Relativitets job er at sætte noget i forhold til noget andet: at skabe adskillelse
Relativitet betyder “noget i forhold til noget andet”, altså reelt: adskillelse og ikke-helhed. Nogle eksempler på det kunne være:
– “Klog” i forhold til “dum”
– “Fed” i forhold til “tynd”
– “Rigtigt” i forhold til “forkert”
– “Os” i forhold til “de andre”
– “Mig” i forhold til “dig”
– “Mig” i forhold til “verden, livet og universet”
Hvor mærkeligt det end lyder, så er der ikke nogen af de ovenstående små udtryk, som er sande eller virkelige – de er ideer, tanker, domme, meninger, ikke andet. De er alle sammen relative, det vil sige ikke ultimativt sande.
Hvis vi mennesker bruger vores bevidsthed til at tro på ting som f.eks. “Vi er rigtige og kloge, men de andre er forkerte og dumme”, så skaber vi adskillelse og ikke-helhed, som meget let fører til konflikt og forringet livskvalitet.
Det er meget mere hensigtsmæssigt at enten bare at acceptere, at folk er, som de er, eller at tro på enhed og helhed med noget i retning af: “Vi er rigtige og kloge, og det er de andre også, ja, faktisk er de andre ikke engang ‘de andre’, men bare mennesker ligesom os”.
Med andre ord:
Det forstyrrer og fordrejer vores bevidsthed at tro på relative (= usande, uvirkelige) ting – det får os til at tro, føle og tænke uklart samt handle uhensigtsmæssigt.
Forstyrrede, uklare overbevisninger, følelser, tanker og handlinger er grobund for konflikt. De ødelægger vores egen og andres livskvalitet. Det vil sige, at det relative virker ikke.
Den underliggende sandhed og virkelighed (det-som-er) skaber ikke konflikt, den løser konflikter – og giver os selv, alt og alle en god livsoplevelse – den virker.
Vi mennesker kan altså vælge at bruge vores bevidsthed og vilje på noget konfliktskabende som ikke virker (troen på det relative) ELLER på noget konfliktløsende, der gør (sandheden, virkeligheden, det-som-er). F.eks. ved åbent at undersøge, hvordan tingene faktisk hænger sammen.
Den anden synder bag konflikt
– Tro og overbevisninger
Vi har kort været inde på tro og overbevisning ovenfor, men vi synes, det er så ekstremt et vigtigt og spændende emne både generelt, men også særligt i forhold til konflikt, at vi lader det få et selvstændigt punkt her.
Selv om mange af os ofte er meget knyttet til hvad end vi tror på, så er overbevisninger, religioner, ideologier, moral, etik og lignende ret beset bare ideer og meninger. Det vil sige rent mentale konstruktioner. Eller, om man vil: tankespind.
Derfor kan det godt undre, at de kan føre til så megen konflikt af forskellig art, ja, ligefrem mord og krig. Men sådan er det med tro, vi går utroligt meget op i den.
Efter vores mening ser det således ud:
Overbevisninger er mentale konstruktioner og IKKE virkelighed eller sandhed
Først skal det slås fast, at tro og overbevisninger IKKE er virkelighed eller sandhed – de er kun ideer, mentale konstruktioner – altså tankespind af relativitet. En tro eller overbevisning er vores bedste GÆT på, hvad sandheden eller virkeligheden om noget kan være.
Vi har jo kun tro og overbevisninger om ting, som vi ikke med sikkerhed ved! (Eksempelvis har vi ingen overbevisninger om eksistensen af vores navle – vi ved, at den er der).
Hvorfor vi er så stærkt knyttet til vores tro og overbevisninger
Lidt mere praktisk og konkret, så skyldes menneskers tilknytning til vores forskellige typer tro og overbevisninger især det faktum, at vi lader vores tro definere både vores verdensbillede / livssyn og vores selvbillede / identitet.
Og bingo! så sker der to ting:
1. Vores selvskabte, virtuelle (ikke objektivt sande) virkelighed føles truet af andre livssyn
2. Vores selvskabte, virtuelle (ikke objektivt sande) identitet føles truet af andre identiteter
1. Vores selvskabte virkelighed føles truet af andre livssyn
Når vil lader tro og overbevisninger styre vores verdensbillede og livssyn, så siger vi faktisk til os selv, at det, vi tror på, er virkeligt og sandt – at det er en realitet. Vi lader vi vores tro definere vores virkelighed – også selv om den tro kun er et gæt-baseret tankespind af relativitet.
Hvis nogen så “truer” vores tro og overbevisning – f.eks. ved at have en anden overbevisning – ja, så truer de jo hele vores verdensbillede og virkelighed – OG vores oplevelse. Og så vil vi slås for vores tro og overbevisning!
2. Vores selvskabte, virtuelle identitet føles truet af andre identiteter
Det er præcis det samme med vores identitet. Hvis nogen “truer” vores selvskabte selvbillede – f.eks. ved at have en anderledes identitet end vi selv – så føler vi, at de truer os, bare ved at være anderledes. Og så kan vi selvfølgelig ikke tolerere folk med en anden kultur, en anden seksualitet, en anden religion eller ideologi eller et andet udseende.
Det er temmelig seriøst for os: Når vi er identificeret med vores tro, når vi føler, at vi ER det, som vi tror på, så bliver det at forsvare sin tro pludselig det samme som at forsvare sig selv – næsten: at kæmpe for sit liv.
Men det er og bliver en misforståelse: Alle mennesker er værdifulde som de er, og ingen af os ER det tankespind, vi tilfældigvis tror på i et givet øjeblik.
Punkt 1 og 2 ovenfor er sande, hvad enten den tro er baseret på personlige overbevisninger, kulturelle overbevisninger, religiøse overbevisninger eller politiske og ideologiske overbevisninger.
Det tragikomiske: Sandhed kan aldrig trues, for den ‘er’ bare
Det totalt tragikomiske er, at vi IKKE tænker på dette:
Hvis vores tro og overbevisninger rent faktisk havde været sandheden og virkeligheden, så ville intet kunne true dem! For så ville alting jo rent faktisk være sådan, som vi tror. Der ville ikke være noget at forsvare.
Vores tro og overbevisning har skabt en relativ, personlig virkelighed til os, som kun kan trues, FORDI den er virtuel og IKKE sand eller virkelig!
Ubevidst ved vi udmærket godt, at vores tro og overbevisninger er skrøbeligt tankespind. Det er derfor vi er så bange for at få dem “truet”.
Men nu er det ret klart, hvorfor der er masser af konfliktpotentiale i tro og overbevisninger.
To overordnede mindsets – hvilket har du?
Hvis vi lige løfter dette op på et endnu højere (og også mere grundlæggende) plan, så kan man helt overordnet set tale om to typer mindset, man kan have.
Helt overordnet kan man tage udgangspunkt i enten:
• Adskillelse (relativitet, forskelle og “os-imod-de-andre” tænkning). Troen på adskillelse og relativitet samt de tilhørende valg og handlinger fremelsker og eskalerer konflikter.
eller
• Enhed (ligheder, fællesskab og “vi-er-alle-i-samme-båd” tænkning). Troen på enhed og de tilhørende valg og handlinger gør det modsatte, altså forhindrer og løser konflikter.
Så simpelt er det.
Den tredje synder bag konflikt
– Udækkede og ubevidste behov
Nu ved vi altså, at:
Det er fastlåst og begrænset bevidsthed, som bliver brugt uhensigtsmæssigt, f.eks. til at tro på overbevisninger, som er fulde af relativitet (= løgn), der ligger nedenunder konflikt og danner basis for konflikten.
Men vi mangler en sidste ingrediens i vores “konflikt-suppedas”. Det er en temmelig vigtig ingrediens, for det er den, som driver os. Den, som giver os energien i vores vores konflikter, nemlig behov.
Vores menneskelige behov er en meget kraftig (og som regel ret ubevidst) drivkraft og motivation.
Behov kombineret med fastlåst og begrænset bevidsthed, som bliver brugt uhensigtsmæssigt til tro på relativitetsbaserede overbevisninger, er den perfekte cocktail til at skabe og vedligeholde konflikt!
Vi oplever jo alle sammen at have behov, ikke sandt? Og vi synes de er gevaldigt vigtige. Men vi har ikke sat os ned og gjort os bevidste om dem – eller taget bevidste valg om dem. Vi ved reelt ikke ret meget om dem, men vi lader dem alligevel styre os.
Så derfor tænker og føler vi bare noget i retning af: “Jamen, jeg SKAL jo have mit behov for denne ting opfyldt, så derfor er det okay, at jeg opfører mig så ubehageligt overfor andre og verden, som jeg gør.”
Denne type ubevidste adfærd er skadelig. Hvis ikke det var så relativt et udtryk, så kunne man kalde den “ond”.
Ubevidste og udækkede behov skaber asocial adfærd, grådighed og ‘ondskab’
Hvis du nogensinde har undret dig over, hvor verdens “ondskab”, konflikter og destruktiv adfærd kommer fra, så har du nu en meget god del af svaret:
Menneskers “ondskab” kommer af ubevidsthed – mere specifikt af begrænset, misbrugt bevidsthed i kombination med drivkraften fra ubevidste og udækkede behov.
Abraham Maslow (1908-1970) var vor tids pioner og førende ekspert på behov, og han identificerede otte grundlæggende menneskelige behov, som kan placeres i en såkaldt behovspyramide. Man kan skære den “kage”, som behov er, på mange måder, og vi selv kan godt lide at arbejde med 12 grundlæggende behov, der hver kan have to retninger; men kogt ned, så kan man tale om 4 grupper af behov:
– Overlevelsesbehov
– Sociale behov
– Højere behov (for integritet, harmoni, leg, udvikling og selvrealisering)
– Et spirituelt behov (behov for transcendens og mening)
Disse behov er rent faktisk relative – alle sammen, selv overlevelsesbehovene. Hvilket betyder:
– Vores behov er ikke helt så vigtige, som vi (ubevidst) gør dem til, og …
– vi har meget mere magt over dem, end vi tror …
… hvis vi altså gør os bevidste om dem, og tager bevidste beslutninger om dem.
Det bedste, vi kan gøre med vores behov, er at bevidstgøre os om dem og tage bevidste beslutninger om dem – især beslutningen om, præcis hvad “nok” er for hvert behov.
Hvis vi ikke ved, hvad “nok” er, så risikerer vi at blive uendeligt grådige og konstant jagte behov, som faktisk allerede er opfyldt, men som vi tror og føler ikke er.
F.eks. når verdens rigeste mennesker jager stadigt mere rigdom, så er det nok i mange tilfælde fordi de føler sig usikre på, om de nu også kan få opfyldt deres behov. Måske vil den næste milliard eller to få dem til at føle sig mere sikre?
Set udefra giver det selvfølgelig ingen mening, men for dem gør det – fordi de ikke har gjort sig klart, præcis hvad deres behov er, og hvad “nok” er, dvs. hvornår behovene er opfyldt.
Ud over at menneskers adfærd bliver uhensigtsmæssig og ofte skadelig for andre og verden, når de er ubevidste om deres behov og ikke har taget beslutninger om dem, så er den usikkerhed og frygt, som man har i den situation heller ikke nogen behagelig oplevelse for en selv. Det er en ægte lose-lose situation (altså det modsatte af en win-win situation) – alle parter taber.
Når konflikt er ønsket og konfliktløsning nyttesløs
– Mangel- og nulsums-tænkning skaber kompromisløs grådighed
Har begge parter rent faktisk et ønske om at løse deres konflikt? Hvis ikke – hvis de har de modsatte intentioner (de ønsker konflikt), ja, så er der jo ikke basis for konfliktløsning.
Dette sker ofte, hvis den ene af parterne bruger såkaldt nulsums-tænkning baseret på den (som regel ikke korrekte) ide, at ressourcerne er begrænsede, og man kun kan vinde ved at andre taber, altså reelt mangel-tænkning med alle dens negative konsekvenser, som f.eks. er beskrevet i bogen Scarcity
(der kan ses og lånes på dansk her).
Mangeltænkning, som ofte kommer af frygt og stress, er i sig selv stressende, hvilket gør alting værre! Faktum er, at frygt og stress gør os dumme; det ‘æder’ vores kognitive ressourcer og på længere sigt får det vores hjerne til at skrumpe – bogstaveligt talt!
(For et mere personligt perspektiv på den ting kan man f.eks. læse den selvbiografiske bog “Stress – når hjernen skrumper” af danske Marianne I. Christensen, som er sygeplejerske.
Det korte af det lange er, at bange og stressede mennesker tager dårlige beslutninger og gør dumme ting.
Nulsums-tænkning, mangeltænkning og stress, som gør folk dumme, er selvfølgelig bare nogle af de mulige årsager til, at en eller begge parter i en konflikt måske ikke ønsker at håndtere eller løse den konflikt. Egentlig dumhed (= mangel på intelligens, viden og forståelse), grådighed, had eller en ide om egen overlegenhed (som rent faktisk ofte bunder i dårligt selvværd, altså en ide om egen underlegenhed) er andre typiske årsager til at folk ikke vil løse konflikter, og der er sikkert flere.
Eksempler på “ingen-chance-for-konfliktløsning” situationer
Med et geopolitisk perspektiv som eksempel, så kan man have soleklare situationer, som disse:
– Dengang Tyskland, Sovjetunionen (Rusland) og Slovakiet sammen invaderede Polen i september 1939 og derved startede Anden Verdenskrig. Tyskland og Sovjetunionen delte herefter Polen imellem sig.
– Da Adolf Hitler og det nazistiske styre i Tyskland i 1930erne og 1940erne systematisk myrdede 6 millioner jøder, plus et ukendt antal (formentlig over en million) sigøjnere, homoseksuelle, Jehovas vidner, politiske modstandere og udviklingshæmmede i dødslejreunder det folkemord, der har fået navnet holocaust.
– I 1994 hvor hutu-stammen i Rwanda planlagde og udførte et folkedrab på tutsi-stammen, som kostede over en million tutsier livet.
– Meget aktuel er Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022, hvor Rusland, som Amnesty International beskriver her, ikke bare fører erobringskrig, men systematisk bomber civilbefolkningen, henretter civile, og tvangsforflytter civile ukrainere (inklusive mange børn) til Rusland.
I de fire eksempler har man en part, som klart er aggressor uden ønske om fred, og en part som klart er offer og forsvarer sig, så godt de kan. Angriberens motiv og mål er ikke fred, men krig, erobring eller sågar udslettelse.
Når den ene part i en konflikt, som i disse eksempler, opfører sig ikke bare grådigt og uetisk, men reelt dæmonisk, og tydeligvis ingen interesse har i at løse konflikten, så er der ganske enkelt ikke noget at forhandle om, og derfor umiddelbart ikke nogen basis for konfliktløsning.
Af den årsag er parternes intentioner samt viljen til at løse konflikten den første ting, man tjekker for hos parterne, hvis man overvejer at forsøge konfliktløsning.
Heldigvis er langt de fleste konflikter ikke præget af vanvittig opførsel som i de ovenstående eksempler, men derimod af et helt reelt ønske hos begge parter om at afslutte konflikten med en god løsning.
Hvad vil du læse nu?
 Gå til ‘modersiden’ for Konflikt: Hvad er konflikthåndtering, og hvordan praktiseres det allerbedst? |
 Gå til terapi-siden for konflikt: Praktisk og helhedsorienteret konfliktløsning – Løs effektivt dine konflikter via højere bevidsthed |
Andre sider relateret til dette emne
Effektive konfliktløsnings-strategier |
Konflikttrappen |
Teori om konflikthåndtering og konflikt fra forskellige videnskabelige discipliner og emner |
Gå til ‘moder-siden’ for konflikt: Hvad er konflikthåndtering, og hvordan praktiseres det allerbedst?
Gå til artikelbiblioteket: Artikler om personlig udvikling – Et online-bibliotek om bevidsthed og selvudvikling
Gå til forsiden